Forbund og a-kasse

Vigende medlemstal

Organisering.dk - nu også i Sverige

Svensk fagbevægelse oplever også vigende medlemstal og søger nu inspiration fra Danmark

Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk

Selv om der ikke er gule fagforeninger i Sverige, oplever svensk fagbevægelse også, at medlemmerne siver ud af fagforeningerne. Derfor inddrager den svenske fagbevægelse nu den danske organiseringshåndbog Organisering.dk i sin nystartede kampagne for at fastholde medlemstallet.

Bogen er hovedhistorien i  et hvervningstillæg til LO-tidningen, der netop er udsendt i

75.000 eksemplarer til tillidsfolk over hele Sverige, og forfatterne Paw S. Jensen og Knud Lindholm Lau har været inviteret til Stockholm for at afholde et introduktionsseminar for LOforbundenes organiseringsansvarlige.

– Der er stor interesse for bogen i Sverige, siger LO’s kampagneansvarlige Bengt Hallberg i en pressemeddelelse. Han har netop sat bogen til salg i svensk LO’s webbutik.

– Vi skal forbedre vor dialog med både medlemmerne og dem, der kunne tænkes at blive det. Her er bogen med sin pædagogiske forenkling og systematisering meget anvendelig for vore tillidsvalgte ude på arbejdspladserne. Og det er gennem arbejdspladsdialogen vi skal få nye medlemmer, ikke gennem kostbare kampagner af forskellige art, tilføjer han.

Ingen gule fagforeninger

I Sverige findes der ingen gule fagforeninger som i Danmark, men alligevel er LO-forbundene ude for medlemsnedgang. Det er blandt andet regeringens forhøjelse af det månedlige akassebidrag med 300 kroner, der sammen med forringede udbetalingsregler har fået mange til at fravælge den faglige del.

Organisering.dk udkom 1. juni og er taget i brug til undervisning og inspiration i de  fleste danske LO-forbund. Bogen sælges fra hjemmesiden www. organisering.dk, hvor man også kan finde nyt om for eksempel konkurrenterne til LO-fagbevægelsen.

Bogen er skrevet af Paw S. Jensen, der er formand for 3F Ringkøbing-Holmsland, og Knud Lindholm Lau, talelærer og kommunikationsrådgiver med speciale i organiseringsretorik.

Den danske bog Organisering.dk er omtalt i Socialpæda­gogen nummer 17 2007 “Ikke forpuppet – ikke for poppet”.

 

Ligesom vi kun har ét arbejdsliv, har vi også kun ét seniorliv. Brug det rigtigt! Gør hvad du kan for at sikre dig og planlægge det bedst muligt – med eller uden efterløn

f:nyt - Både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kan frem til den 29. juni indstille kandidater til årets bedste kommunale leder

Vi skal vende synet på vores udsatte grupper, så det ikke er normen at se dem som en byrde, men som en ligeværdig del af vores samfund. Solidaritet er ordet!

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

f:nyt - Trods et pænt afkast på 10,2 pct. vil Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger se sig om efter nye investeringer i for eksempel Vietnam

TRE SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Se flere