Forbund og a-kasse

Samarbejde

Vi er alle ledere - mere eller mindre

På næste uges landsmøde går ledere og mellemledere i Socialpædagogerne sammen i en historisk forening af de to grupper – der er alt at vinde, lyder det fra begge fronter

, redaktionen@sl.dk

Det her er udtryk for, at vi har en fælles platform. Vi har så mange berøringsflader i det daglige arbejde, at det er naturligt, at vi nu går sammen. På den måde kan vi være med til at udvikle fremtidens ledelse. Og det har vi alle forudsætninger for og interesser i.

Sådan siger Allan Andersen, formand for -Socialpædagogernes ledersektion, forud for den kommende uges stiftende landsmøde for den -fælles og landsdækkende sektion for ledere og mellemledere.

Her vil Allan Andersens ledersektion blive forhenværende og smelte sammen med det mellemlederforum, som Ulla Blok Kristensen er talsM/K for, og hun er enig:

– Fra starten af har vi i Mellemlederforum ment, at det var en god ide, og når ledergruppen nu siger ja, så er det vel, fordi det er logisk: vores arbejde ligner hinanden – ledelsesmæssigt er vi blevet skubbet tættere sammen, siger hun.

Mens Allan Andersen til daglig er forstander for Østervang, en børne- og ungdomspension i Holstebro, er Ulla Blok Kristensen afdelingsleder på Hedebocentret, et dag- og døgnbehandlingstilbud for unge i Herning – og begge er de kandidater til ledelsen i det nye fælles forum.

Farvel til forstanderen
Den logik, Ulla Blok Kristensen taler om, henfører hun til den afsked med den traditionelle forstander-type:

– Den traditionelle mellemleder, der både er en del af normeringen og har ledelsesopgaver, er en uddøende race – ledelse i den gammeldags betydning er blevet skubbet et trin nedad. Mellemlederne laver en stor del af det administrative arbejde – og det er jo ikke usædvanligt, at mellemlederne har mange ansatte under sig, siger hun.

Allan Andersen er enig:

– Vi ser jo alle mulige organisationsformer, med team, selvstyrende enheder og så videre – det spreder jo ansvaret og giver indflydelse. Lederbegrebet som vi kender det, med A- og B-siden, er jo ved at være udvandet. Vi er jo alle ledere mere eller mindre, siger han.

For dem begge handler det om at fastholde det socialpædagogiske som omdrejningspunktet for ledelsen af de socialpædagogiske arbejdspladser. – og det er afgørende:

– Ja, af mange grunde. Men med noget så konkret som arbejdets tilrettelæggelse er det afgørende at have en faglig baggrund, så man som leder ved, hvad det handler om. Og hvis socialpædagogikken skal forblive det centrale også i det øverste ledelseslag, skal vi være sammen om at fastholde det, siger Ulla Blok Kristensen.

Pædagogik, penge og paragraffer
I Socialpædagogen nr. 2 tegnede organisations- og ledelsesforskeren John Storm Petersen et billede af fremtidens ledere af socialpædagogiske arbejdspladser som en slags tre-i-en’er: Lederen skal have pædagog-faglighed, men også kunne sin økonomi og sin jura. De nye, store kommuner vil til enhver tid foretrække ledere, der har den pædagogiske baggrund i orden. Men hvis ikke de mestrer det administrative – pengene og paragrafferne – så taber de til DJØF’erne og andre, der taler forvaltningernes sprog.

Allan Andersen mener ikke, at der er så meget revolutionerende over det:

– Der er ingen tvivl om, at vi bliver stillet over for store krav – og krav på områder, som ikke har noget med socialpædagogik at gøre. Vi lever i en reformtid, hvor blækket ikke er tørt på den ene reform, før man kaster sig ud i den næste – det føles næsten som én uendelig reform, og det betyder selvfølgelig, at der stilles store krav til lederne.

– På den anden side er det jo allerede i dag sådan, at vi som ledere skal kunne lidt af hvert. Hvis man ikke interesserer sig for juraen og økonomien, så kommer man ikke langt som leder i dag, siger han.

Nye tider – nye ledere
For Allan Andersen er det nye samarbejde og styrkelsen af den samlede leder-front i Socialpædagogerne til gengæld alle tiders mulighed for via faglige kanaler at påvirke fremtidens lederprofil:

– Det er, synes jeg, det fornemme: Gennem Socialpædagogerne som forbund kan vi være med til uddanne lederne til de socialpædagogiske arbejdspladser. Det er en chance, jeg synes, vi skal gribe, for det er da vigtigt, at vi får sat socialpædagoger i spidsen for socialpædagogiske tilbud. Det drejer sig om relationer i sidste ende, og det er vores område. Vores fag er jo bygget op om dialogen – og det er det rigtige udgangspunkt for ledelse, mener Allan Andersen.

