Overenskomst 08

Ikke bare ‘godt nok’, men langt bedre end det

Sådan lyder vurderingen af OK-resultatet fra Socialpædagogernes to forhandlere, formand Kirsten Nissen og næstformand Benny Andersen. De opfordrer til debat, men også til realisme: Det ville ikke være muligt at konflikte sig til et bedre resultat, er de enige om

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk

Da de først i marts rejste sig fra forhandlingsbordet og kunne gå hjem med et samlet KTO-forlig og en hel stribe delforlig, var det med en god fornemmelse i maven.

Og den sidder der endnu: Det er et godt resultat, det bedste i mands minde, som det allerede er sagt mange gange. Der er solide lønstigninger og derudover en række forbedringer, som slet ikke var givet på forhånd.

– Der er tale om fremskridt, som vil kunne mærkes i hverdagen – forbedrede barselsregler, barns 2. sygedag, aftaler om trivsel og kompetenceudvikling, bedre vilkår for TR-arbejdet og gode seniorordninger. Og det er altså noget, der kommer oven i mærkbare lønstigninger, som allerede vil kunne mærkes inden for de næste måneder. Jeg synes roligt, vi kan sige, at resultatet ikke bare er ‘godt nok’, det er langt bedre end det, siger forbundsformand Kirsten Nissen.

Og næstformand Benny Andersen følger op:

– På TR-stormødet (7. marts i Odense, red.) havde jeg taget det brev med, som vi tilbage i oktober sendte til Kommunernes Landsforening (KL) med vores krav. Jeg kan kun konstatere, at vi er kommet igennem med langt, langt det meste. Og i vores egne forhandlinger med KL startede de med at tilbyde os 150 millioner, men vi gik derfra med 197 millioner. Så, ja, selvfølgelig er vi tilfredse, konstaterer han.

Men det er jo tydeligt – blandt andet på jeres OK-blog – at der en del, der ikke mener, det samlede resultat er nok?

– Det er klart, det kunne være bedre – hvis ikke vi havde det sådan, ville det betyde, at vi ikke havde stilet højt nok fra starten. Men forhandlinger som dem, vi har været igennem, handler altså også om realisme, og vi synes, vi slog til, da vi stod allerbedst, siger Kirsten Nissen.

Splittelse og helhed

Både hun og Benny Andersen er godt klar over, at de og de andre KTO-forhandlere, der valgte at blive ved bordet og indgå forlig, er oppe mod de voldsomme forventninger, der har været til resultatet af netop disse overenskomstforhandlinger.

Mange indlæg på de to forhandleres blog på sl.dk handler netop om det rigtige eller forkerte i ikke at følge FOA, BUPL og sygeplejerskerne ud i en mulig konflikt.

Kirsten Nissen beklager splittelsen af forhandlingsfællesskabet.

– Men den var på sin vis logisk nok, når man tænker på, hvor niveauet blev lagt på forhånd, og på hvordan politikere fra flere hold blandede sig og piskede stemningen yderligere op. Nu handler det om snarest muligt at finde tilbage i et samarbejde, for det er jo organisationer, som vi har et godt samarbejde med på masser af områder, og det skal vi da også have fremover, fastslår Kirsten Nissen.

Men hvorfor ikke gå med i en konflikt og prøve at se, om man kunne sprænge finansministerens ramme? Mulighederne har vel sjældent været bedre?

– Det ville da være en markering, men man skal vælge sine konflikter med omhu. Vi har gennem lange og komplicerede forhandlinger fået stykket en helhed sammen med masser af gode del e lementer. Det er den helhed, vi siger ja til – den ønsker vi ikke ødelagt ved en konflikt, der alligevel ikke vil ændre på den samlede ramme, siger Benny Andersen.

– Nej, rammen lå simpelthen fast og var ikke til at rokke. Og nu er det altså ikke, fordi vi er blevet bange for at strejke – det kan være en nødvendig markering i forbindelse med OK-fornyelser. Men jeg er fuldstændig overbevist om, at hverken en tur i Forligsinstitutionen eller en hurtig konflikt med et efterfølgende regeringsindgreb, ville have ændret på den ramme på 12,8 procent, der lå, supplerer Kirsten Nissen.

