Senhjerneskadede

Åbenhed øger kvaliteten

Vejlefjord har som den først institution i Danmark opnået det internationale kvalitetsstempel CARF. Dermed er institutionens behandling og dokumentationen af den blevet vurderet som af højeste internationale standard

Af Rikke Viemose, redaktionen@sl.dk

På Vejlefjord Smertecenter har man arbejdet målret­ tet med dokumentation i årevis. Som privat organisation har stedet altid haft brug for at kunne vise de offentlige myn­ digheder, hvordan arbejdet vir­ ker, så kommunerne henviser tilstrækkeligt med patienter.

Vejlefjord er den første in­ stitution i Danmark, der har søgt og derefter fået kvalitets­ stemplet fra CARF. CARF er en internationalt anerkendt organi­ sation, der vurderer institutio­ ner, der behandler mennesker med hjerneskader. For at opnå akkreditering skal institutio­ nerne leve op til en lang række kvalitetskrav inden for patient­ rettigheder, værdier og normer, sikkerhed, personaleudvikling mm.

Hvert tredje år bliver kvali­ tetsstemplet revurderet, og her  kræver CARF’s repræsentanter adgang til alt skriftligt materiale og til at interviewe både medar­ bejdere og brugere.

– De går ned i alle detaljer omkring behandling, ledelse, værdier, økonomi og efterud­ dannelse, fortæller lederen af Fjordbo på Vejlefjord, socialpæ­ dagog Brian Vilsgaard.

– De ser kort sagt på, om vi faktisk gør det, vi siger, vi gør. De kan finde på at kræve dokumen­ tation for, at vi holder MUS­ samtaler. Om personalet får ef­ teruddannelse. Hvilke rettighe­ der patienterne har, og hvordan vi orienterer dem om det. Om vi har advarselstrekanter i busser­ ne. Kort sagt alt.

Ud på hjemmesiden

På Vejlefjord er hele organisa­ tionen indrettet efter, at alt skal være gennemsigtigt og doku­ menteret. På det omfattende in­ tranet ligger der retningslinjer, mål og procedurevejledninger for det meste arbejde. Der ligger også skriftlige referatet af alle personalemøder, og på hjem­ mesiden ligger resultaterne af tilfredshedsundersøgelser fra både brugere og henvisere.

– Vi har rigtig meget, der er skrevet ned, og det er naturlig­ vis tidskrævende, men vi bruger det jo hele tiden. For eksempel når vi får nye medarbejdere, der har brug for den viden, fortæller Brian Vilsgaard.

Også i de konkrete rehabili­ teringsprojekter, Fjordbo laver, er dokumentation en del af hverdagen og i høj grad integre­ ret i det pædagogiske arbejde, fortæller socialpædagog Bente Dalsgaard.

– Vi bruger en række for­ skellige dokumentationsmeto­ der, og vi bruger det på mange niveauer: Både udadtil over for kommende brugere og over for kommunerne, men i høj grad også internt i personalegruppen og i forholdet til eleverne.

To slags dokumentation

Dokumentationen kan groft sagt deles i to: For det første den overordnede, som mest er til brug for personalet og til at do­ kumentere arbejdet udadtil, og for det andet den konkrete do­ kumentation, der fortrinsvis er et redskab i den enkelte elevs forløb.

Den overordnede dokumen­ tation er den tilfredshedsun­ dersøgelse, som alle elever skal udfylde i slutningen af deres normalt ni måneder lange op­ hold på Fjordbo. Heri bliver de spurgt om deres mening om de fleste elementer i forløbet, og re­ sultaterne bliver løbende samlet op og lagt ud Vejlefjords hjem­ meside.

Stedet udarbejder også en tilfredshedsundersøgelse blandt kommunerne.

Den mere elevfokuserede do­ kumentation begynder med en forundersøgelse. Det er en tvær­ faglig undersøgelse af den kom­ mende elev, fortæller Fjordbos psykolog Martin Bredstrup.

– Det er en dag, hvor vi fore­ tager en pædagogisk, en neuro­ psykologisk og en fysisk vurde­ ring af eleven, fortæller han.

Et par måneder henne i forlø­ bet udarbejder personalegrup­ pen i samarbejde med eleven så en decideret behandlingsplan for resten af forløbet.

Her arbejder de med at få formuleret de mål, som eleven selv er motiveret for at opnå. Til det formål bruger de metoden GAS, Goal Attainment Scaling, der gør selv meget bløde værdier målbare.

Elevens egne mål

Med GAS kan man måle på de mål, som eleven selv har sat sig. Det kan for eksempel være Anne, der gerne vil lære, hvor­ dan man får venner.

Det mål er beskrevet i hendes behandlingsplan, og en af de ting, pædagogerne bed mærke i, var, at Anne altid gik rundt med  en stor bamse. Hvis Anne skulle have alderssvarende venner, var den bamse sandsynligvis en hindring for hende.

– Det går vi så ind og diskute­ rer med hende og når sammen med hende frem til, at hun over de næste to uger skal forsøge at lade bamsen blive på værelset. Men hun er ikke indstillet på at give helt slip, så derfor sætter vi os det mål, at hun skal forsøge at nøjes med en lille bamse, som hun kan have i lommen, fortæl­ ler Martin Bredstrup.

Efter to uger holder de så et møde med Anne om bamsen, og her kan de så ud fra deres egne målsætninger vurdere, hvorvidt hun har nået sit mål på en til­ fredshedsskala fra et til fire.

– Vi laver kun GAS­målinger på forhold, hvor vi forventer, de får en sejr, for det er dét, det handler om. Det er deres mål og dem selv, der skal nå dem. Der­ for går vi kun ind der, hvor de selv er motiverede for det, for­ tæller Bente Dalsgaard.

Hvad er CARF? CARF står for Commission on Accreditation for Rehabilitation Facilities. CARF er en non-profit organisation, der hvert tredje år vurderer og kvalitetssætter institutioner, der behandler mennesker med hjerneskader, for eksempel hospitaler og genoptræningscentre. Hvad er GAS? GAS, Goal Attainment Scaling, blev udviklet i psykiatrien i USA i 70erne og er siden blevet tilpasset til dansk og implementeret på Høskov Kollegiet. Det kan bruges af alle faggrupper, specielt i de bløde fag. GAS målinger giver elever større ansvar og indsigt og øger samarbejdet mellem eleven og personalet.