LO

kongres - På de svages side

LO fik ikke den nye formand, Socialpædagogerne havde ønsket sig, men ellers var LO­ kongressen en god markering af den sociale profil

Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk

Okay, det var selvfølgelig formandsvalget, der var altovervejende fokus på fra pressens side, da LO holdt kongres i slutningen af oktober. Og det blev da også en dramatisk affære med kun 17 stemmers forskel.

At vinderen blev Harald Børsting, var ikke efter Kirstens Nissens hoved:

– Jeg er skuffet over, at det ikke lykkedes at få valgt en kvinde som formand for LO. Jeg mener, at Tine Aurvig-Huggenberger langt bedre ville have evnet at komme ud med LO’s budskaber samt at få tag i de unge, som vi er nødt til at få med, hvis vi skal fortsætte med at udvikle fremtidens fagbevægelse. Men det er tilsyneladende svært for kvinder at komme frem i fagbevægelsen – navnlig da også, når mange kvinder hellere stemmer på en mand end en kvinde, siger Kirsten Nissen, der efter kampvalg selv blev genvalgt til LO’s daglige ledelse.

Men bortset fra formandsvalget har Socialpædagogerne og alle andre LO-medlemmer god grund til at være tilfredse med kongressen, mener hun.

– Vi har i stor enighed fået vedtaget nogle gode fremadrettede målsætninger for arbejdet i LO, siger Kirsten Nissen og hæfter sig især ved den sociale profil I LO, som betyder meget for Socialpædagogerne.

– Vi vedkender os, at vi har en ganske særlig forpligtelse over for de svageste i samfundet. Også når det egentlig går ud over den snævreste varetagelse af medlemmernes interesser, fastslog Kirsten Nissen i sin tale til kongressen.

Velfærdstyveri

Hun pegede på de grupper af danskere, der er udsatte, men som er blevet glemt i kommunalreformen. Det gælder for eksempel alkoholmisbrugerne, som kommunerne har overtaget ansvaret for, men som flere steder i landet ikke længere får den nødvendige støtte. Flere socialpædagogiske tilbud til denne gruppe har ganske enkelt enten måtte dreje nøglen om eller skære kraftigt i aktiviteterne, fordi kommunerne ikke længere bruger dem.

Hun pegede i talen på, at kommunernes alt for stramme økonomi jo også har en årsag – nemlig det skattestop, som tvinger dem til at spare.

– Resultatet har desværre været, at det sociale område har klaret sig skidt i konkurrencen det første år i den nye kommunale virkelighed. Det sker selv om kommunerne har fået fuld økonomisk dækning for de sociale opgaver, de har overtaget fra amterne. Og selv om kommunernes argument for at overtage opgaverne var, at de ville gøre det endnu bedre.

– Så vores bud på afgørende fælles opgaver på det sociale område er for det første, at vi skal kræve – og sikre – at kommuner og regioner ikke fortsat snupper midlerne fra de mest udsatte for at please de normale. Hold øje med udviklingen i budgetterne – og sig fra, hvis den slags velfærdstyveri fortsætter. For det andet skal vi tilbagevise de urealistiske drømmerier om, at der skal være plads til alle i de normale tilbud. Vi ved, at ikke alle kan og skal behandles ens, sagde Kirsten Nissen.

Uligheden rammer børnene

Et af de konkrete områder, hvor LO har markeret sin sociale profil, er ved udarbejdelsen af den hvidbog om ulighed, som også blev drøftet på kongressen og endte med en kongresudtalelse.

Her var det næstformand Benny Andersen, der gik på talerstolen for at fremlægge Socialpædagogernes syn på sagen. Og han fremhævede, at det i høj  grad er de udsatte børn og unge, der lider under den ulighed, der præger velfærdssamfundet.

– Det er sådan, at ringe livsvilkår giver en meget større sandsynlighed for, at børn og unge får behov for særlig støtte. Det at være et udsat barn eller ung en af de største risikofaktorer i forhold til at få ringe livsvilkår senere i livet, sagde Benny Andersen.

Han slog fast, at man her både må tale om økonomi og organisering, hvis der skal skabes de rigtige rammer for indsatsen. Og han måtte konstatere, at der i alt for høj grad har været talt økonomi i forhold til indsatsen over for de udsatte børn og unge.

– Udgiftsstyring på dette område har stået højt på mange kommuners dagsorden. Det betyder, at mange kommuner undlader at gribe ind, hvor de burde gøre det.

Benny Andersen sagde videre, at man selvfølgelig må give de nye større kommuner en chance for at vise, at de kan løfte denne opgave.

– Men hvis kommunerne fortsat tænker i økonomi frem for mennesker, så synes jeg, det er nødvendigt at se på en anden finansiering af udgifterne til udsatte børn og unge, fastslog Socialpædagogernes næstformand.