Ulla Blok Kristensen synes, at forbundet har noget at være stolte af:

– Jeg synes, Socialpædagogerne er på forkant her – blandt andet med den her dannelse af den fælles lederorganisation.

– Jeg er utrolig spændt på, hvordan mellemlederne tager bolden op. Vi forsøger at lave en glidende overgang til, at også mellemlederne skal drive en mere udadvendt ledelse – for det er en rolle, vi er nødt til at indstille os på som mellemledere, siger hun.

Mere end flair
Ulla Blok Kristensen peger på nødvendigheden af at sikre lederne en ordentlig uddannelse:

– Traditionelt har det jo været gode pædagoger med flair for ledelse, der er endt på mellemlederposter og forstander-kontoret. Men flair er ikke nok. Man får så stor indflydelse på andre menneskers liv – det kan gå helt galt, hvis man ikke kan håndtere det. Det har der vist været eksempler nok på i pressen i de senere år.

– Min pointe er, at lige så snart man har personaleledelse, så skal der uddannelse til. Det er ikke nok med ‘jeg tænker, jeg synes, jeg føler’ – og det gælder alt fra arbejdsmiljøet til de personlige samtaler, siger hun.

Allan Andersen er enig:

– Jeg synes, at de mål til ledernes uddannelse, der nu følger med kvalitetsreformen og som ligger i trepartsaftalen – de mål kommer på det rette tidspunkt. Jeg kunne da godt håbe, at der ikke bliver tale om rettigheder, men om pligt til uddannelse: Diplomuddannelserne, masteren og de fagspecifikke opkvalificeringer – alle de bolde skal vi gribe og på den måde tage ansvaret for vores fag og vores arbejdsfelt, siger Allan Andersen, der dog godt kan forstå, hvis nogle ledere er slået op i banen:

– Personligt har jeg taget masser kurser, siden jeg startede i faget i 1970’erne – og der kan da godt melde sig en mæthedsfornemmelse indimellem. Men nu har vi en stor chance for at få skabt en sammenhæng i tingene.

– Man kan sige, at leder-fremtiden i høj grad er op til os selv – og så kan det da godt være, at nogle ledere skal have et venligt klap bagi for at komme videre selv. Men det er afgørende, for vi står over for et generationsskifte, og hvis vi skal rekruttere nye ledere og bringe dem frem i forreste række, påpeger Allan Andersen.    

Hverken han eller Ulla Blok Kristensen kan se ulemper ved det kommende samarbejde mellem ledere og mellemledere:

– Der er ingen faldgruber i det samarbejde – det kan jeg simpelthen ikke se. Tiden er moden, siger Allan Andersen.

f:nyt - Både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kan frem til den 29. juni indstille kandidater til årets bedste kommunale leder

Det grænser til det uetiske, at socialpædagoger ikke er bedre til at dokumentere deres arbejde – og den går ikke længere, lød det provokerende fra professor John Storm på forbundets lederkonference

Hvilke tanker gør lederne sig om deres faglige organisation, og hvilke behov har de for støtte og service fra Socialpædagogerne? De spørgsmål har kendetegnet landsudvalgets arbejde i 2011

Med hængepartier, der fylder, og strategitanker, der rumsterer, klarer mellemlederne at håndtere hverdagens mylder af møder og kontakter som fagprofessionelle fuldtidsledere, viser ny undersøgelse fra Væksthus for Ledelse

Er hele det sociale område ved at blive bombet i stykker under dække af, at vi skal være fleksible, effektive og innovative?

Hvem skal lederen gå til, når det bliver svært på arbejdet? Nu tilbyder forbundet gratis timer hos en erhvervspsykolog

Får vi ikke i løbet af en overskuelig periode direkte og reel indflydelse, må jeg stille spørgsmålet, om jeg er i den rigtige fagforening?

De voldsomme besparelser i kommunerne gør det stadig sværere at være leder og mellemleder på de socialpædagogiske arbejdspladser, fremgik det af beretningen på lederlandsmødet. Samtidig vil lederne styrke arbejdet i de lokale ledersektioner og søge øget indflydelse i forbundet

Se flere