Debat

Om fagbevægelsens ulidelige lethed og ufornuft

Af Kjeld Krageskov, Klosterbanken 18, Slagelse (Modtaget d. 16.1.2008)

, redaktionen@sl.dk

I et pædagogfagblad “Børn og Unge” (Pædagogernes fagforeningsblad nr.1/2008) kan man læse flg.: “Cepos er at sammenligne med de gamle ultra-kommunistiske og andre ekstreme gr. gennem tiderne. De er der, har ret til at udtale sig og har måske en lille bitte smule indflydelse i snævre, snævertsynede kredse, hvor det alligevel er lige meget!”

 Javel! – Det er da dejligt at nutidens unge har placeret kommunismen på rette plads.

Sådan var tilstandene jo ikke da jeg blev pædagog i 60’erne – husker nogen jo nok!

 Mig forekommer det dog at det her nævnte citat peger på – at vedkommende der har skrevet det (Anne Sofie Jacobsen) kender lige så lidt til hvad CEPOS står for som de kommunistiske ledere i fagbevægelsen i 60’erne og 70’erne kendte til hvad kommunismen stod for!

 Og ang. Tænketanken--CEPOS.

De ulidelige, og uendeligt  gentagende, slagsmål i fagbevægelsen om ussel mammon, til fagforeningernes egne bosserne – sidst  sagen vedr. Aurvig-Huggenberg – tyder da på, at fagforenings-bosserne (som jo stort set bevilger sig selv løn og andre goder) absolut går ind for “Den retfærdige Ulighed” – som er titlen på den sidste bog udgivet af CEPOS v. Martin Ågerup.

 Det er jo, som jeg gentagende gange har hørt  fx. Sygeplejerskernes formand sige det: - “Jeg ved godt hvad jeg er værd, og det er jo så det jeg skal aflønnes (mv.) på grundlag af!”

 Tænk nu hvis de offentligt ansattes fagforenings bosser, fx. i SL, var aflønnet efter  hvad de havde skaffet, og fremover skaffede de menige fagforenings-medlemmer i løn og pensioner.

Hvor høj var disse bossers løn og pensioner mon så?

 NB: Medlemmerne ligger jo, dog nok, som de har redt – alt for mange af dem har alt for lidt, og alt for sent, gjort indsigelser mod den magt fagforeningens bosser har tildelt sig selv, og benyttet i egen interesse.

 Vågn op!

Det er aldrig for sent!