Undersøgelse

Færre penge til det sociale område

Kommuner sparer penge på udsatte børn og unge og handicappede, viser undersøgelse blandt de kommunale institutionsledere

Af Lone Marie Pedersen, redaktionen@sl.dk

Selv om kommunerne får fuld økonomisk dækning for de sociale opgaver, de har over­ taget fra amterne, så skærer de alligevel i institutionernes budgetter. Det viser Socialpæ­ dagogernes spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale ledere på de særlige sociale områder.

Både i 2007 og 2008 er omkring en tredjedel af lederne blevet pålagt besparelser på institutions­ budgettet.

– Det er en ond spiral. Når serviceniveauet falder, falder indtægten, fordi institutionen ikke kan gøre sig attraktiv over for nye brugere.

Kirsten Nissen, forbundsformand

I juni indgik kommunerne ellers en aftale med regeringen om, at de får fuld kompensation for de opgaver, de har overtaget fra de tidligere amter. 

Formand for Socialpædagogerne, Kirsten Nis­ sen, kritiserer kommunerne for at beskære et om­ råde, de lige har overtaget.

– Kommunerne har fået fuld genopretning for de opgaver, de har overtaget, så vi vil ikke høre de­ res klagesang om, at de ikke har råd. Det kan ikke være rigtigt, at de starter med at spare på nye op­ gaver, de endnu ikke kender til bunds.

– De har overtaget et område, hvor al “luften i budgettet” allerede var sparet væk. Kommuner­ nes besparelser er derfor ganske alvorlige, og så  hjælper det ikke noget, at de selv kalder det for “nyudvikling.”

Når kommunerne vil spare på det særlige so­ ciale område med blandt andre handicappede, udsatte børn og unge og hjemløse, må det være for at bruge pengene andre steder, mener Kirsten Nissen.

– Er det for at tækkes normalbefolkningen, der har større mulighed for at protestere, hvis der bli­ ver skåret i ens børnehave eller skole, spørger hun.

– Den gruppe borgere, vi arbejder med, har ofte ikke selv mulighed for at protestere. Derfor har Socialpædagogerne en særlig forpligtelse til at gøre opmærksom på problemet.

Kirsten Nissen opfordrer politikerne til at tage rundt på de forskellige institutioner.

– Politikerne skal lære beboerne og deres be­ hov at kende, så de tænker på det specielle sociale område som andet end et sted, hvor man kan spare penge.

Ikke god ledelse

Knap halvdelen af kommunerne inddrager ikke lederne eller medarbejderne på institutionen i budgetlægningen, viser Socialpædagogernes un­ dersøgelse.

Som en af lederne skriver i spørgeskemaet: “Institutionen er blevet lukket, og jeg er derfor blevet fyret. Da kommunen overtog institutionen, var den både usikker på opgaven og viste total mangel på interesse for de faglige kompetencer, jeg bestred. Alt foregik centralstyret, uden at jeg på nogen måde havde indflydelse på hverken det  faglige eller det økonomiske, på trods af, at jeg for 11 år siden oprettede institutionen og har været særdeles økonomisk ansvarlig.”

At nogle kommunerne ikke inddrager lederne og medarbejderne er alvorligt i forhold til samar­ bejdsreglerne, hvor de bør høres, fastslår Kirsten Nissen.

– Det er ikke god ledelse, når kommunerne lægger budget uden at høre lederne på institutio­ nerne. Da kommunerne overtog det sociale områ­ de, sagde de, at de ville udvikle det, og det er svært at se, hvordan de kan gøre det, hvis de ikke hører dem, der har erfaringerne og den faglige viden. 

– Hvis lederne og tillidsrepræsentanterne ikke bliver hørt, mister de indflydelse på arbejdsfor­ holdene, og det vil gå ud over serviceniveauet over for brugerne.

58 procent af lederne siger da også, at bespa­ relserne allerede nu har betydet et lavere service­ niveau.

– Det er en ond spiral. Når serviceniveauet falder, falder indtægten, fordi institutionen ikke kan gøre sig attraktiv over for nye brugere, siger Kirsten Nissen.