12,8 og 12,8

Ét spørgsmål har helt sikkert optaget rigtigt mange: Hvorfor afviste KTO-forhandlerne i første omgang et forlig med en ramme på 12,8 procent for få dage efter at sige ja til det samme procenttal?

– Det er resultatet af dels realisme, dels kreativ tænkning: Ud fra den overbevisning, at de 12,8 procent ikke stod til at ændre – og det var jo altså ikke fordi, vi ikke prøvede at skubbe på – så måtte vi i KTO tænke kreativt. Løsningen var at indtænke ordninger, som går ud over overenskomstperioden: Via tekniske løsninger er resultatet, at vi fra 2011 og fremefter vil kunne følge med – og oven i købet hente lidt ind på – lønudviklingen på det private område. Reelt betyder det, at vores område får ekstra 0,32 procent fra 2011, siger Kirsten Nissen.

– Sammensætningen af forbedringerne betyder, at der fremover er nogle dele, der ikke indgår i lønsammenligningen med det private arbejdsmarked. Det betyder, at forliget på sigt sikrer ekstraordinære lønstigninger i forhold til det private arbejdsmarked.

Forstår I ikke, at mange medlemmer er rundforvirret og har svært ved at se, hvordan det hænger sammen?

– Jo. Det er pokkers svært at forklare mange af de detaljer, der udgør sådan en samlet aftale. Jeg kan bare sige, at det afgørende for os har været, at vores medlemmer skal have mere på lønsedlen. Og der var der altså en pæn forskel på det udspil, KTO i første omgang afviste, og så det, vi endte med at sige ja til. Og det selvom de 12,8 procent stadig hed 12,8 procent, siger Kirsten Nissen.

Fællesskabet

I tiden frem til urafstemningen slutter den 3. april, skal debatten nu gå på arbejdspladserne  og til medlemsmøder i kredsene. Også her vil de enorme forhåndsforventninger spille ind, vurderer Benny Andersen:

– Det er klart, og der er vores budskab det enkle, men faste, at man må se på helheden. Der er masser af plads til forbedring, jo, men selvom omsorgsfagene har stor opbakning i befolkningen, så betyder det ikke, at vi kan komme igennem med alle vores krav én gang. Vi er virkelig nået så langt, vi kunne, og hvis man kigger på de regneeksempler, vi har lavet for forskellige medlemsgrupper, er det jo tydeligt, at der både er kontante og mere bløde gevinster ved de forlig, vi har indgået, og at forbedringer rammer bredt blandt vores medlemmer, mener han.

Benny Andersen er lidt ked af kritikken af, at han og Kirsten Nissen ikke har været synlige i OK-forløbet.

– Det er klart, at ‘de uartige drenge’ i klassen er mere interessante for medierne, men synlighed handler jo altså også om mere end det at være i aviserne.

Det er også noget med at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Det er jo ikke tilfældigt, at vi fik 197 i stedet for 150 millioner med fra kommunerne, og det er heller ikke et tilfælde, at vi har fået 27 millioner fra satspuljen til Det kan nytteprojektet, siger han.

Kirsten Nissen supplerer: – Ja, det kan da være, at man ikke er så synlig, men vi foretrækker altså alligevel at være en del af fællesskabet i stedet for at gå solo. Det er sådan, vi mener, vi kan opnå de bedste og mest holdbare resultater. Og lige præcis det er tilfældet her. Se på alle delforligene og de forbedringer, der ligger på en række felter, og regn det sammen med lønstigningerne... Vi står altså med et rigtig godt overenskomstresultat, som jeg kun kan anbefale til vores medlemmer, siger hun.

For nærmere detaljer om de enkelte forlig, se dels artiklerne andetsteds i bladet, dels på www.sl.dk/ok08