Udviklingshæmmede

Udviklingshæmmede

Ingen prestige i psykiske lidelser

Kun seks psykiatere i hele landet er uddannet til at tage sig af udviklingshæmmede med psykiske lidelser

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

At kun seks psykiatere har valgt at arbejde med udviklingshæmmede med en psykiatrisk lidelse, kan være noget af forklaringen på, at nogle udviklingshæmmede tilsyneladende får for megen medicin, skriver LEV-Bladet.

– Der er åbenbart ingen prestige i at arbejde med dette område, siger Kurt Sørensen, overlæge ved Videnscenter for psykiatri og udviklingshæmning, Oligofreniklinikken  i Risskov.

De mellem 5-10.000 udviklingshæmmede med en psykiatrisk lidelse skal således deles om seks psykiatere. Knud Sørensen mener, at der faktisk burde være 10 gange så mange psykiatere med udviklingshæmning som speciale. De “almindelige” psykiatere har omkring 100 patienter.

Før Statens Åndssvageforsorg blev nedlagt i 1980 var der mange psykiatere tilknyttet de store institutioner. Men herefter skulle opgaven løses af de lokale sygehuse. Men den opgave gled  hurtigt ud, fortæller Knud Sørensen.

Det betyder, at det ofte er almindelige læger eller psykiatere uden kendskab til udviklingshæmmede, der skal løse opgaven, og det er bestemt ikke uproblematisk.

Formanden for psykiatrifonden Jes Gerlach, siger:

– Jeg ved ikke, om de læger og overlæger har nok viden. Det kræver indsigt og viden om psykofarmaka at behandle mennesker med psykiatriske lidelser, ikke mindst hvis der bruges flere præparater. Så, ja mangelfuld psykiatrisk behandling kan sagtens føre til overmedicinering eller fejlmedicinering.

Oligofreniklinikken i Risskov  lavede i 1990 et projekt på de to store institutioner Sødisbakke og Sølund. Før projektet startede, fik 55 procent af beboerne psykofarmaka. I løbet af projektperioden på halvandet år blev medicinforbruget skåret ned med en tredjedel.

I 1998 undersøgte tidligere psykolog i LEV, Søren Morrild, 1500 udviklingshæmmedes medicinforbrug. 19 procent af dem fik antipsykotika. For normalbefolkningen er tallet på to procent.

 

 

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Pædagogik og arbejdsmiljø er to sider af samme sag – og man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet, lyder konklusionen i ny undersøgelse, der også sætter tal på omfanget af konfliktepisoder

Botilbud i Varde vil give unge udviklingshæmmede en hjælpende hånd, så de nemmere kan finde en kæreste. Det sker til stor datingfest i maj

Det kræver masser af inklusion på en arbejdsplads at rumme en borger herfra, fortalte medarbejderne på Bøgeskovgård Aktivitetscenter, da forbundsformand Benny Andersen kiggede forbi

Tendenserne i retning af tilbagevenden til fortidens institutioner er desværre mange: Sammenlægning af dagtilbud og botilbud, genindførelse af industrivask for beboerne på botilbud, blind tiltro til stordriftsfordele. Det er en trist udvikling at være vidne til. Men med fælles hjælp kan vi vende retningen

Se flere