Århus kommune

Storebror kører med klatten

Den to-årige våbenhvile mellem kommunerne er slut, og nu er det alles kamp mod alle – eller de store mod de små. Århus Kommune ønsker at tage stort set alle sociale tilbud fra regionerne hjem til sig. – Det er altså ikke i orden socialpolitisk, siger Socialpædagogernes kredsformand. – Det er i orden og lige efter bogen, siger formanden for kommunernes samarbejdsudvalg i regionen

Af Lone Marie Pedersen <br />Foto: Rasmus Baaner , redaktionen@sl.dk

Den to-årige borgfred udløber ved årsskiftet, og herefter kan det blive alles kamp mod alle, og det kan blive de store mod de små. Da kommunalreformen trådte i kraft gav kommunerne hinanden håndslag på, at de i to år ville fortsætte som hidtil med at købe pladser hos hinanden på det sociale område. Men fra 1. januar 2009 er der ingen bånd, der binder dem, og Århus har allerede planlagt, at den vil overtage otte af de 10 regionale sociale tilbud, som ligger i kommunen. Den ønsker at være selvforsynende og være uafhængig af både regionen og andre kommuner. Og den ønsker at sørge godt for sine borgere, og det gør den ifølge kommunens egen vurdering bedst ved selv at drive tilbuddene. 

Århus Kommune er stor nok til at kunne klare opgaven alene, men det store spørgsmål er, hvordan de resterende 18 kommuner i Region Midtjylland fremover skal klare sig.

Regionen har forsyningsansvaret, men hvis Århus Kommune årelader regionen ved at tage størsteparten af den faglige ekspertise, bliver det en vanskelig opgave for regionen fremover at stille med et specialiseret tilbud til den kommune, der måtte efterspørge det.

I størsteparten af de tilbud, Århus vil overtage, bruger den selv langt under halvdelen af pladserne, og kommune er ikke forpligtet til at sørge for pladser til de andre kommuner. Den kan eksempelvis skære tilbuddet ned til kun at omfatte sine egne borgere. Århus kan gøre, som den vil. Den bestemmer prisen, hvis de små kommuner skal købe noget.

Lidt samfundssind tak
Socialpædagogerne i Kreds Østjylland har protesteret mod Århus Kommunes planer. Protesterne er ikke rettet mod Århus Kommune som arbejdsgiver.

– Vi har masser af medarbejdere, der arbejder i Århus Kommune, og den er lige så god en arbejdsgiver som regionen, siger formanden Verne Pedersen.

Nej det er de socialpolitiske konsekvenser, der falder kredsen for brystet. Århus Kommune er stor nok til at kunne klare sig selv, og det er forståelig nok, at kommunen vil give sine borgere et godt tilbud. Men hvad med de andre kommuner. De bliver fremover afhængige af Århus Kommunes udbud af pladser, mener formanden.

– Så stor en kommune som Århus må påtage sig et socialpolitisk ansvar over for de mindre kommuner. Regionens faglige tyngde svækkes, og Århus Kommune tilpasser de hjemtagne tilbud til kommunens øvrige tilbud, og derved er de ikke så anvendelige som i dag for de øvrige kommuner.

Verne Pedersen appellerer derfor til politikerne om, at de forstår, hvad det betyder for borgere uden for Århus, at kommunen vil sætte sig på de meget specialiserede regionale tilbud. Hun taler af bitter erfaring, for hun har allerede set tegn på, at kommunen netop ikke påtager sig et socialpolitisk ansvar, men kun sørger for sine egne borgere: 

Da kommunalreformen trådte i kraft, valgte Århus Kommune at overtage en del af det daværende amts sociale tilbud. Et af dem var Åhaven – en specialiseret døgninstitution for meget behandlingskrævende små børn. Alle troede, at kommunen ville videreføre institutionen. Men allerede kort tid efter, blev Åhaven lukket. Begrundelsen var, at der var ledige pladser børne- og ungeområdet i Århus Kommune. Men den forklaring køber Verne Pedersen ikke, for det vidste kommunen allerede, da den overtog tilbuddet. Åhaven var et meget specialiseret tilbud, der var målrettet til meget behandlingskrævende børn.

