Deltid

Vil stramme reglerne for supplerende dagpenge

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen mener, at både ansatte på deltid og virksomhederne har indrettet sig på at udnytte muligheden for supplerende dagpenge. Derfor vil han indskrænke retten til at få supplerende dagpenge

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk

Hvis det står til regeringen og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, skal det fremover kun være muligt at få supplerende dagpenge i 26 uger inden for en treårig periode imod nu 52 uger inden for en 70 ugers periode.

Indgrebet vil omfatte alle deltidsansatte, uanset om de har en fast stilling eller arbejder som vikarer. Hvis regeringen kommer igennem med sit indgreb vil det især ramme social- og sundhedsområdet – og hermed også det socialpædagogiske arbejdsmarked – hvor der udbydes et stort antal deltidsstillinger, på trods af, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft på området.

– Jeg frygter, at det vil betyde, at mere personale vil forlade plejesektoren til fordel for jobs i industrien. Derfor må kommunerne først bevise, at man vil opslå langt flere fuldtidsstillinger i plejesektoren, før det kan komme på tale at røre ved de supplerende dagpenge.

Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører, DF

Det påtænkte indgreb er en del af regeringens jobplan, der i løbet af et par år skal øge arbejdsudbuddet med 8.000-9.000 personer om året.

I forbindelse med fremlæggelsen af jobplanen har Beskæftigelsesministeriet foretaget en analyse af anvendelsen af deltidsbeskæftigelse og supplerende dagpenge. Og denne analyse viser, at systemet misbruges, mener Claus Hjort Frederiksen:

– Analysen viser med al tydelighed, at mange har indrettet sig permanent på at have et deltidsjob og samtidig modtage offentlig forsørgelse. Kun hver tredje modtager af supplerende dagpenge søger for eksempel job, selv om det er en forudsætning, at de aktivt skal søge job for at få supplerende dagpenge.

Ministeren anfører også, at hver femte modtager af supplerende dagpenge i deltidsjob ikke ønsker at arbejde flere timer, selv om det er et krav, at de skal stå til rådighed for arbejde på fuld tid.

– Det er ikke holdbart, hvis der er en uhellig alliance mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, hvor begge parter indretter sig på, at medarbejderen arbejder på nedsat tid og får supplerende ved siden af, fortsætter Claus Hjort Frederiksen.

– Derfor lægger vi op til at justere reglerne, så det kun bliver muligt at modtage supplerende dagpenge i 26 uger inden for 156 uger. Vi vil ligeledes harmonisere reglerne, så der ikke længere er mennesker, som gennem en årrække kan modtage supplerende dagpenge.

– Fremover skal de 26 uger gælde alle – uanset om de har et opsigelsesvarsel eller ej, fastslår beskæftigelsesministeren.

Rammer skævt

I fagbevægelsen og i arbejdsløshedskasserne modtages forslaget med forundring og bekymring.

Formanden for Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse, forbundskasserer Kaj Skov Frederiksen, siger, at han ganske enkelt ikke kan genkende det billede, beskæftigelsesministeren tegner af, at mange på deltid ikke gider søge jobs:

– På det socialpædagogiske felt handler det om, at det er arbejdsgiverne, der indretter sig ved at oprette mange deltidsstillinger. De vil hellere ansætte seks medarbejdere på deltid frem for fire på fuld tid, fordi det giver større fleksibilitet, når der for eksempel skal lægges vagtplaner.

– Derfor vil en stramning af reglerne for at få udbetalt supplerende dagpenge gøre det socialpædagogiske arbejdsmarked langt mindre fleksibelt end nu og i værste fald føre til flere ledige. Ved en forkortet periode for udbetaling af supplerende dagpenge, tvinger man fuldt ledige til at sige nej til deltidsarbejde, så snart den forkortede dagpengeret er brugt, siger Kaj Skov Frederiksen.

Derfor frygter han, at et indgreb vil føre til flere ledige og flere deltidsansatte på daglejervilkår.

– De af vores medlemmer, der i dag har glæde af supplerende dagpenge er typisk deltidsansatte eller tilkaldevikarer. For dem er supplerende dagpenge ikke bekvemt og behageligt, men nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen

– Derfor har vi da også været glade for signalet i trepartsaftalen om, at arbejdsgiverne så vidt muligt skal tilbyde deltidsansatte fuldtidsansættelse, siger Kaj Skov Frederiksen.

Ingen forpligtelse

I Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke) mener sekretariatschef Torben Dam Jensen ikke, at arbejdsgiverne med regeringens oplæg til stramning af dagpengereglerne forpligtes til at tilbyde fuldtidsstillinger.

