Debat
Pædagogarbejdet og ledsageordningen
Af Pelle Larsson (Modtaget d. 28.1.2008)
, redaktionen@sl.dk
Tak til Lise Sørensen for dit læserbrev (25.1.08) der var et svar på mit Synspunkt (11.1.08), hvor jeg i debatterende form spørger, om ledsageordningen er ved at udhule pædagogarbejdet.
Jeg kan mærke, at du har fat i det, som jeg også prøver at gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at vi som pædagoger kommer hele vejen rundt om beboerne i vores arbejde, således at vi ikke kun hjælper dem med de fysiske behov hjemme i Bostedet, men også kommer med dem ud af huset til kulturelle og sociale arrangementer, sådan som vi helt naturligt gjorde før i tiden, da der ikke fandtes nogen ledsageordning
Jamen, jeg synes jo også, at ledsageordningen er en ganske glimrende ordning, som nu har kørt i godt 10 år, så er det vel i orden at evaluere på det, hvad der kan være godt og skidt ved den måde, det hele organiseres på i Bostedet, efter at der er kommet ledsageordning. Det er en livskvalitet for beboeren, at have sin egen uvildige ledsager, som de kan kontakte, når de skal til familiefest etc., og som de undervejs kan snakke med om alt muligt andet, end de gør hjemme på Bostedet, og der er mange sådanne arrangementer, hvor de ansatte ganske enkelt ikke kan være med, men det kan ledsageren. Det er ikke der, at problemet er.
Hvis jeg eller anden pædagog finder ud af, at der er en beboer, der har brug for at komme ud og slå på tromme, så vil jeg foreslå, at jeg selv tager med beboeren, også for selv at kunne gøre mig mine observationer, og det giver ikke helt den samme mening at sige, at det kan en ledsager da ligeså godt gøre.
Det er vigtigt, at der er plads til de fælles tredje aktiviteter (her tænkes ud fra beboerperspektiv såvel som et medarbejderperspektiv), hvor man deler andre oplevelser, har kulturelle og sociale oplevelser sammen, som er noget andet end de trivielle fysiske behov, og som pædagogerne ellers bruger oceaner af tid på i Bostederne. Det er i det kulturelle og sociale liv, at vi ånder og bliver til som mennesker, og hvis det skal give nogen mening at være kontaktperson for en beboer, så er det helt naturligt, at vi også kommer ud af huset, og har oplevelser sammen med beboerne. Ellers er der jo ingen grund til, at vi har en pædagogisk uddannelse, når vi er ansat på et Bosted.