Debat
Projekt netværksfamilier
Af Johnna Nielsen (Modtaget d. 15.1.2008)
, johnna@klbn.dk
Artiklen om det nye projekt netværksfamilier i Socialpædagogen 2008 sætter mange tanker i gang, og jeg vil gerne give mit besyv med og fortælle om min egen erfaring fra et møde med et menneske, som har udviklet sig til et venskab.
Mine tanker blev fra start af inspireret af “at komme sig”, og hvilke muligheder det lige pludselig åbner op for, og hvilken dejlig effekt det har på mennesker, som har ondt i følelserne. Det er også for mig tankevækkende, hvad håb gør ved os mennesker.
Jeg vil godt pege på måske en ny vej til støtte familier – det er behandlerne eller de professionelle, og jeg tænker på det ud fra hvad Anette Løkken Sørensen skriver i sin artikel, at de professionelle er et supplement og samtidig en del af processen med at få kontakter og styrke dem.
Og her kommer så min historie ind.
Jeg er startet inden for psykiatrien for 10 år siden. Jeg bliver kp for en kvinde og er det for hende, indtil hun rejser til et andet bosted. Her er det så, der opstår det ønske hos os begge to, at vi gerne vil se hinanden, selvom hun er flyttet.
Og hvis jeg kigger tilbage for at finde ud af, hvad det er for elementer i denne relation, der har betydet, at vi fik lyst til at fortsætte med at se hinanden, så har det for mig været – et møde – god kemi – latter og humor. På den anden side, må jeg jo sige, jeg havde ikke mødt denne kvinde, hvis jeg ikke var begyndt at arbejde her.
Efter hun flytter, bygger vi venskabet op efter de normer og interesser, som nu to venner kan have til hinandens selskab, og der hvor jeg kan mærke forskellen er, når jeg foreslår weekend i sommerhus, julefrokost hos mig, jule- og fødsdagsgaver eller besøg hos min gamle mor. Vi ser hinanden en gang om måneden, vi skiftes til at bestemme, hvad vi nu skal foretage os, sender kort og breve til hinanden. Mange af disse elementer kunne jo ikke lade sig gøre, når hun boede her på min arbejdsplads og var en person, som jeg var ansat til at hjælpe. Samtidig vil jeg så sige, at på min arbejdsplads hvor vi har miljøterapien, ser jeg mange muligheder, som kan bruges i relationen på trods af, det er arbejde.