– Regeringens indgreb rammer de deltidsansatte med dagpenge således, at mange vil kunne opnå en økonomisk fordel ved at melde sig arbejdsløse på fuldtid, hvis ikke arbejdsgiverne ændrer adfærd og tilbyder flere reelle fuldtidsstillinger.

– Forudsætningen for at ledige kommer i fuldtidsbeskæftigelse er, at der udbydes langt flere fuldtidsjob. Hvis ikke det sker, bliver lønmodtagerne sorteper, og flere vil blive fuldtidsledige, siger Torben Dam Jensen.

– Derfor håber jeg, at et folketingsflertal vil presse regeringen til at forpligte arbejdsgiverne til at udbyde nogle reelle fuldtidsjob, som lønmodtagerne kan leve af. Ellers nytter regeringens udspil ikke noget og kan i værste fald føre til mere ledighed stik mod hensigten.

Torben Dam Jensen tilføjer, at han går ud fra, at regeringen ikke mener, at kvalificerede pædagoger, sundhedspersonale og tilsvarende grupper skal søge væk fra disse arbejdsområder for at få arbejde på fuldtid. For det er jo netop på dette område, at der er hårdt brug for kvalificerede medarbejdere.

Netop denne frygt deler et af regeringens støttepartier Dansk Folkeparti. Partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted siger, at han er meget skeptisk over for at ændre i perioden for modtagelse af supplerende dagpenge:

– Jeg frygter, at det vil betyde, at mere personale vil forlade plejesektoren til fordel for jobs i industrien. Derfor må kommunerne først bevise, at man vil opslå langt flere fuldtidsstillinger i plejesektoren, før det kan komme på tale at røre ved de supplerende dagpenge, siger Bent Bøgsted.

I forvejen har oppositionspartierne S, SF og Enhedslisten erklæret deres modstand mod indgrebet. Så forslagets videre gang i Folketinget er fortsat meget usikker. 

 

Fakta om supplerende dagpenge i SLA I december 2007 havde vi samlet set 829 medlemmer, som fik en dagpengeydelse. Heraf var 616 delvist ledige – altså i arbejde mindre end 37 t/ugen. Ud af de 616 delvist ledige, var der 153 medlemmer, som arbejdede i en fast ansættelse (med opsigelsesvarsel) og dermed har en frigørelsesattest. Det betyder, at der var i alt 463 medlemmer, som arbejdede som løse vikarer eller lignende (timelønsansættelse). Der er tale om et meget stort fald i antallet af ledige – både de fuldt ledige og de delvist ledige. I november 2006 havde vi fx samlet set 1.783 ledige, heraf 1.347 som var i deltidsarbejde. Heraf var der 306 medlemmer som arbejdede på fast nedsat tid med en frigørelsesattest.

Fakta om de nugældende regler for supplerende dagpenge Fast ansættelse på deltid Hvis du arbejder på fast nedsat tid, vil du i hovedreglen være omfattet af et opsigelsesvarsel. For at få ret til supplerende dagpenge skal du kunne fratræde dit deltidsarbejde med dags varsel. Det kan være nødvendigt, hvis du får formidlet arbejde, som har et højere ugentlig timetal. Hvis din arbejdsgiver underskriver en frigørelsesattest, betyder det, at du vil kunne fratræde med dags varsel for at overtage andet arbejde. I så fald kan du få supplerende dagpenge i 52 uger inden for 70 uger. Løs ansættelse på deltid Hvis du arbejder som timelønnet vikar, ophører ansættelsen i princippet efter den enkelte arbejdsdag. Altså kan du også fratræde når som helst uden varsel. Du vil i så fald kunne få supplerende dagpenge uden at arbejdsgiver underskriver en frigørelsesattest. Og din ret til supplerende dagpenge er ikke underlagt 52-ugers dagpengebegrænsningen. Rådighedsvurdering Myndighederne har fastlagt meget skrappe krav til a-kassernes rådighedsvurdering af medlemmer. Hvad enten medlemmerne er fuldt eller delvist ledige. Med korte intervaller skal a-kassen sikre, at det enkelte medlem er aktivt jobsøgende til fuldtidsarbejde. Og at jobsøgningen i rimeligt omfang matcher antallet af ledige stillinger i et geografisk bredt område (skal ’tåle’ op til 3 timers samlet transporttid om dagen). Vi kan derfor slet ikke genkende tallene fra Beskæftigelsesministeriets analyse, hvorefter 2 ud af 3 ikke er aktivt jobsøgende!