Kommunalreform

Barnet røg af reformen

Kommunalreformen har ikke betydet, at barnet er kommet i centrum, som det ellers er politikernes mål, senest udtrykt i anbringelsesreformen. Tværtimod. Barnet er i høj grad skiftet ud med økonomien. Det er erfaringerne hos Allan Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Ledersektion og leder på Børne- og Ungdomspensionen Østervang i Holstebro Kommune

Af Lone Marie Pedersen, redaktionen@sl.dk

Kommunalreformen har ikke betydet, at barnet er kommet i centrum, som det ellers er politikernes mål, senest udtrykt i anbringelsesreformen. Tværtimod. Barnet er i høj grad skiftet ud med økonomien. Det er erfaringerne hos Allan Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Ledersektion og leder på Børne- og Ungdomspensionen Østervang i Holstebro Kommune. Tidligere hørte institutionen under Ringkøbing Amt

– Der stilles mange flere krav til lederrollen, end vi er vant til. Vi skal være strategiske ledere, administratorer, faglige ledere  og personaleledere. Og så skal vi i dag også være innovative, se nye muligheder. Vi skal være narrative – det vil sige kunne fortælle den gode historie. Embedsmænd og politikere vil have de gode historier frem i pressen, og det er jo forståeligt nok.

– Men det største pres ligger i, at vi skal være mere købmænd, end vi er vant til. Vi er i højere grad blevet økonomiske ledere, hvor der fokuseres på økonomi frem for den personalemæssige udvikling. Det er efter min mening en uheldig udvikling. 

– På min institution har det helt konkret betydet, at det er sværere at få pengene til at hænge sammen, og det tager lang tid for eksempel at få bevillingerne  igennem hos den kommune, der har anbragt et barn. 

– Jeg skal også sørge for, at pladserne er fyldt op. Vi er mere blevet en forretning. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt. Det må andre afgøre, men jeg kan ikke lide tendensen. Jeg vil hellere have, at vi bruger ressourcerne på at udvikle tilbuddene frem for at skulle skrabe penge sammen.

– Det er sjovere at lave noget for børn og unge, der virker. Noget udfordrende.

Ved kommunesammenlægningen 1. januar i år kom 33 procent af brugerne fra den nye Holstebro Kommune. I dag er tallet steget til 66 procent.

Samme udvikling ser Allan Andersen på andre lignende institutioner rundt i landet.

Kommunerne foretrækker at anbringe sine egne inden for kommunegrænsen.

– De forskellige tilbud til anbragte børn og unge vil komme til at ligne hinanden mere og mere. Vi var oprindelig en akut institution, men fungerer nu med langtidsafdelinger. I princippet som behandlingshjem. Det betyder at specialiseringen – det at kunne arbejde med akut anbragte børn og unge – i mindre grad er vores kerneydelse. 

– Det er fornuftigt nok, at man beholder sine arbejdspladser i kommunen. Men det er ikke sikkert, at det rigtige tilbud altid ligger i ens egen kommune, siger Allan Andersen.