Børn og unge

Svingende tilsyn

Den ene institution, der optræder i denne artikel, har haft et enkelt tilsynsbesøg på syv år – den anden har hvert år et todages besøg, som der bliver fulgt op på hvert kvartal. Og det er tilsyneladende så svingende et billede, der tegner sig af tilsynet med de steder, som modtager anbragte børn og unge. Risikoen er, at vi anbringer børn i blinde, siger Socialpædagogernes næstformand

Af Karianne B. Blem, kab@sl.dk

Tine Theker Stryhn er fuld af forventning. Kaffen er nærmest klar på kanden. Hvis nu der skulle komme besøg. Tilsynsbesøg altså. I hvert fald forventer hun, at der det kommende år kommer tilsynsbesøg på Børn- og Ungecentret i Birkerød, som hun er forstander for.

Ikke at hun har været vant til at amtet kom rendende, dengang det stod for tilsynet og overholdt sin tilsynsforpligtigelse. For i løbet af de syv år, hun har siddet i forstanderstolen på stedet, er det nemlig kun blevet til et enkelt tilsynsbesøg. Det var da et godt besøg, fortæller hun grinende. Amtets udsendte talte både med børn, personale og forstander og – på Tine Theker Stryhns opfordring – også med forældrene. Så mødet var der ikke noget i vejen med.

Til gengæld har det knebet med hyppigheden af besøgene. For ifølge loven skal tilsynsmyndigheden, og det vil for opholdssteder sige beliggenhedskommunen og for døgninstitutioner sige den kommune der har driftsoverenskomsten, stå for at føre tilsyn med anbringelsesstedet.

I 2007 har Rudersdals Kommune endnu ikke været på tilsynsbesøg i Birkerød, men det har heller ikke været Tine Theker Stryhns forventning.

– Kommunen har været optaget af så mange andre ting i år i forbindelse med sammenlægningen, så de skal lige finde deres ben. Og fordi vi er en lokal døgninstitution, har der altid været en tæt dialog med forvaltningen. Men jeg forventer da  et tilsynsbesøg inden for det næste år. For det er vigtig med tilsynsbesøg, da det kan gøre os selvreflekterende, siger forstanderen.

– Vi kan jo bruge tilsynet til sparring i, hvordan vi kan gøre vores arbejde bedre. I dag er der jo stor pædagogisk frihed rundt omkring på institutionerne. Derfor er det vigtigt at blive ved med at være nysgerrige, på det vi gør. Jeg siger altid til praktikanter og nye medarbejdere, at deres fornemmeste opgave er at stille spørgsmål til vores arbejde. Og sådan har jeg det også med tilsynet. Det er godt, når der kommer nogen ud og undrer sig over det, vi gør, fortæller Tine Theker Stryhn.

– Desuden er der jo masser af politik i det. For der er jo god PR i det for os, hvis vi får et godt tilsyn. For så kan vi vise politikerne, hvad det er, pengene går til, og at der kommer noget ud af det.

Ingen besøg i år

Og Tine Theker Stryhn er ikke den eneste fra et anbringelsessted, der oplever, at tilsynet halter. Ifølge en forespørgsel, som LOS, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, har foretaget blandt 171 af deres medlemmer, har 43 af dem ingen tilsynsbesøg fået i 2007. 38 har fået ét besøg, 35 har fået to besøg og 45 har fået tre eller flere besøg.

– Man kan jo dele kommunerne op i dem, der laver helt op ti fire-fem besøg, og dem der ikke laver nogen besøg. Sådan var det også, da amterne havde tilsynet. Så det har ikke kun noget med kommunalreformen at gøre, siger direktør i LOS, Geert Jørgensen efter at emnet tilsyn er blevet  aktualiseret med Tøndersagen og sagen fra Persillevej.

