Børn og unge

Projekt Janus

Helhedsorienteret hjælp til unge krænkere

Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn anbragt uden for eget hjem kan have grænseoverskridende adfærd over for hinanden, siger Mimi Strange, psykolog og leder af Projekt Janus

Af Anja Dybris, redaktionen@sl.dk

Det er skadeligt for ofre at blive udsat for seksuelle overgreb, men også skadeligt for den, som udfører dem. Adfærden skal stoppes for ofrenes skyld og for den unge krænkers skyld. Også for at den unge ikke skal udvikle sig til en voksen med en seksuelt krænkende adfærd.

Derfor er det vigtigt, at pædagoger og familieplejere er opmærksomme på, hvordan børn og unge omgås hinanden, og at de er klar med en plan for, hvordan man som voksen griber ind og sætter regler for børn og unges samvær med hinanden.

En undersøgelse om overgreb på døgninstitutioner, foretaget af Jill Mehlbye, viser, at kun hver fjerde døgninstitution, der havde erfaringer med seksuelle overgreb på børn af børn, havde en handlingsplan for den type problemstillinger.

Derfor råder psykolog og leder af Projekt Janus Mimi Strange til, at man på forhånd diskuterer, hvordan man vil forebygge krænkelser mellem børn, og hvilket beredskab man vil være klar med.

– For det er ikke kun offeret, men også sig selv, barnet eller den unge skader, siger hun.

Projekt Janus er et holistisk behandlingstilbud for børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd, og et center, der samler viden om krænkeres profil og om erfaringer med behandlingsmetoder (Se faktaboks).

Profil af en krænker

Børn, der anbringes uden for eget hjem, har ofte været udsat for forskellige former for omsorgssvigt og grænseoverskridende adfærd fra andre. Flere af dem har profiler, som ligner den, der findes hos de unge krænkere i Projekt Janus.

I Danmark bliver anslået omkring 30-40 procent af samtlige seksuelle krænkelser mod børn begået af børn under 18 år.

Projekt Janus har foretaget omfattende psykologiske udredninger af de unge, som projektet har haft i behandling, og det giver det første og meget præcise signalement af gruppen:

50 procent af de unge krænkere har været udsat for vold,  en tredjedel har været vidne til vold, og 20 procent har selv været udsat for seksuelle overgreb.

– Volden er en meget stor faktor, og det er ifølge vores undersøgelse ligeså skadeligt at være vidne til vold for eksempel mellem forældre som at være udsat for vold, uddyber Mimi Strange.

Børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd har generelt været udsat for omsorgsvigt. De viser tegn på mistrivsel, er ensomme, har tit ingen venner, mangler social kompetence, har et lavt selvværd og er ofte ikke selv klar over, at de har gjort noget galt.

– Det er ikke mærkeligt, at børnene og de unge udvikler en krænkeradfærd, når de ikke har mødt respekt for deres grænser, mener Mimi Strange.

Hele vejen rundt

I den seneste statusrapport fra 2006-2007 har Projekt Janus arbejdet systematisk med det socialpædagogiske felt.

Projektet har samlet viden og erfaringer og har oprettet et katalog over emner, som familieplejere og socialpædagoger på døgninstitutioner og opholdssteder kan arbejde med.

Tilbuddet er holistisk i den forstand, at behandlerne ikke kun arbejder med børnene, men samarbejder tæt med børnenes forældre og de øvrige voksne, der er i barnets hjem – som kan være en institution eller en familiepleje. Desuden med sagsbehandlere og anden familie eller netværk.

– Vi kunne ikke drømme om at arbejde med børn, uden at deres forældre og andre betydningsfulde voksne er med, siger Mimi Strange.

– Det gælder om at få børnene til at trives, hjælpe dem til at få noget selvværd – og komme ud at skabe sig nogle venskaber.

Børnene og de unge profiterer ikke kun af psykologiske udredninger, selvindsigt og gruppeterapeutisk behandling. De skal også støttes med pædagogiske metoder af forældre og andre nære voksne.

Projekt Janus

Tilbuddet er etableret og finansieret af Socialministeriet og er det første og foreløbigt eneste tilbud, der behandler unge seksuelle krænkere.

Målet er at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved at gribe ind så tidligt som muligt overfor børn og unge som er seksuelt grænseoverskridende. Arbejdet foregår holistisk – det vil sige i samarbejde med børn, deres forældre, pædagoger på døgninstitutioner, opholdssteder, familieplejere og sagsbehandlere.

Projekt Janus begyndte som et 3-årigt projekt i 2003 som en del af regeringens handlingsplan om at forebygge seksuelt misbrug af børn og blev evalueret i 2006.

Derefter blev projektet forlænget til 2010 med en udvidet målgruppe – fra 6-18 år – og med det ekstra mål at oprette lokale tilbud rundt i landet.

Tilbuddet indeholder:

– Udredning af barnets eller den unges vanskeligheder og resurser

– Psykologisk behandling af barnet og den unge både individuelt og i gruppe

– Samarbejde og koordinering med øvrige professionelle

– Rådgivning og supervision af professionelle

– Supervision af socialpædagogisk indsats

– Supervision af forældre i grupper

– Kurser og uddannelse af professionelle

– Udvikling af behandlingsmetoder, videns indsamling og formidling.

Der er ansat fire psykologer og en sekretær. Børn og unge skal henvises til projektet

Læs mere: www.projekt-janus.dk

 

 

 

 

 

 

 

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Kommunerne lægger et hårdt pres på opholdssteder og døgninstitutioner for at få kortere anbringelser til en lavere pris – bekymrende, siger både Socialpædagogerne og forsker, mens KL er sikre på, at kvaliteten er i orden

Kommunerne er langt fra at opfylde den forpligtelse de har til at sikre, at anbragte børn har det godt. Det viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der også påpeger andre mangler ved tilsynet. Socialpædagogerne er skuffede, men ikke overraskede over forholdene på området

Efter Ankestyrelsens kritiske undersøgelser af kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet spiller Socialministeriet og KL ud med 10 anbefalinger

Hvordan kan samfundet sikre, at der ikke sker overgreb på anbragte børn? Vi har bedt en række fagfolk og beslutningstagere komme med deres bud på det optimale tilsyn. Heriblandt social-ministeren, der lover forandringer

I Vordingborg Kommune står socialpædagog Karen Scott og socialrådgiver Lone Biørn-Henriksen for tilsynet med de private opholdssteder. Selv om de ikke tør udstede en garanti, er de ret sikre på, at de vil opdage, hvis der er generel mistrivsel på et opholdssted

Se flere