Projekt Janus
Mark skulle begå overgreb, før han fik hjælp
Pia Jørgensens plejesøn var 12 år, da han krænkede en jævnaldrende kammerat seksuelt. I de sidste to år har plejesønnen Mark, hans familieplejer og forældre fået hjælp til at tackle problemerne, og redskaber til at forandre adfærd i Projekt Janus. Et uundværligt tilbud for Mark og for mig som familieplejer – og uhyre billigt for kommunen, siger Pia Jørgensen
Af Anja Dybris, redaktionen@sl.dk
Hun kunne se det med det samme – lige fra den første dag for ni år siden. Da søskendeparret Pernille på 3 og Mark på 5 år blev tvangsfjernet og anbragt i familiepleje, gjorde deres familieplejer Pia Jørgensen fra dag ét observationer, der indikerede, at der måtte være sket noget med eller for de to børn. At Mark og Pernille havde været ude for en eller anden form for misbrug af seksuel karakter.
Det skinnede igennem i børnenes tegninger og lege og i deres adfærd over for andre, især voksne.
”Som familieplejere er vi vant til at arbejde med, at indsatsen over for børn burde være sket for lang tid siden. Men det er meget enerverende, at der skal lig på bordet, før vores plejebørn får præcis det tilbud, de har behov for”.
Familieplejer ”Pia Jørgensen”
Næsten alle, der har været sammen med børnene, har fornemmet, at noget er sket. Pernille og Mark, som i dag er 12 og 14 år, har i al den tid været fuldstændigt lukkede.
Pia Jørgensen har diskuteret sine observationer med de professionelle mennesker omkring børnene. Hendes bekymringer har været kendt i systemet i mange år.
– Men drengen skulle begå et overgreb, før systemet kunne indse, at det stod helt galt til med ham, siger Pia Jørgensen, som ikke kan skjule sin vrede.
– Som familieplejere er vi vant til at arbejde med, at indsatsen over for de børn, vi har i pleje, burde være sket for lang tid siden. Men det er meget enerverende, at der skal lig på bordet, før vores plejebørn får præcis det tilbud, de har behov for.
– Hvis vores dreng var kommet i behandling tidligere, kunne vi have undgået, at han skulle krænke et andet barn, mener Pia Jørgensen.
For Mark er den rette indsats et forløb i Projekt Janus.
– Det er et tilbud til unge krænkere, som mange familieplejere og pædagoger kan have brug for, og som kommunerne bør være mere opmærksom på, mener Pia Jørgensen.
I familien Jørgensen kan de nu tale mere åbent om seksuelt grænseoverskridende adfærd og sammen opstille klare regler for, hvordan man er sammen med børn, unge og voksne uden at krænke – eller selv blive krænket.
Overgreb på stranden
Begge søskende i pleje har fra første færd opført sig grænseoverskridende.
For eksempel har Pernille siden hun var tre været fuldstændigt fikseret på mænd og unge drenge.
– Så snart de kom ind i rummet, ændrede hun adfærd og blev smigrende og kælen, beskriver Pia Jørgensen.
”Kommunen skal højst ofre 10.000 kroner på en udredning, og for de penge får barnet samtaleterapi og gruppeterapi i op til flere år. Familie plejere og pædagoger får supervision i grupper hver tredje uge med to psykologer som bisiddere, og forældrene får også supervision i forældregrupper hver tredje uge.”
Familieplejer ”Pia Jørgensen”
Pigen er også fokuseret på kvinder med store bryster, og i større selskaber er hun god til at spotte, hvem der hurtigt bliver fuld og prøver at holde sig til vedkommende.
– Derfor laver jeg aftaler med Pernille, når vi går ud. Hun skal blive hos mig, og hun må ikke røre ved andre kvinders bryster.
Et andet eksempel er, at da Pernille var helt lille, kom de et sted, hvor der var en stolpe midt i lokalet. Pigen dansede op ad den og kaldte den en stripperstang.
Begge børnene har været ‘til salg’ for for eksempel Pokemon kort – de har været lette at lokke til handlinger, de ikke burde deltage i.
For godt to år siden var Mark på stranden og legede og badede med en jævnaldrende dreng. Mark var blevet seksuelt opstemt og spurgte sin kammerat, om de ikke skulle lege bolleleg. Det ville kammeraten ikke, men Mark forgreb sig på ham alligevel.
Der gik et halv år, før den krænkede dreng brød sammen og fortalte det til sine forældre. – Mark var og er selvfølgelig ked af, hvad han havde gjort, fortæller Pia Jørgensen.
– Han er behovs- og impulsstyret og går efter det, han har brug for her og nu – uden at tænke på konsekvenserne for sig selv eller andre.
Pia Jørgensen og hendes familie var så heldige, at deres sagsbehandler kendte Projekt Janus, og de blev henvist.