– Århus Kommune viste, at den ikke vil stå med det ansvar, der følger med forsyningspligten. Derfor er jeg også bekymret for, hvad der sker med de meget specialiserede tilbud, som kommunen nu vil overtage fra regionen. Hvis den ikke selv kan fylde pladserne op, vil den så lukke eller ændre i tilbuddet, så det ikke er så specialiseret?

Hun frygter desuden, at de andre kommuner, der ikke er så store som Århus, også vælger at lukke sig om sig selv og lave deres egne sociale tilbud. Konsekvensen kan ifølge Verne Pedersen blive, at tilbuddet ikke bliver specialiseret, for det har de små kommuner hverken råd eller faglig ekspertise til. 

Småt er ikke altid godt
Århus Kommune har loven på sin side. Kommunen gør kun, hvad den har ret til.

Det sociale område er fra flere sider blevet betragtet som akilleshælen i kommunalreformen. En reform, som havde den bagvedliggende dagsorden fra Dansk Folkeparti og de Konservative, at mellemniveauet – amterne – skulle fjernes.

Og det kom så til at gå ud over det sociale område, fordi mange af de specialiserede sociale tilbud, der hidtil havde ligget i amterne, kunne overtages af kommunerne. Tilbuddene blev benævnt “kan-opgaver”, og heri lå, at den enkelte kommune selv kan beslutte om og også hvornår, den vil overtage de regionale sociale tilbud, som ligger i kommunen. 

Da reformen blev planlagt, forsøgte mange mindre kommuner at gøre indsigelser, fordi de ikke mente, de kunne klare de meget specialiserede sociale opgaver. Og det gav den strukturkommission, som regeringen havde nedsat til at komme med forslag til en ændret kommunestruktur, dem ret i. Kommissionen vurderede dengang, at kommunerne skulle have en størrelse på over 50.000 indbyggere for at være bæredygtige nok til både økonomisk og fagligt at klare de specielle sociale opgaver. Alligevel endte kommunalreformen med et landkort, hvor omkring halvdelen af landets kommuner er under 44.000 indbyggere.

Og det er det, som nogle har kaldt skrækscenariet, der nu begynder at vise sig. Hvad sker der i de små kommuner, hvis det går som i Århus, at stort set alle de specielle sociale tilbud bliver flyttet fra regionerne til de store kommuner?

Kommunerne skal nok klare det
En af dem, der ikke er bekymret, er borgmester i Favrskov Kommune og formand for kontaktudvalget for kommunernes samarbejdsudvalg i Region Midtjylland (KKR) Anders G. Christensen (V):

– Det er lige efter bogen. Jeg kan ikke se, der er problemer i, at Århus Kommune bliver den store spiller på området. I gamle dage sad amtet tungt på opgaverne, nu har vi en dialog mellem alle 19 kommuner i regionen.

Anders G. Christensen er ikke bekymret over, at Århus Kommune ikke har den samme forpligtelse som regionen til at stille med sociale tilbud.

– I KKR arbejder vi på at fastlægge etiske regler for kommuner, der hjemtager sociale tilbud fra regionen. Formålet er fremover at sikre fælles spilleregler.

Borgmesteren regner ikke med, at kommunerne på længere sigt vil bruge sociale tilbud fra regionen.

– Jeg tror på, at kommunerne vil tage den her opgave på sig. Vi taler sammen indbyrdes og vil produktudvikle de behov, der er brug for, så man ikke længere skal købe noget i regionen.

Regionernes fremtid
I april skal Århus byråd endelig besluttet planen om at overtage de otte regionale tilbud. Dog har et tilbud sagt nej tak. Det er Holmstrupgård, der er selvejende. (se artikel).

Sker det, som politikerne har lagt op til, gør det et vældig indhug i Region Midtjyllands opgaver på det sociale område, og kan efterlade regionen som en fugl med stækkede vinger.