Psykisk sårbare

Rummelighed og rentabilitet

Gode arbejdsbetingelser og en positiv bundlinie – målsætningen er klar i det århusianske firma Pro-remus, der ansætter psykisk sårbare medarbej dere og vil klare sig på almindelige markedsvilkår

Af Sanne Hansen, redaktionen@sl.dk

En mand ligger på gulvet og skruer et nyt skrivebord sammen. I forvejen står møblerne i det åbne kontorlandskab forholdsvis tæt.

– Det er gået hurtigere end beregnet. Vi sidder næsten på lårene af hinanden, griner Knud Kristensen.

Han er arbejdende bestyrelsesformand og initiativtager til virksomheden Proremus i Århus. Firmaet blev en realitet for knapt et år siden. I maj begyndte de første ansatte arbejdet, og i dag er der foruden en projektleder otte medarbejdere.

Proremus Proremus betyder..... ikke rigtig noget! Navnet blev til efter jongleren med ord som laboremus (latin for ‘lad os arbejde’), professionel og så videre. – Men det har den fordel, at alle spørger, konstaterer bestyrelsesformand Knud Kristensen. Proremus tilbyder serviceydelser som regnskab, administration, revision og grafisk design i bred forstand. Proremus’ ansatte er alle ‘psykisk sårbare’ med kompetencer inden for virksomhedens serviceydelser. Medarbejderne er ansat i fleks- eller skånejob. Læs mere på www.proremus.dk

Alle har de en psykisk sårbarhed og – nok så vigtigt – kompetencer inden for virksomhedsservice eller grafisk design, som er de områder Proremus beskæftiger sig med.

Knud Kristensen er også formand for foreningen DE9 – et fællesråd for ni forskellige pårørendeforeninger på det psykiatriske område i Region Midtjylland. Og det var i denne rolle han satte gang i projektet med at skabe en arbejdsplads med meningsfuld beskæftigelse for mennesker, der har eller har haft psykiske problemer.

Det kan betale sig!

– Det rummelige arbejdsmarked eksisterer stort set ikke for de svageste. Psykiatribrugerne har det  svært. Der er en hulens masse fordomme og usikkerhed. Det er forholdsvist nemt at hjælpe en person i kørestol ind på en arbejdsplads. Så er det for eksempel noget med ramper.

Men hvad er det for nogle ramper, psykisk sårbare har brug for? Det er sværere, siger Knud Kristensen.

Foreningen DE9 havde nogle gode bud på problemstillingen og gav sig til at søge penge til oprettelsen af virksomheden. Både daværende Århus Amt og Århus Kommune spyttede i kassen, og med 800.000 støttekroner blev firmaet en realitet som et almindeligt aktieselskab, hvor organisationen DE9 ejer samtlige aktier. Driften blev der helt bevidst ikke søgt midler til.

– Vi vil gerne dokumentere over for arbejdsgivere, at det kan lade sig gøre at tjene penge, når man ansætter psykisk sårbare i støttede beskæftigelsesformer. Vi vil skabe et overskud på almindelige markedsvilkår. Og så giver det sig selv, at vi ikke søger driftsmidler, da det ville konkurrenceforvride, forklarer Knud Kristensen.

Rummeligt – og gennemtænkt

Proremus lagde ud med en del regnskabsopgaver på foreningsområdet, men har siden især hentet kunder på det grafiske område. Der er fortsat brug for flere opgaver for at opnå rentabilitet, men menneskeligt er der ingen bekymring for bundlinien.

– Vi må selvfølgelig ikke stresse folk. Og så skal det være et trygt sted at være med en god stemning. Her er det ok at være lidt ‘skæv’, og man kan  snakke om sine problemer eller holde sin kæft. Det er op til den enkelte. Vi har brug for at vide, hvilke hensyn der skal tages – men  det behøver vi ikke kende diagnoserne for at kunne. Proremus er ikke en socialpsykiatrisk institution. Det er en arbejdsplads, betoner Knud Kristensen.