– Jeg fik et møde med medarbejderne i Projekt Janus og fortalte om mine bekymringer. Medarbejderne mente bestemt, at Mark ville profitere af tilbuddet, og vi blev visiteret til det.
Samtaleterapi – et fristed
– Projekt Janus har et fantastisk tilbud både til hjemmeboende børn, børn i plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner – og så er det meget billigt for kommunerne, fremhæver Pia Jørgensen.
Det gør hun, fordi hun ved, at kommuner ofte tænker på økonomi, før de tænker på det bedste tilbud for barnet.
– Kommunen skal højst ofre 10.000 kroner på en udredning, og for de penge får barnet samtaleterapi og gruppeterapi i op til flere år. Familieplejere og pædagoger får supervision i grupper hver tredje uge med to psykologer som bisiddere, og forældrene får også supervision i forældregrupper hver tredje uge, oplyser Pia Jørgensen.
Desuden er der fællessamtaler, rapporteringer – og ikke mindst vidensindsamling.
– For Mark er samtaleterapien blevet et fristed. Han kan lægge kortene på bordet og sige det han vil, fordi det sagte er fortroligt, forklarer Pia Jørgensen.
Drengen er blevet konfronteret med det, han har gjort, og at det er forkert. Men han får også at vide, at terapien, gruppearbejdet og supervisionen foregår for at medarbejderne i Janus og familieplejeren kan hjælpe og passe på ham.
Forældrene har valgt ikke at deltage i gruppeterapien for forældre.
Før fællessamtaler med familieplejeren og forældrene aftaler medarbejderne i Janus med Mark, hvad der må refereres fra samtaleterapien.
– Han har stor tillid til folkene på Janus. Og han profiterer også af at gå i en gruppe med andre jævnaldrende drenge, der er krænkere, siger Pia Jørgensen.
I gruppen taler de unge om forskellige emner og også om, hvad der skete, og hvad der førte op til, at de krænkede et andet barn.
– Mark er altså ikke alene om det, han har gjort, og han er sammen med børn og unge, som måske kan give ham gode råd. Det er mit indtryk, at han er glad for at være i en gruppe, hvor han ikke føler sig udenfor eller anormal, siger Pia Jørgensen.
Hun kan mærke, at det betyder meget for Mark, selvom han ikke fortæller så meget om, hvad der foregår i gruppen. Pia Jørgensen spørger heller ikke.
– Men så kommer han nogle gange og fortæller, at de andre drenge gør sådan og sådan, når de får lyst til noget, de ved er galt.
Åben tale – klare regler
Pia Jørgensen får supervision i Projekt Janus hver tredje uge sammen med andre familieplejere eller ansatte på opholdssteder.
– Det er helt fantastisk. Både at få supervision og tale med ‘kolleger’, der står over for de samme problemstillinger, og som man som familieplejer normalt er helt alene om at skulle tackle, siger Pia Jørgensen.
Supervisionen foregår med reflekterende team, og deltagerne skiftes til at tage en oplevelse op, som de andre så gør sig tanker om – højt. Til stede er også to psykologer fra Projekt Janus.
Børnenes og de unges forældre får alle samme tilbud om supervision i en gruppe med andre forældre.
– Forløbet i Janus har betydet, at vi i familien kan være endnu mere åbne om forskellige emner af seksuel karakter, og at vi kan lave aftaler og regler for, hvordan vi omgås hinanden. Mark ved for eksempel helt klart, hvad han må og ikke må sammen med sin søster eller med sine kærester.
Når børn og unge har været i samtaleterapi og gruppesamtaler, får de et mere afklaret syn på sig selv og lærer at forholde sig til deres skyldsfølelse.
– De får også værktøjer, der giver dem en forståelse for, hvad der sker, og hvad de kan gøre for ikke at komme derud, hvor de ikke skal være, beskriver Pia Jørgensen.
Derfor er der nogle ting, det er blevet nemmere for Pia Jørgensen at tale med Mark om. Det hjælper ham også, at hans forældre har givet den nødvendige accept til tilbuddet, og at han ved, at både de og Pia Jørgensen er i kontakt med Projekt Janus.
– Der er sket en stor udvikling for ham og han har bevæget sig langt, fortæller hun.
– Nu kan han tale med mig om faresignaler, og på hans opfordring har jeg også talt med hans mor om, at han gerne vil gå alene i bad. Det er grænseoverskridende for ham, at moren vil være med til at give ham et bad.
Pia Jørgensen tror, at fordi der i Projekt Janus bliver sat så mange ord på, så er det blevet ok for Mark at sige fra.
– Folkene i Janus har været uundværlige, understreger hun.
Pernille skal også i behandling i Projekt Janus, selvom hun ikke er krænker, men offer.
– Det er på høje tid. Hun har svært ved at sige nej på de rette steder, forklarer Pia Jørgensen.
For at beskytte de involverede børn og deres forældre er alle navne i denne artikel ændret. Familieplejerens identitet er redaktionen bekendt.