Debat

Manglende situationsfornemmelse og -svigtende sans for timing

Af Leif Lundorff, Viggo Stuckenbergs Vej 3, 1, th., 8210 Århus V (Modtaget d. 3.5.2008)

, redaktionen@sl.dk

Dette debatindlæg er forsinket pga. redaktionens krav om omskrivning til “andet sprogbrug”. Et krav som jeg selv synes er ok, da jeg i mit første indlæg i væsentlig grad gav udtryk for mine umiddelbare følelser, i en noget “grov og uhøflig tone” samt at nogle af mine udtalelser kunne opfattes som “personangreb” i forhold til Kirsten.

Den d. 16. april, dagen var knap kommet i gang. Dagen var ligeledes første strejkedag, for mange offentligt ansatte. Jeg vågnede op til radioavisens nyhedsudsendelse, og hørte der allerede var splid blandt de offentlige forbund. Og resten af historien er vel ganske kendt…

Kirsten tonede frem i pressen, og hun bemærkede sig efter min mening ikke særligt kløgtigt. Kirsten udviste dels manglende situationsfornemmelse og svigtende sans for timing. Hun fremførte både usolidariske og bedrevidende udtalelser.

Usolidariske udtalelser under en strejke er ikke specielt kløgtigt. Udfaldet af en arbejdskamp, hvor offentligt ansatte er involveret, afhænger nok af mange faktorer, men i væsentlig grad af tre: sympatien i befolkningen, tiltroen til sagen blandt de strejkende, samt bredden af solidariteten fra andre forbund. En økonomiske trussel er ikke tilstede – tværtimod.

Bedrevidende udtalelser som citat: “tvivl og manglende fantasi, til at forestille sig, at de (strejkende) vil opnå noget med strejken”, betragter jeg som selvopfyldende profetier. De er en hån vendt mod mange af mine gode kollegaers dømmekraft og kamp-iver. De er ydermere en forhånelse mod de som har/havde valgt at kæmpe for både bedre løn og ligeløn mellem kønnene – to væsentlige krav, som fortsat må være SL’s medlemmer absolut vedkommende.

Kirsten forsøgte samme dag, på SL’s hjemmeside, at nedtone sine ytringer. Hun mente sig fejlciteret og hævdede i stedet hun “kun” havde givet udtryk for sin “tvivl og manglende fantasi, til at forestille sig, at de (strejkende) vil opnå noget med strejken”. Et gammelt ordsprog siger; tale er sølv, men tavshed er guld – i dette tilfælde ville det havde været passende at stræbe efter guldet.

Det jeg beklager er, at Kirsten på vegne af forbundet og i kraft af sin valgte tillidspost som formand, benyttede en så alvorlig situation til at komme med sædvanlige arbejdsgiverudtalelser. Jeg kan ikke tro, at timingen og indholdet i disse ubrugelige udsagn billiges generelt blandt SL’s medlemmer.

De strejkende har/havde mere brug for vores sympati og tror på deres sag og anstrengelser.