Psykisk arbejdsmiljø

Flere og flere bliver psykisk udbrændt

På tre år er anmeldte psykiske erhvervssygdomme steget med 150 procent. Mange socialpædagoger bliver psykisk syge af arbejdet, og værst ser det ud på døgninstitutionsområdet, viser undersøgelse

Af Lone Marie Pedersen, redaktionen@sl.dk

Det står skralt til med det psykiske arbejdsmiljø på de socialpædagogiske arbejdspladser. På kun tre år er antallet af anmeldte erhvervssygdomme på grund af psykiske belastninger steget med i alt 150 procent.

Den kedelige rekord kan læses ud af tallene fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet og er opgjort i perioden 2002-2005. Og værst ser det ud inden for døgninstitutionsområdet, der alene tegner sig for omkring halvdelen af alle anmeldte erhvervssygdomme.

– Det er dybt bekymrende, at der er så stor stigning i de psykiske arbejdsskader, og vi skal hurtigst muligt sætte os sammen med arbejdsgiverne for at se, hvordan vi kan knække kurven, siger Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne.

Selv om noget af stigningen formentlig kan tilskrives, at posttraumatisk stressyndrom i 2005 blev optaget på listen over anerkendte erhvervssygdomme, så viser tallene bare, at psykiske arbejdsskader har været massivt til stede på de socialpædagogiske arbejdspladser lang tid før,  de blev optaget på listen over erhvervssygdomme, mener Marie Sonne. 

– Statistikken viser også noget positivt: Anmeldelser af fysiske skader på grund af nedslidning er faldet støt. Og meget af det kan skyldes en målrettet indsats, siger Marie Sonne.

– Sammen med arbejdsgiverne satte vi massivt fokus på området, og det er lykkedes at knække kurven. Det samme kan vi gøre med psykisk nedslidning. Vi har en masse viden og erfaring på området, så det gælder bare om, at vi går i gang, for vi har alle sammen et ansvar for at ændre det.

De tørre tal

Ud af statistikkerne kan man se, at omkring 2,3 procent af alle medlemmer af Socialpædagogerne på årsbasis får anmeldt en sag til Arbejdsskadestyrelsen, enten en ulykke eller en erhvervsskade. Men så er alt også taget med, for eksempel brilleskader.

Ser man på tallene alene for anmeldte erhvervssygdomme som følge af psykiske belastninger, er de øget fra 80 sager i 2002 til 197 sager i 2005. Altså en stigning på 146 procent.

Psykiske skader udgør nu to tredjedel af alle de erhvervssygdomme, som bliver anmeldt inden for det socialpædagogiske område.

Af tallene kan man også se, hvilke aldersgrupper inden for Socialpædagogerne, der anmelder arbejdsskader.

Medlemmerne fra 47-56 år har den højeste anmeldelsesfrekvens i forhold til anmeldelse af nedslidningsskader. Der er sket en fordobling fra 2002 til 2005.

Medlemmerne fra 37-46 år har den højeste anmeldelsesfrekvens i forhold til anmeldelse af ulykker.

Medlemmerne fra 17 til 26 år anmelder meget få arbejdsulykker.

Og ifølge Arbejdstilsynets seneste rapport sker der stadig underrapportering på 50 procent i forhold til ulykker.

Det er værd at bemærke, at  døgninstitutionerne (børn, unge og voksne med handicap) leverer 61 procent af alle anmeldte arbejdsulykker. Og døgninstitutionerne ligger også i spidsen, når det drejer sig om anmeldte erhvervssygdomme. De tegner sig for 49 procent af det samlede antal anmeldelser i perioden 2002-2005.

Og går vi yderligere ind i tallene, kan vi se, at døgninstitutioner for voksne handicappede ligger i spidsen med de fleste anmeldelser af psykiske arbejdsskader.

Mange års overgreb

I Arbejdsskadeenheden hos Socialpædagogerne kan man nikke mere end genkendende til tallene fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadekonsulenterne Tine Maj Holm og Kirsten Rosenstand kan se, at bunken af arbejdsskader på grund af psykiske belastninger for længst er blevet større end bunken med de  fysiske skader.

Når det især er socialpædagoger mellem 47-56 år, der anmelder erhvervsskader på grund af psykisk nedslidning, kan det ifølge de to arbejdskonsulenter hænge sammen med, at den aldersgruppe har typisk over mange år været udsat for psykiske belastninger, som medfører, at de til sidst bliver udbrændt. 

