Udviklingshæmmede

Udviklingshæmmede

Ungdomsuddannelsen i økonomisk klemme

Unge udviklingshæmmede er kommet i klemme i en økonomisk strid mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, og det betyder, at de alligevel ikke får den tre-årige ungdomsuddannelse, som Folketinget sidste år besluttede, at alle unge udviklingshæmmede har ret til.

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

Unge udviklingshæmmede er kommet i klemme i en økonomisk strid mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, og det betyder, at de alligevel ikke får den tre-årige ungdomsuddannelse, som Folketinget sidste år besluttede, at alle unge udviklingshæmmede har ret til.

Glæden var stor, da et flertal i Folketinget vedtog, at unge udviklingshæmmede har ret til  en tre-årig uddannelse. Et længe næret ønske var endelig gået i opfyldelse, og de unge kunne fremover forvente at få en uddannelse.

Desværre er det gået, som LEV’s formand, Sytter Kristensen, allerede forudså, da loven blev vedtaget. (Socialpædagogen nr. 11/2007). Der er simpelthen ikke penge nok til formålet.

- Jeg kan ikke se, hvordan man skal kunne stable et ordentligt indhold på benene for de midler, der er til rådighed, sagde hun dengang.

Ungdomsuddannelsen for  udviklingshæmmede hører ligesom de øvrige ungdomsuddannelser under Undervisningsministeriet, dog med den væsentlige forskel, at de bliver finansieret over satspuljen, og dermed hører de under det sociale område.

- Det siger selvfølgelig noget om, at man fra det politiske flertals side mere ser det her som et socialt tilbud end en egentlig uddannelse. Der er ingen tvivl om, at vi gerne havde set, at uddannelsen havde ligget i staten, siger Sytter Kristensen.

Da loven blev vedtaget, blev  der samtidig nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Gruppens opgave var at sikre, at der blev tilført økonomiske midler til uddannelsen. Men arbejdsgruppen er gået i stå, fordi den ikke kan blive enig om, hvor mange penge kommunerne skal have tilført området. Det betyder, at mange kommuner endnu ikke er gået i gang med at tilbyde de udviklingshæmmede en uddannelse.

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Pædagogik og arbejdsmiljø er to sider af samme sag – og man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet, lyder konklusionen i ny undersøgelse, der også sætter tal på omfanget af konfliktepisoder

Botilbud i Varde vil give unge udviklingshæmmede en hjælpende hånd, så de nemmere kan finde en kæreste. Det sker til stor datingfest i maj

Det kræver masser af inklusion på en arbejdsplads at rumme en borger herfra, fortalte medarbejderne på Bøgeskovgård Aktivitetscenter, da forbundsformand Benny Andersen kiggede forbi

Tendenserne i retning af tilbagevenden til fortidens institutioner er desværre mange: Sammenlægning af dagtilbud og botilbud, genindførelse af industrivask for beboerne på botilbud, blind tiltro til stordriftsfordele. Det er en trist udvikling at være vidne til. Men med fælles hjælp kan vi vende retningen

Se flere