Kommentar

Jobplan med klap for øjet

Jobplanen er endnu et eksempel på regeringens enøjede strategi for at gøre det værre for de arbejdsløse.

Af Kaj Skov Frederiksen Forbundskasserer, redaktionen@sl.dk

Regeringen har med beskæftigelsesministeren ved roret søsat en jobplan. Problemet er bare, at planen må være blevet til med klap for det ene øje. En del af jobplanens indhold rammer i hvert fald skævt.

Planen rummer regeringens forslag til, hvordan man får flere ud på arbejdsmarkedet og til at få flere til at arbejde mere. Det har den opstillet en række indsatsområder, der skal sørge for sker. Men i stedet for at fokusere så enøjet på at øge arbejdsudbuddet, burde regeringen efter min mening i højere grad have fokuseret på den kvalificerede arbejdskraft i både den offentlige og private sektor. Vi skal have fokus på uddannelse og efter- og videreuddannelse.

Et andet af jobplanens indsatspunkter handler om at stramme reglerne for supplerende dagpenge. Beskæftigelsesministeren angav ved offentliggørelsen, at det er målrettet de mange ledige, der ikke gider søge jobs. Det er ikke et billede, jeg kan genkende.

De fagområder, der bliver ramt af denne del af jobplanen, er især de offentlige jobs i pleje- og servicesektoren. Med andre ord faggrupper, som i forvejen er trængte, og områder som er vanskelige at rekruttere til.

På det socialpædagogiske felt handler det om, at det er arbejdsgiverne, der indretter sig ved at oprette mange deltidsstillinger. De vil hellere ansætte seks på deltid end fire på fuld tid, for det giver større fleksibilitet i forhold til at dække vagtplaner på for eksempel døgninstitutioner ind.

Mange deltidsansatte vil kun kunne overleve nedsættelsen af de supplerende dagpenge, hvis de bliver fuldtidsledige. Og på den måde opnår regeringen jo det modsatte af, hvad hensigten med jobplanen er; nemlig færre hænder til at løfte byrden.

Jobplanen er endnu et eksempel på regeringens enøjede strategi for at gøre det værre for de arbejdsløse. Samtidig med at de priser den danske flexicuritymodel, så underminerer de i praksis sikkerhedsdelen ved hele tiden at sætte kontanthjælps- og dagpengesystemerne under pres.

I stedet for hele tiden at stække mulighederne for fortsat udvikling  af et fleksibelt arbejdsmarked – til gavn for os alle – kunne regeringen og arbejdsgiverne vælge at vise danske lønmodtagere tillid.