Arbejdspladsbesøg
De kom, de så, de lyttede
Alle SL-kredse besøger arbejdspladser lige nu for at lytte og orientere om forhandlinger om ny overenskomst. Medarbejdere på Møllebækken og Djurshøj på Norddjursland diskuterer her med kredsformanden og forbundets næstformand
Af Hanne Sørensen Smith, redaktionen@sl.dk
Jamen, jeg vil gerne høre alt om forhandlingerne, siger tillidsrepræsentanten. Han er helt nyvalgt og har brug for al den information, han kan skrabe sammen.
Der er plads til mange i lokalet, og der er dækket op til morgenkaffe med rundstykker, ostefad og det hele. Tillidsrepræsentant Mats Sommer har sat plakater op og sendt mails rundt til sine 129 kolleger på Møllebækken, døgninstitution for fysisk og psykisk handicappede børn og unge i Fjellerup på Norddjursland.
De er så ikke lige dukket op. Jo, forstanderen er der. Og en afdelingsleder og så en socialpædagog. Nogle har afdelingsmøder, nogle er til temadag. Men hvor er de andre?
“SL er alt for usynlig,” mener mange socialpædagoger. Nu er SL så på besøg på en arbejdsplads. Verne Pedersen, formand for Socialpædagogerne i Østjylland, og Benny Andersen, forbundsnæstformand, er vældig synlige og klar til debat med de fire synlige medlemmer.
Det er forhandlingerne om ny overenskomst, der optager folk. Benny Andersen fortæller om de mange forventninger til lønnen, som først forhandles fra 15. februar. Indtil da forhandles alle mulige andre områder. Der er indgået forlig om bedre vilkår for tillidsrepræsentanter, om kompetenceudvikling og seniorpolitik.
Nu står hun hos bageren
– Seniorpolitik er så vigtig for, at vi kan fastholde medarbejdere, siger forstanderen.
– Tag bare Hanne her hos os. Hun ville tabe penge på at blive og valgte at gå på efterløn. Men hun kunne ikke undvære kontakten med andre, og da hun kom over på folkepension, begyndte hun at arbejde igen. Nu står hun oppe hos bageren. Det er da for ærgerligt at miste flere års indsats fra en god medarbejder.
– Ja, der skal være rettigheder for seniorer. Det er et meget bredt ønske hos medlemmerne, svarer Verne Pedersen, og Benny Andersen går videre til den decentrale løn, der før hed ny løn.
Med et rimeligt bredt grin betegner han sig selv som formand for foreningen ‘Ny Løns Venner’, der bare ikke har ret mange medlemmer.
– SL er lige ved at gøre op, hvordan det er gået i hele denne her overenskomstperiode. Til nu har vi gennemsnitligt ikke fået det, vi skulle. Viser den samlede opgørelse det samme, så passer vi altså meget på med at forhandle penge i den decentrale pulje, siger han, og Verne Pedersen følger lynhurtigt op: – Medlemmerne gider det ikke, fordi det ikke virker. Vi vil ikke udvide rammen, hvis arbejdsgiverne ikke viser, at de vil denne ordning.
– Jamen, Kommunernes Landsforening vil have betydeligt flere midler til decentral løn, og SL siger, at medlemmerne skal have penge. Men derudover siger KL, at de vil modernisere systemet sådan, at den enkelte ansatte selv skal forhandle med sin foresatte. Det er ikke godt, fortsætter Benny Andersen.
Drukner i lønsnak
Afdelingslederen mener, at decentral løn skal kædes sammen med dygtiggørelse. Han synes, det er helt oplagt at tage op centralt, at der heller ikke er penge til uddannelse. Han er faktisk lidt træt af, at alle de andre krav nu drukner i lønsnak:
– Jeg har godt nok grint lidt af jer. Før forhandlingerne ville I ikke rigtig snakke løn ude på regionsmøderne. Men så kom Dennis Kristensen fra FOA på banen, og nu vil I godt hæve lønnen.
– Ja, det kan du tro, vi vil. Vi skal have mindst som det private arbejdsmarked. Vi skal have lønstigning til alle grupper af en størrelse, der batter. Men det er urealistisk med 30-40 procent eller 5000 kroner om måneden. Kommunerne er interesserede i, at deres overtagelse af vores arbejdspladser bliver en succes. Men budgetmæssigt er vi i konkurrence med mange flere områder ude i kommunerne nu. Så de skal lære, at vi leverer en specialydelse frem for en almen ydelse. Og det koster mere, svarer Benny Andersen.
– Jeg er glad for, at Socialpædagogerne forhandler for alle grupper. Det er en god løsning. Jeg var tidligere i Pædagogisk Medhjælper Forbund og var tillidsmand. Ude på arbejdspladsen med BUPL betød det ikke en skid, hvad jeg mente, siger socialpædagogen og sætter kaffekoppen fra sig.
