Tillidsrepræsentanten

Vær god ved din TR

Anerkendelse, en klart defineret rolle og mere tid til funktionen. Det kan måske få tillidsrepræsentanten (TR) til at blive længere tid på posten, viser undersøgelse som studerende ved RUC har lavet for Socialpædagogerne

Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk

Der stilles i dag store krav til tillidsrepræsentanterne på de socialpædagogiske arbejdspladser. Tidligere skulle TR hovedsagelig kontrollere, at de centralt aftalte regler om løn og arbejdsforhold blev overholdt.

Nu skal TR i stort omfang selv udfylde og indgå aftalerne ud fra nogle centralt indgåede rammeaftaler. Det lægger stort pres på tillidsrepræsentanten, hvilket er stærkt medvirkende til, at en TR på det socialpædagogiske arbejdsområder kun holder gennemsnitlig tre år og ni måneder.

Socialpædagogerne bruger imidlertid hvert år mange penge – cirka 15,5 millioner kroner – på at kompetenceudvikle tillidsrepræsentanterne. Heraf bruges cirka 5 millioner kroner på at uddanne nye TR hvert år. Derfor vil forbundet gerne have, at de bliver lidt længere i funktionen.

For at finde ud af, hvad der motiverer TR til at påtage sig funktionen og ikke mindst, hvad der får TR til at stoppe, har forbundet fået tre grupper studerende i socialvidenskab på Roskilde Universitetscenter (RUC) til at undersøge problemet. Og det er der kommer nogle interessante resultater ud af.

Hvorfor vælger de fra?

Mange tillidsrepræsentanter fravælger hvervet, fordi de ikke føler, at de kan magte det krydspres, de udsættes for mellem ledere, kolleger og fagforening. Tillidsrepræsentanterne skal i dag forholde sig til lønforhandlinger, politiske målsætninger, arbejdsmiljø og arbejdspladsernes økonomi.

Det er opgaver, der er af mere teknisk karakter og derfor ikke har mange lighedspunkter med det socialpædagogiske fag, de er uddannet i. Faktisk minder TR-funktionen mere om de opgaver, man forbinder med et lederjob.

Og hvis deres kolleger ikke rigtig kan se, hvorfor de skal bruge tid på den slags opgaver, og lederen samtidig er tung at danse med, så vælger mange at opgive tillidshvervet. Det kan ske ved, at de skifter til en anden arbejdsplads. De kan også vælge at blive “almindelig” socialpædagog igen. Endelig er der så dem, der får smag for lederrollen og selv søger en karriere som leder af en socialpædagogisk arbejdsplads.

Et af de problemer, TR har angivet som årsag til at holde op, er mangel på tid. TR bliver for ofte tvunget til at vælge mellem pædagogisk arbejde og tillidsarbejde. Det fører ofte til dårlig samvittighed over hverken at slå til som tillidsrepræsentant eller som socialpædagog.

Relationerne til ledelsen kan også få TR til at holde op. Mange har et godt forhold til ledelsen af arbejdspladsen, men der er også flere, der angiver problemer med ledelsen som årsag til, at de stopper. Nogle ledere mangler nemlig forståelse for og anerkendelse af TR’s arbejde.

Men det er ikke kun lederne, der giver TR problemer. Selv om mange har et godt forhold til deres kolleger, er der også flere, der oplever manglende anerkendelse og opbakning fra kollegerne. Ofte er der lavt fremmøde ved faglige møder, og TR bliver ofte syndebuk for frustrationer blandt kollegerne.

Dårlige ledere ødelægger

Et andet forhold, der gør det næsten umuligt for en TR at udfylde sin funktion, er manglende eller dårlig ledelse på en arbejdsplads. De gennemgående træk i tillidsrepræsentanternes beretninger er, at arbejdspladsens trivsel i høj grad afhænger af ledelsen.

Dårlig eller manglende ledelse er direkte skyld i psykisk belastende arbejdsmiljø og personaleflugt. Dette resulterer i stressede tillidsrepræsentanter, som prøver at kompensere for den manglende ledelse, men med dybe frustrationer over at stå magtesløs i kampen med en inkompetent eller manglende ledelse.

Derfor er der også i undersøgelsen en opfordring til Socialpædagogernes Landsforbund om at hjælpe med til at definere TR-rollen, samt ruste TR med de ressourcer, der skal til for at løfte opgaven.

Glad for undersøgelsen

Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen er glad for de RUC-studerendes undersøgelse og det engagement, de har i fagbevægelsens forhold.

– Ikke alene har de gennemført en omfattende undersøgelse, men de er også kommet med forslag til, hvordan vi i forbundet og i kredsene kan forbedre TR’s mulighed for at udfylde deres rolle. Vi har også løbende ændret og udbygget uddannelsen og kompetenceudviklingen af tillidsrepræsentanterne, siger Benny Andersen.

Et af de problemer, tillidsrepræsentanterne nævner, er, at de mangler tid til tillidshvervet. Det problem er Benny Andersen da opmærksom på.

– Vi har i forbindelse med udtagelse af kravene til OK 08 fremsat krav om, at vilkårene for TR’s arbejde forbedres. Og her er jeg ikke i tvivl om, at rettigheden til at få sat tid af til TR-arbejdet vil blive et væsentligt spørgsmål ved de lokale forhandlinger. 

– Nogle steder er der afsat tid til TR’s arbejde, men vi ved også, at det mange steder er et problem. Og det er ærgerligt, for TR udfylder en vigtig rolle på arbejdspladsen – en rolle, som også arbejdsgiverne må have en interesse i bliver udfyldt kompetent.

Benny Andersen hæfter sig også ved, at en del af de tillidsrepræsentanter, der forlader hvervet, faktisk selv bliver ledere.

– At dygtige tillidsrepræsentanter bliver ledere er jo ikke nødvendigvis negativt for arbejdspladsen, selv om vi mister dem som TR. Derfor må det også være i arbejdsgivernes interesse, at vi får gode tillidsrepræsentanter. Hermed får de jo også et godt rekrutteringsgrundlag til fremtidige ledere. Derfor må det også være i arbejdsgivernes interesse at give TR gode vilkår, fastslår Benny Andersen.

Faktaboks For at få undersøgt den hyppige udskiftning af tillidsrepræsentanter og forsøge at komme problemet til livs besluttede Socialpædagogerne i august 2006 at udbyde et projektforslag på Roskilde Universitetscenter (RUC). Projektet skabte stor interesse blandt flere studerende fra faget socialvidenskab, og inden længe havde Socialpædagogerne aftaler i stand med tre grupper af studerende om en række undersøgelser, som mundede ud i tre rapporter på baggrund af interview og fokusgruppe. De studerende bag undersøgelserne er Anne Walsøe, Susan Fuhrmann, Mikkel Feldstedt Brandrup, Espen Noël Hjort, Jeppe Hammer Larsen, Jens Peter Houe og Rasmus Meyer Frederiksen, alle bachelorer i socialvidenskab på RUC.