Tine Maj Holm: – De har typisk været udsat for eksempelvis slag og spark, verbale trusler eller chikaner. Eksempelvis “Din gamle luder.” “Din smatso.” “Jeg ved hvor du bor”. Og det har fået lov at ske mange gange året rundt, uden at nogen har grebet ind. Måske fordi det ikke umiddelbart har set ud, som om det psykisk har belastet den pågældende medarbejder.

– Ofte er det også forholdet til ledelsen og/eller til kollegaerne, som slider. Det kan for eksempel være samarbejdsproblemer internt i personalegruppen, manglende supervision, alenearbejde og manglende ledelse.

Kirsten Rosenstand: – I lang tid har medarbejderen – måske uden at vide det – bidt tænderne  sammen og tænkt, at det nok skal gå. Og især mændene holder ud langt, langt ud over deres egne grænser. Jeg har oplevet flere socialpædagogiske mænd i 50’erne, der har kæmpet for arbejdet og måske også stået forrest på de skrappe arbejdspladser, hvor det har haltet med arbejdsmiljøet. Og så går de ned over en mindre ting, som de tidligere slet ikke reagerede på.

Skjoldet bliver tyndslidt

Hos Socialpædagogernes arbejdsskadeenhed hjælper de i øjeblikket (opgjort september 2007) omkring 500 medlemmer, som for de flestes vedkommende er sygemeldte på grund af arbejdsforholdene.

Tine Maj Holm: – Umiddelbart er det en mindre ting, som udløser sygdommen. For eksempel at institutionen i en periode  bruger mange vikarer, som ikke har kompetencen, og dermed bliver det faste personale belastet. Eller at der sker omstruktureringer.

Kirsten Rosenstand: – Der er tale om lange sygdomsforløb – ofte over flere år – som har det til fælles, at medlemmerne ikke har fået hjælp af ledelsen eller af kollegaerne. Ingen har tilsyneladende lagt mærke til noget. Så derfor har det fået lov til at køre så langt, at det ofte har invalideret personen.

– Det er umuligt selv at standse op, fordi  det er svært selv at se, når ens skjold bliver tyndslidt. Det skal være kollegaer eller ledelsen, der reagerer. Over tid bliver skjoldet bare tyndere og tyndere, og til sidst skal der kun en lille ting til, så ryger det helt.

– Og når skjoldet først er røget, vil det være svært at bygge det psykiske beredskab op igen. De fleste må forlade arbejdsmarkedet som førtidspensionister eller finde et fleksjob uden for det socialpædagogiske område. Som regel må mange leve resten af livet  med store psykiske problemer, siger Kirsten Rosenstand.

Anmeldte psykiske erhvervssygdomssager på pædagogiske arbejdspladser i perioden 2000-2005  År Antal     Andel  2000  60     30,2  2001   75   42,4  2002    80   49,4  2003   101  55,5  2004  142   62,0  2005 197   67,9  I alt  655       52,9

 

   

Døgninstitutionerne topper I perioden 2001-2005 blev der inden for det socialpædagogiske område anmeldt 920 arbejdsbetingede lidelser til arbejdstilsynet. Af dem tegner døgninstitutionerne sig for knap halvdelen. Således blev der anmeldt 132 inden for døgninstitutioner for børn og unge og 335 inden for døgninstitutioner for voksne med handicap.

    

Flere førtidspensionister i PKA I Pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger (PKA) er antallet af førtidspensionister på grund af psykiske lidelser steget siden 2000. Og nu er psykiske lidelser den mest almindelige årsag til førtidspensionering. Socialpædagoger er desuden den gruppe i pensionskassen, som oftest får tilkendt førtidspension på grund af psykiske sygdomme. Derfor har pensionskassen bedt CASA undersøge, om der er en sammenhæng mellem psykiske lidelser og påvirkninger fra arbejdslivet.

    

Noget må der gøres Arbejdsskadestyrelsen offentliggjorde i september tal, som viste, at anmeldte psykiske arbejdsskader var firedoblet siden 2000. Stigningen er især sket inden for undervisning, offentlig administration og social- og sundhedsvæsenet. Inden for det socialpædagogiske område er anmeldte arbejdsskader siden 2002 steget med 150 procent (se artiklen på samme side). Stigningen er så voldsom, at Arbejdsskadestyrelsens direktør Anne Lind Madsen i en pressemeddelelse siger: ”Resultaterne er så markante, at ingen kan sidde dem overhørig.”