OK08
KTO kræver højere løn og mere end det
Løn, løn og atter løn – men også trivsel på arbejdspladsen og bedre forhold for tillidsrepræsentanterne står på ønskesedlen hos de kommunale og regionale organisationers forhand– lingsfællesskab
Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk
Markante lønstigninger står ikke overraskende øverst på ønskesedlen, når forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) ud veksler krav med Kommunernes Landsforening og Danske Re gioner forud for de kommende overenskomstforhandlinger.
Det blev resultatet, da KTO’s medlemsorganisationer enstem migt udtog kravene på repræsen tantskabsmødet den 2. oktober.
Den nybagte formand for KTO, Anders Bondo Christen sen, tror på et forlig ud fra den forudsætning, at de eneste, der kan og skal løse problemerne om lønvilkår for de kommunalt og regionalt ansatte er organisa tionerne selv og de kommunale arbejdsgivere.
– Vi ønsker lønstigninger, som er mindst lige så gode som dem, der er forhandlet hjem på det private arbejdsmarkedet. Det er nødvendigt, hvis vi skal opfylde medlemmernes forvent ninger. Men det forudsætter så også, at kommuner og regioner har et tilstrækkeligt råderum til at tilgodese de særlige udfor dringer og forventninger, der er til forhandlingsresultatet, sagde Anders Bondo Christensen på repræsentantskabsmødet.
Men selv om løn, løn og atter løn er hovedtemaet ved de kom mende overenskomstforhand linger, så sikrer solide lønstig ninger ikke alene et forlig. Der er også brug for, at der findes løsninger på en række andre centrale problemstillinger, un derstregede KTOformanden:
– Vi skal have bedre vilkår for forældre ved barsel og børns sygdom. Det skal ske ved, at mændene får bedre mulighed for at tage barselsorlov, men der skal også sikres bedre mulig heder for at få fri med løn til at passe syge børn
– Tillidsrepræsentanterne skal også have bedre vilkår. De udfører i det daglige en kæmpe opgave, både når der skal for handles løn og arbejdsvilkår, men også arbejdspladsen skal omstruktureres og udvikles.
– Men samtidig ser vi, at det er stadig sværere at rekruttere nye tillidsrepræsentanter. Ar bejdspresset er i forvejen meget stort. og derfor synes mange, at de ikke også har overskud til at påtage sig denne opgave. Derfor er der denne gang brug for, at tillidsrepræsentanternes vilkår gøres mere attraktive. Der skal være tid til tillidsrepræsentant arbejdet, og det skal honoreres, at TR påtager sig et stort ansvar til gavn for såvel kollegerne som arbejdspladsen.
– Denne gang skal der sim pelthen ske noget, understrege de Anders Bondo Christensen.
Bedre trivsel
KTOformanden kunne også konstatere, at der fortsat er et stort sygefravær som følge af stress og nedslidning på mange kommunale og regionale ar bejdspladser.
– Stress, sygdom og bedre trivsel er ikke noget, der hen holdsvis forsvinder eller kom mer af sig selv. Det er alt for risikofyldt at overlade løsningen af disse problemer til arbejdsgi verne alene.
– Men man kan da godt un dre sig over, at arbejdsgiverne ikke gør mere ved problemerne, når alle ved, at der er en direkte sammenhæng mellem bedre trivsel på arbejdspladserne, bedre service, mindre sygefra vær, fastholdelse af medarbej dere og øget produktivitet.
– Dermed har jeg også sagt, at det står højt på vores dagsor den, at KTO får et godt resultat om bedre trivsel på arbejdsplad serne ved OK 08, sagde Anders Bondo Christensen.
Som et andet markant krav nævnte han også seniorrettig heder til de ansatte, så det gøres mere attraktivt for seniorerne at blive længere tid på arbejds markedet.
Men måske er kravene slet ikke det vigtigste, understre gede formanden. Det er deri mod, at man i KTO har givet hinanden håndslag på at sikre, at alle organisationer opnår et tilfredsstillende resultat, der afspejler de forskellige perso nalegruppers forskellige vilkår og ønsker.
Med andre ord: Ingen må blive ladt tilbage på perronen, når toget kører.
Læs KTO’s samtlige krav og formandens taler på www.kdto.dk
KTO’s krav i kort form Samlet kan kravene fra KTO opsummeres sådan: Lønforbedringer til alle ansatte Bedre vilkår for forældre ved barsel og børns sygdom Bedre vilkår og større jobsikkerhed for tillidsrepræsentanter Seniorrettigheder til de ansatte Bedre trivsel på arbejdspladsen Forbedring af pensionsvilkår Forbedring af øvrige vilkår Forbeholdskrav – blandt andet i forhold til 3-partsaftalen |