Arbejdsmarked

De har det mest i munden

Virksomhederne siger, de gerne vil ansætte folk med nedsat erhvervsevne. Men virkeligheden viser noget andet

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

Mere end hver anden virksomhed vil over veje at ansætte personer med nedsat arbejdsevne, hvis det kniber med arbejdskraften. Når det kommer til handling, er det færre end hver tredje, der ansætter personer i løntilskudsjob. Det viser en ny analyse fra SFI.

Virksomhederne anfører som begrundelse, at det ikke er praktisk og økonomisk muligt. Det viser den seneste analyse af virksomheders sociale engagement, som SFI hvert år har fulgt siden 1998.

Kun 28 pct. af virksomhederne har ansatte i løntilskudsjob. 29 procent har fastholdt medarbejdere på trods af sygdom, og 22 procent har ansat flygtninge/ indvandrere eller personer med handicap. Den gode vilje, der er til stede blandt langt størstedelen af virksomhederne, følges således ikke altid op af handlinger.   

Inden for den private servicesektor har servicevirksomheder som for eksempel rengøringsfirmaer og detailhandlen mange ufaglærte og en del jobs med kort oplæringstid. Det giver  potentielt gode muligheder for at indsluse personer, der ellers kan have svært ved at finde beskæftigelse.

Inden for servicevirksomheder på finans- og vidensområdet er der især et potentiale i at fastholde medarbejdere, da de typisk er højtuddannede og har lang oplæringstid. Den private servicesektor udnytter dog ikke disse potentialer optimalt. Sammenholdt med den offentlige sektor og med andre private virksomheder er der færre virksomheder i den private servicesektor, der fastholder medarbejdere med sygdom eller nedsat arbejdsevne, eller ansætter flygt ninge/indvandrere, personer med handicap eller personer i løntilskudsjob.

Virksomhederne anfører, at en af barriererne for at ansætte personer med nedsat erhvervsevne er de stigende krav på arbejdsmarkedet. En anden er slet og ret mangel på ansøgninger og henvendelser fra de pågældende grupper.