Socialpolitik

Undersøgelse

Kvinder frygter, pensionen ikke slår til i alderdommen

Mange kvinder tror ikke, at deres folkepension og den nuværende arbejdsmarkedspension er tilstrækkelig til at sikre dem den ønskede leve standard i alderdommen. Det viser en undersøgelse, PKA har foretaget blandt pensionskassernes medlemmer

Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk

Hvad med min pension? Er den stor nok, når jeg når pensionsalderen? Det spørger mange kvinder i den offentlige sektor sig selv om. Og svaret er ikke beroligende. Selv om de via deres ansættelse indbetaler 13-16 procent af deres løn til en arbejdsmarkedspension, frygter mange af dem, at det ikke er tilstrækkelig til at sikre dem økonomisk i den tredje alder.

Mange af kvinderne har endvidere lave indkomster og arbejder på deltid, så det giver samlet set en lavere indbetaling til pensionen. Samtidig bevirker den lave indkomst hos disse medlemmer, at de ikke har råd til selv at indbetale mere i pension, selv om de gerne ville.

Faktaboks

Ved OK 05 fik alle forbundets medlemsgrupper højere pensionsprocenter.

Lederne gik fra 12,5 procent til 14,0 procent. ansatte i basisstillinger fik forhøjet pensionsindbetalingen fra 12,5 til 13,5 procent. Medhjælpere fra 12,5 til 12,8 procent og lærerne fra 14,0 procent til 14,2 procent. endvidere blev den såkaldte minipension afskaffet. De grupper, der var omfattet af ordningen fik forhøjet deres pensioner fra 7,69 procent til henholdsvis 12,8 procent, 13,5 procent, 14,0 procent eller 14,2 procent, afhængig af, hvilken overenskomst, de var omfattet af.

Det viser en undersøgelse, som Pensionskassernes Administration (PKA) har foretaget blandt de otte tilsluttede pensionskassers over 200.000 medlemmer, hvoraf de 90 procent er kvinder. Her bliver også socialpædagogernes pensioner administreret.

500 medlemmer i alderen 25-50 år har deltaget i undersøgelsen. Og her svarer hele 65 procent, at de gerne vil spare mere op til pension, udover det de allerede indbetaler til deres arbejdsmarkeds-pension hos PKA.

Begrundelsen er ikke til at tage fejl af, skriver PKA i sit nyhedsbrev PKA Nyt, hvor undersøgelsen refereres:

Halvdelen af kvinderne mener ikke, at arbejdsmarkedspensionen og folkepensionen økonomisk vil være tilstrækkelig til den tredje alder. Knap hver fjerde frygter endda, at de vil komme til at mangle penge i alderdommen.

Det er især de yngre kvinder i alderen 25-40 år, der gerne vil  spare mere op til alderdommen, end de gør i dag. Syv ud af ti vil gerne lægge flere penge til side til den fremtidige pension.

Har ikke råd

Blandt de kvinder, der ikke vil spare mere op til pension udover den arbejdsmarkedspension, de indbetaler i dag, svarer mere end hver tredje, at de faktisk gerne vil spare mere op, men at de ganske enkelt ikke har råd til det.

Kun lidt over hver femte er sikker på, at de allerede nu sparer tilstrækkeligt op til alderdommen. her skiller de yngre kvinder sig også ud. Blandt  denne gruppe er kun hver tiende helt sikker på, at de lægger nok til side til pension, mens seks ud af ti gerne vil spare mere op men ikke har råd.

Højere pension ved ok 08

Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen siger til Socialpædagogen, at undersøgelsen fra PKA understreger, hvor vigtigt det er at fortsætte med at forhøje pensionsprocenterne ved de kommende overenskomstforhandlinger.

– Hver gang vi står over for en overenskomstforhandling, skal vi træffe beslutning, om vi skal bruge pengene på mere i løn her og nu, eller om vi vil spare op til vores fremtidige pensioner. Jeg vil sige, at det er et både og.

– Dermed siger jeg også, at vi her ved OK 08 skal sikre såvel en forhøjelse af arbejdsmarkeds-pension som indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Det er nemlig en unik pensionskombination, siger Kirsten Nissen.

– Når vi samtidig ser den økonomiske ramme, som jeg forventer bliver pænt stor, skal vi opføre os klogt. Det vil give os en oplagt mulighed for at bidrage til at sikre vores medlemmers økonomisk, så de også efter pensionsalderen kan have rimelige økonomiske forhold.

– Det tror jeg også er medlemmernes holdning. Det var i hvert fald det indtryk, vi fik under de regionale møder i foråret, siger Kirsten Nissen.

Men hun er også opmærksom på, at mange  kvinder har et efterslæb i indbetalingen af pension i forhold til mændene.

– Det var jo først ved OK 05, at vi fik sikret kvinder fuld pensionsindbetaling under barsel. Så her har mange kvinder et efterslæb, som naturligvis påvirker deres fremtidige pensionsforhold.

– Derfor kan jeg da også kun opfordre alle, der har mulighed for det, til at spare ekstra op gennem PKA+. Det er en meget fordelagtig opsparingsform med meget lave administrationsudgifter. Så er man nogenlunde godt gift, synes jeg det vil være en god idé, at man i familien samlet sørger for at sikre hinanden,  fastslår Kirsten Nissen.

 

 

f:nyt - Trods et pænt afkast på 10,2 pct. vil Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger se sig om efter nye investeringer i for eksempel Vietnam

Frem for bare at sælge sine aktier i udenlandske virksomheder, der byder deres ansatte urimelige arbejdsforhold eller bruger børnearbejdere, forsøger blandt andet PKA-pensionskasserne i stedet at komme i dialog med virksomhederne

Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger fik et afkast på 2,9 milliarder kroner i 2010 og er bragt tilbage på sporet efter de trængte tider i kølvandet på finanskrisen

Etiske investeringer har til stadighed de delegeredes opmærksomhed på pensionskassens generalforsamlinger. I år fik investeringer i mikrolån til fattige familier i udviklingslande ros på generalforsamlingen i Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger

Netavisen avisen.dk skriver den 16. november, at pensionskasserne i PKA i strid med egne etiske regler investerer i virksomheder, der bruger børnearbejde og producerer våben. PKA undersøger nu anklagerne

Pensionskassen kom ud af kriseåret 2008 med et meget flot resultat, men er ikke upåvirket af krisen, fremgik det af årets generalforsamling

Det kan i de fleste tilfælde godt betale sig at have indtægter ved siden af den sociale pension, viser opdateret håndbog fra Pensionisternes Samvirke og LO Faglige Seniorer

Mange PKA-medlemmer har mulighed for at gå på pension de næste 10 år. Det chokerer velfærdsforsker, der frygter for konsekvenserne i blandt andet sundhedssektoren

Mange medlemmer af pensionskassen skal træffe valg om ny pension senest den 10. oktober

Se flere