SynSpunkt
Vi vil have Danmark tilbage
I januar måned 2007 blev jeg af uforskyldte årsager kastet ud i køen af ledige socialpædagoger.
Af Benny Stanley, redaktionen@sl.dk
Min gamle institution var blevet lukke pga. besparelser.
Jeg har stort set ikke været ledig i de 30 år, jeg har arbejdet som uddannet socialpædagog.
Jeg må sige at det har været noget af et chok, at opleve hvordan man/jeg bliver pisket rundt i manegen.
Her er der ikke længere noget der hedder ret og pligt, nu hedder det udelukkende pligt og pisk.
Som arbejdsledig oplever jeg mistro, at jeg hele tiden bliver kikket over skulderen, at jeg konstant skal stå samfundet til regnskab, at jeg hele tiden skal dokumentere, at jeg er positivt jobsøgende, at jeg skal stå skoleret på jobcentret og i min A-kasse, hvor jeg skal dokumentere, at jeg har søgt mindst 3-4 job skriftligt pr. måned, at jeg skal gå på ind på mit jobnet. (fra 1 februar 2008 1 gang i ugen) jævnligt for at vise, at jeg er i konstant aktiv jobsøgning, at jeg indkaldes af jobcentret til møde, hvor jeg bliver klassificeret, målt, og vejet og sat i bås med andre ledige over 55 år, at jeg bliver tvunget til at samarbejde med såkaldte ANDEN AKTØR JOB DK, som i øvrigt er et privat firma ejet af Kristelig Forbund, at jeg bliver meddelt jeg skal i jobtræning, at jeg skal i aktivering med løntilskud, hvis jeg ikke finder arbejde inden 3 måneder.
Når der henses til, at jeg har en meget stor erfaring indenfor mit fag, er det fuldstændig vanvittigt, at det eneste JOB DK og JOB CENTERET kan tilbyde er underbetalt tvangsarbejde som socialpædagog. Det vil altså sige, at jeg skal bruge min viden og erfaring, samtidig med at jeg skal bryde en normering. Det er en fuldstændig uantagelig måde at skaffe billig arbejdskraft på, og misbrug af mine evner og faglige stolthed.
For at imødegå dette har jeg været på kursus. Senest Pædagogisk og Personlig løft. Et rigtig godt kursus, der har givet mig lyst til at finde en fast stilling som Socialpædagog.
Dette har medført, at jeg siden medio december 2007 og indtil 15. januar 2008, har søgt 17 skriftlige stillinger som Socialpædagog. Heraf har jeg fået tilbagemelding med afslag fra 4, hvoraf jeg har været til 1 samtale.
Jeg mangler at høre fra 13, og sidste salgsdag er udløbet.
Ligeledes har jeg søgt en række uopfordrede stillinger, som er afleveret personligt blandt andet til Kriminalforsorgen og forskellige relevante afdelinger i Århus Kommune. Herunder Social og sundhed samt Børne- og unge afdelinger uden at jeg har fået nogen former for respons.
Jeg synes, at det er fuldstændig uden nogen former for sammenhæng og giver ingen mening, at når jeg forsøger at være seriøs og efterlever de krav samfundet stiller til mig for at finde arbejde og blive selvforsørgende, at samfundets egne institutioner overhovedet ikke reagerer på mine henvendelser.
Jeg føler mig til grin og holdt for nar, samtidig med at jeg har brugt en masse tid og energi på at skrive ansøgninger til ingen verdens nytte.
Det her handler også om mine faglige kolleger rundt omkring på institutionerne.
Det er blandt andet jer, der er med til at læse ansøgninger og bestemmer, hvem der har gjort sig fortjent til de ledige job.
I kunne jo selv komme til at stå i samme situation, men det er jo let nok, når man har sit på det tørre.
Som ledig og en af dem der bliver pisket rundt i manegen, synes jeg, det er et rimeligt krav at stille til arbejdsgiverne og samfundet, at vi bliver behandlet anstændigt. Det er let nok at stille store krav, men et minimum må vel være, at samfundet, staten, kommunerne, jobcentrene selv lever op til de krav, der bliver stillet til os, som jobsøgende.
Jeg føler, at jeg har mange år tilbage på arbejdsmarkedet endnu, men hvis det handler om, at jeg som ledig i den grad skal stresses, så kunne det være, at jeg skulle tale med min læge om at komme på førtidspension. Nåeeehh nej for resten, der er jo mangel på arbejdskraft i Danmark!! Eller?
Som ledig og en af dem der bliver pisket rundt i manegen, synes jeg, det er et rimeligt krav at stille til arbejds giverne og samfundet, at vi bliver behandlet anstændigt.