Plads til det akutte

Undersøgelsen viser, at omkring hver tredje insti­ tution kører med overbelægning. Det harmone­ rer ikke med ideen om, at det sociale område skal være fleksibelt, så man altid kan modtage akutte brugere. Det gælder ikke mindst inden for om­ rådet udsatte børn og unge. Undersøgelsen viser dog ikke, om det er på en bestemt type institutio­ ner, der især forekommer overbelægning.

Inden for området med udsatte børn og unge blev der tidligere lagt budgetter ud fra en belæg­ ningsprocent på 80. Begrundelsen dengang var, at der altid skulle være ledige pladser til akutte anbringelser. I de seneste rammeaftaler mellem kommunerne og regionerne er der lagt budgetter ud fra en belægningsprocent mellem 95­98.

Er belægningsprocenten lavere, end den, kom­ munen har budgetteret med, kan det give proble­ mer for institutionen.

En leder skriver: “Lige nu mangler vi omkring 10 procent i ind­ tægter og dermed kommer vi ud med et stort underskud i år. I amtet kunne vi fravige med 10 procent, uden der skete reduktion i budgettet. Det kan vi ikke nu. Så vi mangler indtægterne, men har haft udgifterne.”

En anden leder skriver: “Ubehagelig usikkerhed for personalet, da der hele tiden skal foretages justeringer på grund af svingende børnetal.”

De steder, hvor der er overbelægning, er der ikke ansat ekstra personale. Kommunerne tjener således penge på overbelægning, fastslår Kirsten Nissen. Hun frygter, at det vil gå ud over faglighe­ den i anbringelserne.

– Når der ikke eksisterer akutte pladser, bliver det “de tomme pladsers princip”, hvor man bliver  anbragt der, hvor der er en ledig plads, uden at der bliver taget hensyn til, om det er det rette tilbud.

Samarbejde mellem kommunerne

Nogle af lederne frygter, at de fremover vil få flere forskellige målgrupper på institutionen. Kirsten Nissen advarer mod, at det vil udvande faglighe­ den i det pædagogiske arbejdet. 

– Det er vigtigt, at den enkelte bruger får det rette tilbud.

Hun opfodrer kommunerne til at samarbejde omkring de tilbud, hvor den enkelte kommune ikke selv har borgere nok til at drive institutionen.

– Vi skal  bibeholde den høje specialisering i til­ buddet, og det kan man gøre ved at kommunerne laver forpligtende samarbejder.

Se hele undersøgelsen på www.sl.dk/bonus

Der skal spares penge og hoveder Socialpædagogerne har i efteråret gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale institutionsledere på det særlige sociale område. Formålet med undersøgelsen er at se, om kommunerne skærer ned på de sociale budgetter, og hvilke konsekvenser det får for de enkelte institutioner. 343 ledere har svaret. Her er en sammenfatning af de væsentligste resultater: Både i 2007 og 2008 er cirka 1/3 blevet pålagt besparelser Kun 16% får oplyst manglende finansiering af de overtagne amtsopgaver som begrundelse fra kommunens side i forbindelse med budget 2008. Over 2/3 får som begrundelse, at der er generel ubalance i kommunens økonomi i forbindelse med budget 2008 Over 1/3 af dem, som sparer, har allerede gennemført personalereduktioner 58% siger, at besparelserne allerede nu har medført lavere serviceniveau 30% kører med en budgetteret belægningsprocent på 100% 1/3 kører med overbelægning 38% får ikke kompensation for overbelægning. 52% oplever allerede nu færre indtægter som følge af ubesatte pladser 30% opkræver i taksterne et overhead-tillæg til kommunen på 10% eller derover Kun 35% ved, hvad overhead-tillægget skal dække af omkostninger 41% af lederne er ikke blevet hørt i budgetlægningsprocessen for 2008 Over 1/4 af kommunerne har planer om at reducere i antallet af institutionsledere 20% oplever øget usikkerhed omkring sit ansættelsesforhold efter strukturreformen, og heraf er henholdsvis 83% og 88% usikre på sine ansvarsområder og sin ledelsesmæssige frihed fremover 63% har sat øget fokus på markedsføring af institutionen/tilbuddet. Kun 13% regner med, at de ikke vil få flere målgrupper fremover, 16% siger i høj eller meget høj grad lmp