Udstødte og marginaliserede

Stofmisbrug

Enighed om lægeordineret heroin

70 millioner kroner fra satspuljen skal bruges på forsøg med læge-ordineret heroin til de hårdest belastede stofmisbrugere

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

De hårdest belastede stofmisbrugere vil fremover kunne få lægeordineret heroin. Partierne bag satspuljen har bevilget 70 millioner kroner til et forsøg med de mest udsatte stofmisbrugere.  

Lægeordineret heroin til stofmisbrugere er et brud på den hidtidige danske narkopolitik, hvor der tidligere har været et stort politisk flertal imod. Holdningsskiftet sker efter, at Sundhedsstyrelsen har undersøgt udenlandske erfaringer, blandt andet i Svejts, med at udlevere heroin til de mest belastede stofmisbrugere.

I årevis har både politikere og fagfolk diskuteret, om lægeordineret heroin er et godt tilbud til de hårdest belastede narkomaner, og meningerne har været delte. Hos politikerne var især de borgerlige partier imod. Socialdemokratiet var delt i spørgsmålet. Både SF og Enhedslisten har været for et forsøg, og i 1999 fremsatte SF et beslutningsforslag i Folketinget om at sætte et forsøg i gang med de mest udsatte stofmisbrugere. Forslaget blev nedstemt.

Om baggrunden for Venstres kovending siger sundhedsordfører Birgitte Josefsen:

– Det er i erkendelse af, at vi er nødt til at gå andre veje for at hjælpe den meget marginaliserede gruppe af stofmisbrugere. Vi sidder ikke med en idé om, at vi gør dem stoffri, men det kan give dem et socialt løft.

Husk behandlingen
Hos Socialpædagogerne hilser man forsøgene med lægeordineret heroin velkommen. Næstformand Marie Sonne:

– Det er rimeligt at gøre forsøget, men vi skal også vurdere effekten af det. Betyder det eksempelvis, at vi ad denne vej får fat i flere stofmisbrugere, som kan komme i behandling. Det handler jo ikke om at få narkomaner på stoffer, men at få dem  i behandling, så det ender med, at de bliver stoffrie.

– Lægeordineret heroin må aldrig stå i stedet for en behandling. Jeg tror ikke på, at man får færre narkomaner af det her. Det er en symptomløsning, som vi skal passe meget på ikke kommer til at stå alene.

– Et positivt element i lægeordineret heroin kan måske være, at stofmisbrugere ikke i samme omfang som nu prostituerer sig eller begår kriminalitet.

Store forekomster af olie og naturgas giver stigende velstand i det tidligere sovjetiske republik Aserbajdsjan – men med velstanden følger nye sociale problemer og behovet for socialpædagogiske indsatser

Henrik får hjælp i arresten til at blive stoffri. Det er anden gang, han sidder inde for salg af amfetamin. Nu skal det være slut, det skylder han sine børn

Behandlingsgarantien til stofmisbrugere gælder også inden for fængslets lukkede døre. Misbrugskonsulenterne Ingrid Lund Sørensen og Anne Marie Købke forsøger at motivere den indsatte til behandling

Som misbrugsbehandler har Flemming Nørgård Pedersen samtaler, der ofte fører til dybe relationer

Da Jesper Berthou begyndte at sprøjte kokainen ind i årerne, var den ultimative nedtur uundgåelig. Efter tre svære forsøg på at blive stoffri lykkedes det ham endelig at komme ud på den anden side, men behandlingen virkede først, da han lærte at acceptere, at han havde brug for den. I dag er han klar over, det ikke var stofferne, der var problemet, men ham selv

På Nordsjællands Misbrugscenter bruger socialpædagoger og andre behandlere primært motiverende samtaler frem for konfronterende samtaler. De motiverende samtaler er ofte bedre til at skabe forandringer, viser undersøgelser

Ringkøbing-Skjern Kommune sælger eller lukker døgninstitution for stofmisbrugere, fordi det er billigere at købe pladser på private opholdssteder. Kommunen gør os dyrere, end vi er, mener medarbejderne.

Når massive stofmisbrugere bliver stoffrie, skal de ofte begynde forfra med at opbygge et socialt liv med familie, venner og arbejde. Det er en sej kamp med sig selv for at få en ny identitet, viser en undersøgelse

Langt færre stofmisbrugere end tidligere får tilbudt stoffri døgnbehandling. Og det er ikke, fordi der er færre stofmisbrugere, viser tal fra Center for Rusmiddelforskning.

Se flere