Kommentar

Børn bag tremmer

Al erfaring og forskning på det her område viser med al ønskelig -tydelighed, at der ikke er brug for straf, men for socialpædagogik.

Af Benny Andersen, forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk

Børn skal kunne låses inde i små rum, hvor der kun er nøgle på ydersiden. I hvert fald hvis man spørger socialrådmand Gert Bjerregaard fra Århus, som vil have mulighed for at låse børn helt ned til 12-årsalderen inde. Og der skal de kunne sidde i op til fire døgn, mener han.

Men inden vi har så travlt med at spærre børnene inde, så de ikke længere udgør et problem for os herude, synes jeg, vi skal tage at se på, hvordan ungerne er havnet, hvor de er. Jeg tror nemlig ikke, der er nogen tvivl om, at der er tale om en gruppe børn, som kommunen kender til i forvejen.

Så hvorfor er der ikke blevet taget hånd om dem, inden deres problemer er blevet så massive? Jeg synes, det er beskæmmende. Vi har talt om vigtigheden af den tidlige indsats i snart mange år. Men vi er stadig alt for dårlige til at sætte handling bag ordene. Og resultatet af det ser vi nu i de brændende biler og skoler rundt om.

Tal fra den Sociale Ankestyrelse viser, at 43 procent af alle anbringelser sker, når barnet er mellem 15 og 17 år. Og det er alt, alt for sent. Og i over halvdelen af de sager, hvor der sker en udredning, ulejliger kommunen sig ikke med at se på, hvordan de yngre søskende i den pågældende familie har det. Det giver jo ikke mening!

Al erfaring og forskning på det her område viser med al ønskelig -tydelighed, at der ikke er brug for straf, men for socialpædagogik. At straffe sig ud af problemet er den sikre vej til en kriminel løbebane for de her børn.

Børnene har i stedet brug for både omsorg og behandling for at komme videre. De skal lære at leve og omgås andre mennesker. De skal sættes i stand til at tage en uddannelse eller få et job. Mange skal have genskabt tilliden både til dem selv og omverden, og det sker blandt andet ved fastholdelse i et socialpædagogisk forløb.

Hvis socialpædagogik virkelig skal nytte og gøre unge kriminelle i stand til at leve et bedre liv, kræver det som minimum, at man gør forsøget. Og ikke, at man starter med at sætte dem bag lås og slå.