Debat
Nogle spørgsmål
Af N. Jensen, Hvidovre (Modtaget d. 18.10.2007)
, redaktionen@sl.dk
Jeg har været medlem af en fagforening siden jeg var 18 år – dvs. i 28 år. Af personlig og professionel interesse stiller jeg disse spørgsmål, som sikkert vil interessere andre end mig, idet der er cirka 12.000 arbejdsløse fleksjobbere i Danmark, der nok kunne trænge til lidt opmærksomhed, faglig opbakning, uddannelse og job.
– Hvor mange medlemmer har SL, som er ansat i fleksjob?
– Bliver der flere eller færre?
– Hvad er årsag til fleksjobgodkendelsen (arbejdsbelastning-sygdom-handicap?)
– Har det ændret sig?
– Hvor længe er de ansat gennemsnitligt?
– Er der særlige problematikker i ansættelserne, som SL er bekendt med?
– Er det arbejdsfastholdelse eller nyansættelser?
– Hvordan har sagsforløbet typisk været / og hvor længe har afklaringen varet?
– Hvor mange medlemmer er på ledighedsydelse (8% under dagpengeniveau)?
– Og hvor længe?
– Hvordan er deres pensionsforhold? Efterløn?
– Hvor mange har de senere år meldt sig ud af a-kasse – er årsagen registreret?
– Hvor mange medlemmer har meldt sig ud af fagforeningen – årsag?
Hvilke tilbud er der aktuelt til de af SL’s medlemmer, som er på ledighedsydelse, og hvor er de placeret i det faglige/politiske arbejde i SL-regi?
Har SL samarbejde med LO – HK – FOA – 3F – BUPL -eller -andre omhandlende denne gruppe medlemmer? I så fald om hvad?
Hvordan er fordelingsnøglen i kontingentet i forhold til indsatsområder?
Kære N. Jensen
Den seneste afrapportering omkring fleksjob fandt sted i 2005. På det tidspunkt havde Socialpædagogerne 316 medlemmer, der havde aftaler om fleksjob. Den næste afrapportering finder sted i 2008, hvor vi vil kunne se, om tallet er stigende eller faldende.
Langt de fleste godkendelser af fleksjob har rod i arbejdsbelastninger og sygdom, fysisk såvel som psykisk. Der synes at være en tendens til, at stress i stigende grad er en faktor af betydning. Vi kan ikke sige noget om, hvor længe fleksjobbere i gennemsnit er ansat.
Af den afrapportering vi har, kan vi ikke se, hvordan forholdet er mellem arbejdsfastholdelse og nyansættelser, men vi ved fra praksis, at der er tale om rigtig mange fastholdelser.
Hvad angår sagsforløb og afklaring holder vores kredse naturligvis øje med, om lovgivningens præmisser for tilkendelse af fleksjob er opfyldt.
Ledighedsydelsen er en kommunal foranstaltning, som hverken forbund eller a-kasse er involveret i. Jeg kan derfor ikke svare dig på, hvor mange der er på ledighedsydelse eller hvor længe.
Når man bliver ansat i et fleks-job på vores område er man medlem af PKA og vil få sin pension derfra. Efterløn får man ikke som fleksjobber – man kan få en fleksydelse.
Socialpædagogernes Landsforbund og a-kassen har som de eneste på LO-området ikke haft faldende medlemstal de senere år. Der er en naturlig trafik ind og ud af a-kasse og forbund som følge af for eksempel jobskifte og pensionering, men vi har ikke nogen overordnet registrering af årsagerne – hverken til ind- eller udmeldinger.
Tilbuddene til medlemmerne på ledighedsydelse er det ikke a-kassen, men kommunerne der står for.
Vi samarbejder i LO-regi om at følge lovgivningen på dette og andre områder og påvirke den gennem høringssvar og forhandlinger.
En socialpædagog, der er fuldtidsforsikret og betaler til efterløn, slipper 1217 kroner om måneden. Heraf går de 56 procent til forsikringsbidrag til staten, 8 procent til kontingent til Socialpædagogernes A-kasse og 36 procemt til kontingent til Socialpædagogernes Landsforbund.
Venlig hilsen
Kirsten Nissen
Forbundsformand