Som et eksempel på de specielle hensyn nævner han stedets reception i september, hvor dengang nyudnævnte socialminister Karen Jespersen deltog.

– Vi vidste selvfølgelig godt, at vi ville blive bestormet af pressen i den sammenhæng – og hvad ville medarbejderne så sige til det? Vi holdt et møde, hvor vi prøvede at forberede os, så den enkelte  var ordentlig klædt på og havde overvejet, om han eller hun ville være fremme i lyset – eller mere stille ovre i et hjørne. Vi prøvede at tænke det igennem på forhånd, fortæller Knud Henriksen.

I forhold til det daglige arbejde er der bevidst lagt luft ind i opgaverne, så der er plads til sygedage, og der er backup på alle opgaver fra en anden medarbejder, så deadlines og andre forpligtelser kan overholdes

Og endelig skal Proremus ikke ende som en kæmpevirksomhed. Knud Kristensen forestiller sig et max på godt 40 medarbejdere på sigt. Til gengæld ser han hellere end gerne konceptet kopieret andre steder.

– Vi vil være et demonstrationsprojekt. Vi vil generere overskud, men også hele tiden sørge for tid til at tage ud og fortælle om den geniale idé, siger han.

 

 

Lars Nielsen:

– Vi holder øje med hinanden

Lars Nielsen er uddannet ingeniør og har arbejdet med IT på en række forskellige arbejdspladser, indtil han blev førtidspensioneret i 2004.

– Jeg har en sindslidelse, er psykisk sårbar. Kald det, hvad du vil. Du kan også skrive, at jeg er sindssyg – bare for provokationens skyld. Nogle gange synes jeg, betegnelserne skifter lidt for hurtigt, siger han med et skævt smil.

To skånejob blev det til, før Lars Nielsen blev ansat i fleksjob hos Proremus 1. april. Her er han IT-ansvarlig, tager sig af udstyr og sikkerhed og konstruerer hjemmesider, som er én af virksomhedens ydelser.

– Proremus er en menneskelig arbejdsplads. Vi tager hensyn og holder øje med hinanden. ‘Pas nu på’ og ‘Har du ikke lidt for travlt?’ På den måde passer vi på hinanden, forklarer han.

Selv er han meget glad for arbejdspladsen.

– Når du kommer fra at være parkeret på et sidespor, hvor du bliver i tvivl om, om du kan noget overhovedet, så er det en dejlig oplevelse at starte et sted, hvor der er hensynstagende kolleger, der er glade for at se dig.

 

Hülya Kaya:

– Her er plads til at grine og græde

Hülya Kaya er uddannet kontorassistent. Efter en del gode år på arbejdsmarkedet, oplevede Hülya Kaya sig nedgjort på grund af sin religion på en arbejdsplads.  Sideløbende begyndte hun at have nedslidningsproblemer i form af gigt og musearme og en trafikulykke gav kroniske gener. Mindre nedture voksede sig efterhånden større og endte i egentlig depression.

Hülya Kaya er i dag under arbejdsprøvning i forbindelse med revalidering, men har selv en klar fornemmelse af, at fleksjob på sigt bliver løsningen for hende. Helbredsproblemerne gør tanken om almindelig fuldtidsbeskæftigelse urealistisk. Som nyansat hos Proremus tog hun sig især af regnskabsopgaver, men er siden blevet ansvarlig for markedsføring og salg.

– Her er der udfordringer nok, og ting kan lade sig gøre. Hvis man mangler kompetencer, er der kurser! Og så er der en forståelse for, at man ikke altid er fuldt effektiv. Der er plads til at grine og græde, selvom vi ikke gør det sidste ret meget, forklarer Hülya Kaya.

Selv føler hun sig i højere grad set som menneske end på de tidligere arbejdspladser.

– Jeg har altid vidst, at jeg var dygtig fagligt. Men her får jeg bekræftet, at jeg også har menneskelig værdi. Her er en tillid til, at alle har noget godt i sig og noget at give af – og en rummelighed. Vi har alle nogle ting med i vores bagage, men vi fokuserer på de gode ting.