Debat
Unuanceret angreb med "Tøndersagen" som drivkraft
Af Forstander Dan Zielke (Modtaget d. 12.12.2007)
, redaktionen@sl.dk
Så sprang proppen igen af flasken. Jeg tænker her på Kronikken af Mads Brügger og Nikolaj Thomassen, samt de opfølgende journalistiske artikler i Politikken onsdag d.13.12.2007, med kommentarer fra “Socialpædagogerne” v. næstformand Benny Andersen.
Fx udtaler “Socialpædagogerne”, at der er behov for højere krav til tilsynet med opholdsstederne: “Det må ikke overlades til tilfældighederne som i dag”.
Jeg kan konstatere, at der i fælles interesse for at få kvalitet ind i tilsynet er formuleret tilsynsmanualer i samarbejde med anbringelsesstederne i Haderslev Kommune. Dette er sket i et uformelt samarbejde “Kvalitetsnetværket i Haderslev”.
En manual der forsøger at flytte fokus fra de meget lovformelige kvantitative kriterier, til en kvalitativ vurdering af kvaliteten på opholdsstederne. Gør vi det vi siger vi gør! En direkte udløber af regeringens anbringelsesreform.
De skitserede løsninger som kommer på banen fra “Socialpædagogerne” er udelukkende kvantitative!
“Det er jo ikke nok at konstatere, at der ikke er svamp i bygningen. Tilsynet må forholde sig til pædagogikken på stedet – og deres metoder og dokumentation over for de anbragte børn og deres problemstillinger”, siger Benny.
Mit bud er, at debatten bør flytte sit fokus, så vi sikrer de anbringende sagsbehandlere en passende mængde af tid til at løse deres tilsynsopgave, i forhold til den konkrete anbringelse.
På den måde kan vi faktisk helt overflødiggøre det tilsyn, som beliggenhedskommunen i dag bruger ressourcer og kræfter på – og som ikke fanger alle uhensigtsmæssigheder.
“Kommunerne kunne også kigge på, hvilke steder der har overenskomst med et fagforbund, påpeger Benny Andersen, fordi der er en klar sammenhæng mellem, hvor de uddannede pædagoger søger hen, og hvem der har overenskomst.”
Denne udtalelse, savner totalt underbygning. Benny får det nærmest til virke til, at alle os der ikke p.t. har overenskomst udfolder wildwest tilstande! Intet kunne være mere usandt – som generalisering.
Der er adskillige steder herunder mit eget der udfolder ledelse baseret på tillid og åbenhed, og som ikke anerkender den magt – modmagts retorik, som er så typisk for fagforeningspolitikere.
Jeg er vidende om steder uden overenskomst, der behandler deres medarbejdere uhensigtsmæssigt, men jeg kender også steder med overenskomst, hvor trivsel ikke står i højsædet, og medarbejderne mistrives!
Benny skal være velkommen til at kigge forbi Under Kastanien i Haderslev, så kan vi tage en snak om, hvordan man kan kigge os i kortene på en måde, der sikrer kvalitet og diversitet. Mindsker pædagogisk underkendelse og urimelige forhold for ansatte.
Kære Dan Zielke
Når jeg i de forløbne døgn har udtalt mig om Tønder-sagen, har jeg understreget, at der gøres meget godt arbejde på opholdssteder. Jeg har også sagt, at der er kommuner, som løfter opgaven med opholdsstedsområdet flot. Sådan mener jeg det er – og heldigvis for det.
Min pointe i debatten om opholdssteder er, at det er vigtigt, at vi som samfund sikrer kvaliteten af det pædagogiske tilbud, vi tilbyder udsatte børn og unge på opholdssteder. Det er vigtigt, at vi sikrer, at det pædagogiske tilbud er i orden, når opholdsstedet etableres, og at det pædagogiske tilbud vedbliver at være i orden.
Det er uden for enhver tvivl, at det vigtigste i forhold til at sikre et godt pædagogiske tilbud er personalet på opholdsstederne. Derfor skal det sikres, at opholdssteder har kvalificeret socialpædagogisk personale, som gives mulighed og rammer for at udfolde deres virke. Det kræver ordentlige personalemæssige forhold og den nødvendige videreuddannelse og supervision. En overenskomst er en væsentlig del af de rammer, som personalet på et opholdssted skal have. Men det er klart, at en overenskomst ikke er en klippefast garanti for ordentlige forhold, og at en overenskomst ikke gør det alene.
En sikring af kvaliteten af det pædagogiske tilbud på opholdssteder må bero på en kombination af kvalitative og kvantitative data. Sådan mener jeg i øvrigt, at det må forholde sig i forhold til al dokumentationsarbejde på det pædagogiske felt. Min pointe er faktisk – modsat det du siger – at der fra lovgivningsmæssig side, fra tidligere amtskommunal side og fra nuværende kommunal side er al for stor fokus på kvantitative data. Der lægges stor vægt på økonomi og de organisatoriske forhold både i forbindelse med godkendelsesprocedure og i det løbende tilsyn. Dette sker på bekostning af det pædagogiske indhold.
Jeg synes, du giver et meget relevant bud til debatten, når du siger, at vi bør flytte fokus, så vi sikrer de anbringende sagsbehandlere en passende mængde af tid til at løse deres tilsynsopgave, i forhold til den konkrete anbringelse. Jeg synes, du har ret i, at vi skal sikre den nødvendige tid til sagsbehandlerne – at vi skal begrænse det antal sager, en sagsbehandler kan have, når hun arbejder med anbragte børn og unge. Jeg synes imidlertid ikke, det er et spørgsmål om enten/eller – altså at tilsynet med barnet kan overflødiggøre tilsynet med opholdsstedet. Jeg synes, det er et både/og. Det skylder vi disse drenge og piger.
Venlig hilsen
Benny Andersen
Forbundsnæstformand