Uddannelse

Her er sindslidelse et plus

Efter sommerferien bliver det også muligt for nordjyder at bruge en sinds lidelse i bagagen som en kompetence på CV’et. University College Nordjylland åbner plads til 18 studerende, når man til september uddanner det første hold MB’er – Medarbejdere med Brugererfaring.

Af Majbritt Lund, redaktionen@sl.dk

En af fordelene ved at være medarbejder med brugererfaring er, er at de kan afdramatisere det at have en psykisk sygdom og skabe et nyt syn på personer med en sindslidelse. De kan være rollemodeller og give et håb om, hvor langt man kan nå, og at man godt kan få det bedre, selv om man ikke nødvendigvis bliver rask. MB’erne kan også være med til at skabe en forståelse i personalegruppen.

Sådan lyder det fra Else Hvid Jensen, der koordinerer den nye MB-uddannelse på University College Nordjylland.

Uddannelsen bliver i forvejen udbudt i Århus og København og har også været udbudt i Aalborg tidligere – det sidste som en del af et satspuljeprojekt. Men i modsætning til satspuljeprojektet er uddannelsen nu bygget op, så de studerende får to moduler på diplomuddannelsen – en specialiseret efteruddannelse til folk med en mellemlang, videregående uddannelse, der kræver seks moduler i alt.

Sund refleksion

For at starte på MB-uddannelsen kræver det typisk en mellemlang uddannelse inden for det sociale, pædagogiske eller sundhedsfaglige område. Det kræver også, at vedkommende er afklaret i forhold til deres eget sygdomsforløb, og at de har en sund refleksion over de svære situationer, de vil  komme ud i ved at vælge et arbejde, hvor de skal trække på deres egen sygdomshistorie.

-                       Vi er meget bevidste om, at det skal blive et godt forløb for den enkelte. Derfor har vi alle kandidater til en samtale, inden de starter. Hvis vi får ansøgninger fra nogen, der ikke har en mellemlang uddannelse, vil vi tage dem ind til en samtale, fordi den enkelte godt kan være egnet til uddannelsen alligevel, siger hun.

Uddannelsen varer et år og er bygget op med både teori og 2 x 10 ugers praktik i socialpsykiatrien – primært på bosteder for psykisk syge. De kan også blive ansat på psykiatrisk hospital. Mange bruger uddannelsen til at komme tilbage til arbejdsmarkedet igen, efter de har haft en sindslidelse – eventuelt i et fleksjob på nedsat tid. Dog kommer enkelte tilbage på ordinære vilkår, men det er ikke et mål i sig selv.

I undervisningen gennemgår eleverne udviklingen inden for psykiatrien, hvad arbejdet kræver, og hvad det helt konkret vil sige, at de nu skal til at være på medarbejdersiden. De har også tidligere MB’ere inde og undervise i de situationer, de kan komme ud for, når de skal arbejde som MB’ere.

Klassen, der starter til september, får tilknyttet en underviser, som er uddannet socialrådgiver. Han skal dels undervise, dels have en klasselærerfunktion og være med til at sørge for, at hver især får en praktikplads, der passer til dem.

Clean narkoman

-                            Vi har i øjeblikket en historisk lav beskæftigelse, så hvis det skal lykkes at få BM’erne ud på arbejdsmarkedet, så er det nu. Jeg tror, at mange af dem ser det som en kæmpe anerkendelse, at de kan tage denne uddannelse, hvor deres sygdom er en kvalifikation i stedet for et stempel og noget, de skal skamme sig over. Og det er meget udviklende at have en psykisk lidelse, fortsætter hun.

Det sidste er Brian Polichinel enig i. Han er 45 år, uddannet idrætspædagog og har altid lidt af  depressioner og dårligt selvværd. Derudover har han også været narkoman.

-                       Jeg plejer at sige, at jeg er glad for min fortid. Min uddannelse har taget 30 år, men jeg tror ikke, at jeg kunne have arbejdet som pædagog i dag, hvis jeg ikke også havde fået MB-uddannelsen. Der fik jeg nogle gode teknikker til, hvordan jeg kunne bruge mine erfaringer på mit arbejde, uden at det gik ud over mit personlige liv, siger han.

Brian Polichinel arbejder i dag i et fleksjob på Monbjerg Behandlingscenter, hvor han har en døgnvagt om ugen. Her arbejder han med narkomaner og folk med dysfunktionelle mønstre og selvmordstanker, og selv om han kan kende det hele fra sig selv, tænker han aldrig, at det er for meget.

Dem, og os mig

-                            Hvis det kommer for tæt på, siger jeg det enten højt, eller hvis det ikke er passende, så snakker jeg med min chef eller en anden en om det bagefter.

I starten tænkte jeg meget, at der var “dem og os”. Men nu har jeg fået hjælp til at skille tingene ad, så nu er der “dem og os” og mig, siger han.

En opgørelse fra de seks første hold i Århus fra 2002 til 2007 viser, at 68 ud af 90 har fået et job. Tallet er muligvis endnu større, da seks ikke har ladet høre fra sig.

Og derudover lyder det fra branchen, at de er meget glade for at have MB’erne ansat. Sven Preisel var med til at etablere MB-uddannelsen i Danmark, og han beretter, at arbejdsmiljøet som regel bliver bedre, når en MB’er er på arbejdspladsen.

-                       Den her gruppe kan lugte dårligt arbejdsmiljø på lang afstand, og de har lært at gøre noget ved det. Derudover hører jeg, at de tit starter nogle gode debatter i personalegruppen, og at de åbner det øvrige personales øjne for, at brugerne også nogle gange har brug for at give i stedet for at modtage hjælp fra personalet hele tiden, siger han.