Specialviden

VISO mangler kunder

145 millioner kroner er sat af til ekspertrådgivning i sager om de sværeste sociale tilfælde i landet. Men på ni måneder har eksperterne under VISO kun haft 175 sager. Det giver en gennemsnitspris på næsten 700.000 kroner pr. sag. Oppositionen vil have en forklaring

Af Linda Corfitz Jensen og Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk

Det var flagskibet og columbusægget. VISO var den nye konstruktion, der skulle sikre fastholdelsen af viden på og yde rådgivning om den mest specialiserede del af det særlige sociale område, da de overgik fra amterne til de ny storkommuner.

Og efter en del startvanskeligheder var VISO, Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, faktisk på plads sammen med kommunalreformen 1. januar 2007.

Men foreløbig er VISO et flagskib, der ikke har ret mange passagerer.

I alt 140 såkaldte leverandører står klar til at hjælpe VISO, når de får henvendelser fra en kommune eller borger, der kræver en specialists vurdering. 

Men dem – henvendelserne – har der altså været langt færre af end beregnet. VISO mangler i den grad kunder.

Med bare 175 relevante henvendelser til VISO på de første ni måneder – langt under én om dagen – er det ikke mange af pengene, der er kommet dem til gode, som det egentlig handler om.

Og det står så grelt til, at Servicestyrelsen, som VISO hører under, hen over sommeren indrykkede annoncer direkte rettet mod de danskere, der  kunne have brug for specialrådgivning. Annoncer, der var indrykket i medier som for eksempel Femina og DSB’s blad Ud og Se.

Tilsyneladende uden effekt og på Christiansborg vil politikerne nu have besked om, hvad der er gået galt. SF’s Anne Baastrup vil have socialministeren i samråd:

– Jeg vil vide, hvorfor der ikke er blevet taget fat i det her noget før, siger hun.

Arrangementer for pengene

145 millioner kroner er sat af om året til rådgivning og udredning i de mest specialiserede sager på det social område. Penge, som finansierer en lang række kontrakter med fagpersoner og eksperter over hele landet, der er købt til at stå til rådighed. De skal rådgive og vejlede både kommuner og borgere. Til det centrale sekretariat i Odense er der derudover afsat et tocifret millionbeløb, så den samlede regning for år 1 i VISOs historie løber op i nærheden af en kvart milliard kroner.

Det var meningen, at alle de afsatte145 millioner skulle bruges på rådgivning og udredning. Men på grund af de få henvendelser, står mange penge nu og venter forgæves på at blive brugt til deres oprindelige formål.

I stedet bruges nogle af pengene nu til at lave projekter, pjecer og kurser til socialrådgiverne – også kaldet vidensudvikling og formidling.

Det er derfor, man i øjeblikket på Servicestyrelsens hjemmeside kan læse følgende invitation:

“VISO tilbyder i efteråret 2007 ekstraordinært en række gratis socialfaglige- og specialundervisningsarrangementer. Aktiviteterne gennemføres af VISOs leverandørnetværk og skal understøtte specialrådgivningen.”

690.000 kroner pr sag

Når året er omme vil alle 145 millioner kroner på den måde være udbetalt til leverandørerne.

1. oktober var lidt over 120 millioner udbetalt  til VISO-leverandørerne. For de penge har 140 leverandører altså taget sig af 175 henvendelser fra kommuner og borgere.

Det giver en gennemsnitspris per henvendelse på 690.476 kroner.

Det vil en almindelig VISO-ydelse – ifølge de tal, der ligger til grund for bevillingerne til VISO – aldrig komme i nærheden af at koste.

Eksempelvis koster en meget dyr rådgivning fra en psykolog op mod 120.000. I sådan et tilfælde handler det om en avanceret VISO-sag i den anden ende af landet. Så kan regnestykket lyde: 50 timers transport, 50 timers undersøgelse og endelig 20 timers rådgivning til borgeren eller kommunen. Omkring 120.000 kroner og altså slet ikke i nærheden af de 690.476 kroner, som er den aktuelle gennemsnitspris.

