Årbog 2006

Børnene fik asyl, da mor skulle på arbejde

Asylerne for de fattige arbejderbørn udviklede sig til egentlige pædago­ giske dagtilbud til alle børn fra starten af forrige århundrede

Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk

Da industrialismen udviklede sig i løbet af sidste halvdelen af 1800-tallet, begyndte også indvandringen af arbejderfamilier fra land til by. Men de økonomiske forhold for arbejderfamilierne betød, at mor også måtte arbejde for at forsørge familien. Desuden opstod der øget efterspørgsel efter kvinder på arbejdsmarkedet.

Men hvem skulle så passe de små børn, der ikke gik i skole? Til det formål oprettede veldædige organisationer asyler, hvor børnene så blev anbragt under ofte kummerlige vilkår. Mest påtrængende var problemerne naturligt nok i landets største by, København. Og her opstod også de første forsøg på at udvikle asyler til egentlige pædagogiske dagtilbud.

Det kan man læse om i Arbejdermuseets årsberetning for 2006, hvor Anette Eklund Hansen har skrevet en artikel om udviklingen af daginstitutionsområdet fra asyler for fattige børn til offentlige pædagogiske dagtilbud for alle børn i perioden 1900-1964.

Den første folkebørnehave begyndte sit virke den 6. novem ber 1901 i en villa, som lå på samme grund som Folkets Hus på Enghavevej på Vesterbro. Og det var en stor forbedring af børnenes kår, som kan læse af den samtidige beretning:

“Børnene ere saaledes anbragte under saa landlige Forhold, som der i det hele kan tilvejebringes i Hovedstaden. I den rummelige Gaard , der ligger foran Huset, have de bl.a. Lejlighed til at se Høns, Ænder, Gæs og Duer færdes, og om Sommeren vil der i Haven være Lejlighed til Naturiagttagelse.

Over 90 Smaabørn ere nu indskrevne og have altsaa Lejlighed til at tumle sig i den store og smukke Have ved “Folkets Hus” og til at lære forskellige nyttige og udviklende Beskæftigelser.”

Folkebørnehaven var blevet etableret efter, at Frøbelpædagogerne Hedevig og Sofus Bagger havde kontaktet formanden for Socialdemokratiets 13, kreds på Vesterbro, borgerrepræsentant J. P. Jönson.

De ønskede, at arbejderklassens børn skulle have et pædagogisk udviklende tilbud, som var mere end den opbevaring, som børnene blev tilbudt  i asylerne. Ægteparret Bagger forelagde deres ideer på et møde i Folkets Hus.

Ifølge den frøbelske pædagogik skulle førskolebørnene ikke kun lege, men gennem pædagogisk legetøj, udviklende tilbud og opdragelse lære om verden omkring sig, så de senere i livet kunne udvikle sig til gode borgere.

Socialdemokraterne på Vesterbro støttede oprettelsen af børnehaven, der var tænkt som en heldagsinstitution. Økonomien rakte dog kun til at holde åbent den halve dag. Selv om forældrebetalingen var lille,  havde de fattigste forældre ikke råd til at betale.

Jönson arbejdede derfor for på, at få Københavns Kommune til at yde støtte til driften.

Det lykkedes året efter, hvor kommunen som den første i Danmark gav støtte til en daginstitution. Det blev startskuddet til oprettelse af langt flere folkebørnehaver. Behovet var stort og i 1912 var der oprettet 12 folkebørnehaver i byen.

Årbog 2006. Arbejdermuseet & Arbejdermuseets Bibliotek og Arkiv. www.arbejdermuseet.dk