De ved ikke nok
Mødet klinger af, og kredsformanden og forbundsnæstformanden fortsætter ud til Djurshøj i Grenaa, hvor der er dækket op til kaffe med frugt.
Børne- og ungeinstitutionen har 23 ansatte og nogle støttepædagoger. Langt de fleste har fri, fordi børnene og de unge er ude på dagens dont. En forstander, en stedfortræder, en netop afgået tillidsrepræsentant og fire socialpædagoger bænker sig, og Verne Pedersen fortæller, at dagsordenen er deres. Der bliver stille om bordet, før stedfortræderen efterlyser flere temadage fælles for tillidsrepræsentanter og ledere.
– Lige nu er den nye leder/mellemledersektion på vej, og der kommer vi til at arbejde videre med den slags, svarer Verne Pedersen. For du har ret. Det ene møde, vi planlagde om arbejdstidsregler for tre år siden, blev til syv temadage, fordi interessen var meget stor.
– Der er temaer nok: Sygdom, psykisk arbejdsmiljø, samarbejde, siger stedfortræder, og forstander supplerer: – Der er ingen i kommunerne, der ved noget om SL og vores overenskomster eller om Det sociale Kapitel.
– Nej, mange steder savner man kompetencen i amterne – generelt og i forhold til Det sociale Kapitel, svarer Verne Pedersen, og forstanderen beklager de ringere planlægningsværktøjer efter overgangen til kommunen:
– Ingen fik rigtig løn det første år, og vi har stadig mange uden orden på ansættelsesbreve.
Den konstatering tænder talelysten: – Jeg synes, I har været respektløse både på kommunen og hos SL. Vi har dokumenteret alt det, vi kunne til langt ud på natten til jer med lønsedler og ansættelsesbreve. Men vi har intet hørt fra jer, siger en socialpædagog, og den tidligere tillidsrepræsentant supplerer:
– De udbetalte planlagt afspadsering i kommunen. Vores planlægning gik helt i skuddermudder.
Benny Andersen mener, at på et tidspunkt må man kalde så meget rod for overenskomstbrud, mens stedfortræder oplyser, at det er i bedring med kun sjældne fejl nu.
– Det var da godt, du ikke nåede at melde dig ud, siger Verne Pedersen til socialpædagogen, der svarer, at det var lige før da, for det er også dyrt at være med.
Klogere på konflikt
– Men bliver der konflikt til foråret, vil den tidligere tillidsrepræsentant vide.
– Vi har udsendt en konflikthåndteringsvejledning, svarer Verne Pedersen og Benny Andersen fortæller, at hvis, så udtager forbundet 10-15 procent af medlemmerne til konflikt. Og så kan Kommunernes Landsforening handle tilsvarende med lockout.
– Det bliver vi klogere på efter 15. februar, hvor selve lønforhandlingerne begynder. Vores smertegrænse er en 14-15 procent til det hele, og så er spørgsmålet selvfølgelig også, hvordan de fordeles mellem fælles og egne forhandlinger. Decentral løn har været en skidt forretning for os til nu. Vi skal have et godt resultat for alle grupper af medlemmer.
– Jamen, det er jo også helt uhørt, at politikerne begynder at fordele midlerne, siger forstanderen.
– Klart, svarer Benny Andersen. Og uenigheden på medarbejderside stiller os svagere. Men jeg er optimist, for lønnen er virkelig i fokus.
– Vi vil helst have hævet grundlønnen og have flere løntrin frem for decentral løn. Den giver ingenting, siger den tidligere tillidsrepræsentant. Og forstanderen påpeger, at når SL går efter tanken om ressourcecentre, så skal folk være endnu mere omstillingsparate og fleksible i forhold til bredspektrede opgaver. Så skal decentral løn øremærkes efter kvalifikationer, dokumentation, måling etc. Benny Andersen erklærer sig helt enig, og Verne Pedersen, der stadig ikke er medlem af Bennys ‘Ny Løns Venner’, må ind over: – Jamen, hvad så med de bløde ting?
– Den ‘moderlige’ omsorg, den varme kakao. Omsorg og struktur er basis for vores børn, det er rigtigt, svarer forstanderen og sekunderes af en medarbejder: – Ikke alt kan måles og vejes.
– Nej, men det kan beskrives, dokumenteres. Og det kan vi blive bedre til. Men vi skal bare have vores penge den her gang. Ellers er det slut med decentral løn, siger Verne Pedersen.
Kaffekopperne er tømte, og folk takker af. Tilbage bliver Torkild Sørensen fra SL Østjylland. Nu skal han have styr på lønsedler og ansættelsesbreve sammen med diverse Djurshøjfolk.