Overflødigt

Flere leverandører sidder med kontrakter, hvor de endnu ikke har fået en eneste VISO-sag. Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense er én af dem. Centeret har en VISO-leverandørkontrakt på 1,4 millioner kroner svarende til tre fastansatte.

– Jeg tror ikke, vi får ret mange opgaver i år, siger centerchef Bent E. Kjær.

– Så længe vi eksisterer og passer vores arbejde, så vil der ikke være brug for VISO – i hvert fald ikke på tale-høre-syns-området, mener han.

Centeret, som Bent E. Kjær har ledet i mere end et årti, fungerede før årsskiftet på amtsligt niveau, hvor de fik opgaver fra amtet og kommunerne i det daværende Fyns Amt.

Det gør de stadigvæk. Og sådan ser situationen ud i hele landet inden for tale-høre-syns-området. Det hele foregår, som det gjorde inden kommunalreformen og VISO.

– Så længe vi selv eksisterer som landsdelsdækkende institution, er der ingen grund til, at VISO har kontrakt med os. Kommunerne henvender sig til os, som de plejer.

– Hvorfor skulle de begynde at henvende sig til VISO, spørger Bent E. Kjær.

VISO – en god idé

Blandt leverandører og i interesseorganisationer er der enighed om, at idéen med VISO er god. VISO giver sikkerhed for, at der bliver opretholdt og udviklet ekspertviden på de meste specialiserede dele af det sociale område.

Men før VISO kan blive en succes, skal der altså ske noget radikalt.

En rapport fra Anvendt Kommunalforskning  (AFK) konkluderer helt enkelt: “For at VISO er en succes, er det imidlertid en forudsætning, at kommuner og brugere opsøger og gør brug af VISO, der for sin del skal gøre sig tilgængelig for kommuner og brugere.”

Sagen er bare den, at kommuner og borgere ikke opsøger VISO i særligt imponerende omfang.

VISOs fire telefondamer har i løbet af årets første ti måneder taget imod 811 henvendelser. Det bliver i snit til lidt over en henvendelse per dag per telefondame.

Pr 1. oktober har der været 175 sager, hvor der er blevet sat VISO-leverandører på.

De resterende samtaler har været rådgivning til kommunerne eller vejledning rundt i det sociale system – altså hvem de ellers skal ringe til. 113 henvendelser har dog været direkte fejlhenvendelser eksempelvis om SKAT eller tolke.

Dybt problematisk

På Christiansborg kan oppositionen ikke forstå, at der ikke er blevet gjort noget ved VISO.

SF’s socialordfører Anne Baastrup: – Det er utroligt, at man fra regeringens side ikke har fulgt op på VISO. Der er blevet sat 145 millioner kroner af til rådgivning og udredning, og nu ser det ud til, at de er blevet brugt til alt muligt andet. Jeg forventer, at den til enhver tid siddende minister følger op på sagen.

Anne Baastrup vil nu indkalde socialminister Karen Jespersen til samråd for at drøfte VISO.

Også Socialdemokraternes Mette Frederiksen vil have opklaret, hvad der sker – eller rettere ikke sker – omkring VISO:

– Den meget svære start for VISO bekræfter, at kommunalreformen på det sociale område er skabt på et spinkelt og utilstrækkeligt grundlag, konstaterer hun.

– Det havde været klogere først at etablere VISO, give det bredere beføjelser, således at det ikke kun er de mest specialiserede tilbud, der kan rådgives omkring, for dernæst at ændre opgavefordelingen mellem kommuner og amter. Rækkefølgen er med andre ord forkert, siger Mette Frederiksen, der kalder oplysningerne om den manglende brug af VISO for ‘dybt problematiske’.

På grund af valgkampen har socialminister Karen Jespersen ikke ønsket at kommentere sagen.