Socialpolitik

VISO - Kommunerne

Vi har haft for travlt

Kommunerne er usikre på, hvad VISO kan og koster, og de har haft travlt med omstruktureringen, lyder forklaringen efter Socialpædagogens artikel om kommunernes manglende brug af videns- og specielrådgivningsorganisationen i Odense

Af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk

Kommunerne har haft for travlt med om- og sammenlægninger, og så er de usikre på, hvad VISO er for en størrelse og på hvad det koster at gøre brug af VISO.

Sådan lyder forklaringen fra kommunerne, efter at Socialpædagogen i forrige nummer kunne fortælle, hvordan VISO, den nationale videns- og specielrådgivningsorganisation i Odense, mangler kunder. Årsagen er, at de kommuner, som VISO er designet til at hjælpe, ikke henvender sig: Den 3. december havde VISO, der hører under Servicestyrelsen, modtaget 310 henvendelser fra kommunerne – altså et pænt stykke under én om dagen.

Men det skyldes altså det store hurlumhej med sammenlægningen af kommunernes forvaltninger, mener både KL og Per B. Christensen, der er formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Og så er der det med pengene:

– Ideen er rigtig, men er ikke slået an i de nye kommuner. Dels har kommunerne haft travlt med at komme på plads i deres nye organisationer, og dels har kommunerne været meget nervøse for, at VISOs aktiviteter ville være udgiftsdrivende, siger Per B. Christensen til nyhedsbrevet dk-nyt.

Og formanden for KL’s socialudvalg, Tove Larsen (S) vender skytset mod VISO, som hun ikke mener har været opsøgende og udfarende nok:

– Kommunerne er ikke blevet gjort tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad VISO har at tilbyde. Det vil være sundt, hvis VISO her efter det første  år udviser selvransagelse og kigger nærmere på ordningen, siger Tove Larsen til dagbladet Information.

I forlængelse af den tanke foreslår Per B. Christensen, at velfærdsminister Karen Jespersen nu tager initiativ til at samle parterne – KL, de kommunale chefer og Servicestyrelsen – til et miniseminar, som skal sprede viden om VISO.

Bureaukratisering

Formanden for DSI,  Stig Langvad, der sidder i VISOs faglige bestyrelse, mener, at VISO ideelt set kunne spille en helt central rolle i arbejdet med de specialiserede sociale sager.

– Men nogle kommuner ønsker åbenbart i deres selvtilstrækkelighed ikke at bruge den slags rådgivning. Måske er man også bange for, at hvis man spørger VISO, ender det hele med en meget dyr løsning i den konkrete sag, siger han til Information.

Stig Langvad mener også, at VISO-reglerne skal justeres, så der bliver mere direkte kontakt mellem kommunernes sagsbehandlere og de rådgivere, VISO har hyret til at vurdere de enkelte sager:

– Det er bureaukratisering, at gentagne henvendelser til samme rådgiver skal gå gennem VISO-kontoret i Odense. Det betyder også, at der mangler et helhedssyn på borgeren, siger han.

På den politiske front blev sagen sat i stå af folketingsvalget i november. Her i bladet lovede SF’s Anne Baastrup, at hun ville have socialministeren – der så i mellemtiden er blevet forvandlet til velfærdsminister – til i et samråd at forklare, hvorfor det er gået, som det er gået med VISO.

Folketingets nye socialudvalg træder først sammen umiddelbart efter dette blads deadline, og der er endnu ikke sat dato på samrådet.

I mellemtiden konstaterer VISO på sine hjemmeside, at ‘ovennævnte 310 sager med ydelser fra det faglige netværk af VISO-leverandører ville være et helt utilfredsstillende resultat efter 10-11 måneder, hvis ikke netop det var i startåret’.

Læs mere om

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Kommunerne lægger et hårdt pres på opholdssteder og døgninstitutioner for at få kortere anbringelser til en lavere pris – bekymrende, siger både Socialpædagogerne og forsker, mens KL er sikre på, at kvaliteten er i orden

Kommunerne er langt fra at opfylde den forpligtelse de har til at sikre, at anbragte børn har det godt. Det viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der også påpeger andre mangler ved tilsynet. Socialpædagogerne er skuffede, men ikke overraskede over forholdene på området

Efter Ankestyrelsens kritiske undersøgelser af kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet spiller Socialministeriet og KL ud med 10 anbefalinger

Det er alt for forenklet at tro, at man med et snuptag kan indføre fire modeller, som så kan hjælpe alle udsatte børn og unge – og spare kommunerne for en masse penge

Den socialpolitiske indsats skal have et langt større tidsperspektiv, mener social-og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Hun langer ud efter forfejlede indsatser og vil have mere fokus på kvalitet, forskning og effektmåling, siger hun i et dobbelt-interview med Socialpædagogernes formand Benny Andersen – og de to er enige om behovet for en ny socialpædagogisk uddannelse

Det grænser til det uetiske, at socialpædagoger ikke er bedre til at dokumentere deres arbejde – og den går ikke længere, lød det provokerende fra professor John Storm på forbundets lederkonference

Uddannet personale og en stærk socialpædagogisk faglighed bør være det væsentligste kriterium, når kommunerne godkender et tilbud

Se flere