Debat

Svar og spørgsmål til Kirsten Nissen

Af lærer Maud Pedersen (Modtaget d. 27.10.2007)

, redaktionen@sl.dk

Jeg forstår at:

• jeg tilhører en minoritet i SL, og behandles som sådan

• antallet af artikler i fagbladet og

• midler i hverdagen, skal afspejle min faggruppes størrelse

– og ikke om jeg er et medlem med behov for hjælp.

Jeg har fået hjælp efter fyringen, mange tak for det.

Men jeg havde behov for hjælp FØR. Jeg ville hellere have haft mit arbejde og den rigtige arbejdstid.

SL havde længe vidst, at overenskomsten ikke blev overholdt. Men SL havde valgt at lade én mand klare hele nordsjællands lærergruppe, og han har meget at lave – imens vi underviste 800 timer pr. år og fik løn for de 680. Det er MEGET, for meget, hver dag. Alt dette og mere til var i spil længe inden min fyring.

Uden TR, var vi overladt til at tale vores egen sag. Det var så i den forbindelse, at jeg blev dømt usamarbejdsvillig og fyret.

Jeg troede, at et medlem er medlem på lige fod med andre medlemmer.

Jeg troede, at fagforenings-ideen var at sikre den enkelte og at vi sammen er stærke!!

Og jeg forstår nu, at jeg tog fejl.

Hvor godt er det for SL, at medlemmernes hverdagsliv er så langt fra den aftalte overenskomst som vores? Eller er det noget vi må leve med, fordi vi er så få?

 

Kære Maud Pedersen

 

Jeg er ikke enig med dig i dine betragtninger og vil i øvrigt -henvise til mit svar til dit tidligere læserbrev, som blev bragt i Socialpædagogen nr. 21.

 

Med venlig hilsen

Kirsten Nissen, formand