Stofmisbrug

Motiverende samtaler virker

På Nordsjællands Misbrugscenter bruger socialpædagoger og andre behandlere primært motiverende samtaler frem for konfronterende samtaler. De motiverende samtaler er ofte bedre til at skabe forandringer, viser undersøgelser

Af Johan Rasmussen, redaktionen@sl.dk

I slutningen af 1990’erne begyndte behandlere i Danmark at bruge de såkaldt motiverende samtaler, når de for eksempel behandlede misbrugere. Tidligere blev misbrugere i det danske system ofte mødt med mere konfronterende samtaler, men det har ikke har den samme gode effekt, med mindre misbrugeren har et tæt forhold til behandleren, fortæller Morten Hesse, psykolog på Center for Rusmiddelforskning.

Ved en motiverende samtale skal behandleren acceptere at snakke med og møde misbrugeren, hvor han er, og derefter motivere ham til at ændre adfærd. Behandleren skal ikke presse eller trække en behandling ned over hovedet på misbrugeren. Klienten skal helst være et sted i sit liv, hvor han er parat til forandring, men den professionelle behandler kan godt hjælpe vedkommende på vej.

– Flere videnskabelige undersøgelser viser, at motiverende samtaler virker. De virker på mennesker med for højt blodtryk, der får lyst til at motionere mere og spise sundt, og de virker på stofmisbrugere, som ønsker at tage færre stoffer, siger Morten Hesse. Han understreger dog, at motiverende samtaler ikke kan stå alene.

Socialpædagog Morten Henriksen på Nordsjællands Misbrugscenter arbejder også med den motiverende samtale i behandlingen af misbrugere. Ofte har han fem samtaler med misbrugerne, inden misbrugeren tilbydes en mere intensiv behandling.

– Samtalerne handler ofte om, at få misbrugeren til at reflektere over sin livsførelse, og at få vippen for og i mod en forandring til at tippe den rigtige vej. Vi spørger og undersøger anerkendende, ikke fordømmende, siger Morten Henriksen.

Et eksempel på metoden kan være at forstærke misbrugerens egne udsagn. På skift skriver/taler man om fordele og ulemper ved at tage stoffer eller drikke. Efterfølgende kan man skrive/ tale om fordele og ulemper ved at ved at ændre mønstre.

– Man må aldrig tale fordømmende om det, folk gør, det har der været nok af, man starter med at tale om fordelene, ulemperne kommer helt af sig selv, siger Morten Henriksen.

Fokus på ressourcerne

Fem motiverende samtaler med en behandler kan for nogle klienter være nok til at ændre et misbrugsmønster. Klienten kan for eksempel være i en krise eller skilsmisse og har brug for at rette op på en begyndende glidebane med misbrug.

Behandlingen består af en række elementer ud over de motiverende samtaler, der arbejdes blandt andet ud fra en kognitiv referenceramme.

Derudover er der fokus på de ressourcer, den enkelte bruger har. Ressourcerne skal i spil, så klienten kan få nye mestringsstrategier til at bearbejde de problemstillinger, der fastholder klienten i et misbrug. Misbrugerne skal lære at forstå deres egne tilbagefaldsmønstre, og hvordan de håndterer dem.

– Vi støtter den enkelte i at varetage sit eget liv. Vi anerkender den enkelte for det han gør, og er medvirkende i at udvide selvværdet hos den enkelte. Vi leder ikke efter fejl og mangler, siger Morten Henriksen.

Nordsjællands Misbrugscenter har lavet statistik på 62 misbrugere, der har gennemført behandlingen. Heraf ryger nogle kun hash, mens andre tager hårde stoffer. Resultatet viste, at 34 procent af brugerne har selvmordstanker ved behandlingsstart, mens kun otte procent tænker på at tage deres eget liv et halvt år efter.

Tallene siger ikke noget om, hvorvidt brugerne fortsætter som stoffrie efter behandlingen, og Morten Henriksen mener da også, det ville være et for unuanceret mål med behandlingen.

– Hvis det kun handlede om stoffrihed, kunne vi jo bare stoppe efter afgiftningen, siger Morten Henriksen.

– Det er derimod uhyre vigtigt, at den enkelte får nye mestringsstrategier og indblik i hvilke situationer, der giver størst risiko for tilbagefald.

Forskellig typer behandling under samme hat Nordsjællands Misbrugscenter er en institution under Psykiatrivirksomheden i Region Hovedstaden, og det har tilbud til alkohol- og stofmisbrugere, deres pårørende og til hjemløse. Centrets behandlingsarbejde er organiseret i fagligt specialiserede team. Teamene er ikke bundet af noget ambulatorium, men arbejder der, hvor brugerbehovene findes. Ambulatorierne fungerer som møde- og visitationssteder for videre behandling. Kilde. www.misbrugscentret.fa.dk