Hos Foreningen af Danske Døgninstitutioner har man mærket decembers mediedækning af sagerne:

– Det har medført mange henvendelser fra foreningens medlemmer. Det er tydeligt, at den fornyede diskussion i mange tilfælde bunder i en frustration i forhold til den kommunale tilsynsordning, lyder det fra formanden Hans-Jørgen Jönsson i en pressemeddelelse. – Foreningen af Danske Døgninstitutioner ønsker at tage del i styrkelsen af en tilsynsmodel, hvor tilsynsmyndigheden både ses som en samarbejdspartner, der giver input til udvikling og samtidig udøver den nødvendige kontrol af, om den gældende lovgivning overholdes. Meget gerne udført i et regi, hvor der er mulighed for indbyrdes refleksion og udveksling i forhold til pædagogisk indhold og kvalitet – men også i forhold til etik og moral i arbejdet med anbragte børn og unge.

Efter nytår vil Foreningen af Danske Døgninstitutioner kontakte samtlige medlemsinstitutioner for at få det præcise billede af tilfredsheden med det kommunale tilsyn. Desuden vil foreningen tage kontakt til den relevante minister og KL med henblik på en fortsat dialog om samarbejde.

Ikke noget fordækt

Men alt imens Tine Theker Stryhn sidder i Birkerød og venter på tilsynet, så foregår det helt anderledes i Kolding. Her fortæller Henrik B. Lauridsen, som er forstander på Landerrupgård, en selvejende døgninstitution med intern skole i Kolding Kommune, at tilsynsbesøgene bliver gjort på “en ordentlig måde”. Her kommer den pædagogiske konsulent fra kommunen ud i to dage ad gangen.

– Sidst var hun den første dag med til morgenopkald med børnene, til ledermøde, med et hold  børn i skoven, hjemme og spise på afdelingen og havde samtaler med sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, fortæller han og tilføjer, at konsulenten næste dag var på morgenopkald på en anden afdeling, til frokost med børnene og til MED-udvalgsmøde.

Hvert kvartal bliver der fulgt op på todagesbesøget med møder om, hvorvidt institutionen har fået ændret de ting, som konsulenten har påpeget under tilsynet. Desuden får konsulenten tilsendt indberetninger af magtanvendelser og institutionen er efterfølgende i dialog med hende om dem.

– Tilsynsbesøgene betyder, at der ikke er noget “fordækt” i det arbejde, vi laver. Hvis der skulle dukke en påstand op om noget, så ved vi, at tilsynet er klar over, hvad vi gør, og at vi dermed kan få opbakning derfra, forklarer Henrik B. Lauridsen.

– Tilsynet betyder også en mulighed for sparring for os, så vi ikke går rundt i vores egen “selvfedhed”. Vi synes jo, at vi laver noget godt, men indimellem er det godt, at der kommer nogen og siger til os, at træerne jo ikke vokser ind i himlen. Det kan for eksempel være, at de spørger om, hvordan vi husker at få inddraget forældrene,  siger forstanderen.

Tvivl om kommunerne

Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen, nikker også genkendende til de store udsving i antallet af tilsynsbesøg.

– Mit indtryk er også, at tilsynet med opholdsstederne for børn og unge er svingende. Det kan i værste tilfælde betyde, at man anbringer et barn i blinde, fordi man ikke ved noget om stedet, hvad de laver og hvordan det virker, siger han.

– Men jeg har indtryk af, at de steder, som arbejder seriøst, rigtig gerne vil have tilsyn. De bruger det som en form for kvalitetsmåling af sig selv. Og vil gerne kigges over skuldrene.

– Bolden ligger lige nu hos Folketinget. Der er mange spørgsmål i det her: Uvildigheden i tilsynet, kravene til indholdet af tilsynet.

Men selv om Benny Andersen fra sin kontakt til mange forstandere på landets døgninstitutioner, mener, at man mange steder føler sig taget godt imod i de nye storkommuner, der har overtaget tilsynet fra amterne, så er han bekymret.

– Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt kommunerne er i stand til at levere det uvildige tilsyn. Det synes jeg virker bekymrende.

På baggrund af de før omtalte aktuelle sager har Socialpædagogerne netop haft møde med velfærdsminister Karen Jespersen, hvor blandt andet emnet tilsyn på både opholdssteder og bosteder for voksne var på dagsordenen.

– Her gav vi vores mening til kende, og vi ved, at LOS, LEV og KL er blevet indkaldt til møde om tilsyn i det nye år, så vi afventer også at blive indkaldt, for vi sidder jo med en god portion erfaringer på området, fastslår Benny Andersen.