Uddannelse og kompetenceudvikling

Kommentar

Vi skal styrke den socialpædagogiske faglighed

Med OK 08-resultatet fulgte, at professionsbetegnelsen “socialpædagog” blev indskrevet i vores overenskomst. det forpligter, synes jeg.

, redaktionen@sl.dk

Lige siden vi i 1992 fik en generalistuddannelse, har vi haft fokus på, hvordan socialpædagogikken har haft det i vores grunduddannelse. Det fokus har vi nu skærpet, idet hovedbestyrelsen på deres junimøde har besluttet, at vi skal sætte gang i diskussionen af muligheden for at styrke den socialpædagogiske profil og kompetencer via en selvstændig, specialiseret og fremtidssikret socialpædagogisk uddannelse.

Behovet for en styrket socialpædagogik møder vi hos forstandere og ledere, der efterlyser det hos de nyuddannede. Vi har mødt det fra omverden generelt oven på mediernes afsløringer af de forskellige sager på vores område. Og vi har selv løbende drøftet betydningen af specialiseringen for vores faglighed, profession og evne til at tiltrække unge til faget.

Sideløbende med vores egne interne refleksioner har vi også spurgt interessenter, ressourcepersoner og forskere om, hvad de mente om en særlig uddannelse for socialpædagoger. Vores rundspørge viste blandt andet også, at flere politikere i folketinget, i KL og i regio nerne – på tværs af partiskel – synes, der er behov for en særlig socialpædagogisk uddannelse.

På den baggrund bad vi den norske uddannelsesforsker Pär Nygren om at udarbejde en skitse til en socialpædagogisk uddannelse. Og det er der kommet en utroligt spændende inspirationsskitse ud af. Skitsen bygger på AIEJI’s fælles platform for socialpædagoger i Europa og hans forskning i de norske uddannelser. Og vi kan bruge den i vores videre arbejde.

Et væsentligt incitament til at skærpe fagligheden er naturligvis også, at vi på den måde står stærkere i forhold til at kunne rekruttere  studerende. Det får vi brug for i årene fremover.

Med OK 08-resultatet fulgte, at professionsbetegnelsen “socialpædagog” blev indskrevet i vores overenskomst. Det forpligter, synes jeg. Og det ville klæde os, hvis vi fik en klarere professionsprofil. Det tror jeg, arbejdet mod en ny specialiseret uddannelse kan give.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er behov for en selvstændig socialpædagogisk uddannelse. Det sociale område har været igennem en rivende udvikling de seneste år, en udvikling der fortsætter. Så en socialpædagogisk uddannelse skal være målrettet og fremtidssikret, så vi kan møde de nye opgaver og krav, området stiller os. Det bliver en stor men spændende udfordring, og jeg tror – uanset hvor initiativet lander, at det bliver en spændende rejse for vores faglighed.

 

 

 

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Socialpædagoger har svært ved at bringe dokumentation ud over deres egen institutionsgrænse, men der mangler også en fælles definition af begrebet, viser ph.d.-afhandling

Vi skal have mere respekt for de studerendes rettigheder og arbejde for lige muligheder for at gennemføre pædagoguddannelsen – der skal fokus på faglighed og udvikling, så vi får fagligt velfunderede og kritiske pædagoger

Arbejdstilsynet og regionen kritiserer forholdene på bostedet Blåkærgård efter drabet på en medarbejder. Fremover skal faste rammer gå forud for socialpædagogisk metodefrihed

Autismecenter Storstrøm sender medarbejderne på diplomuddannelse, for at de skal blive. Og det gør de så også. Og samtidig får arbejdsløse socialpædagoger vikararbejde, mens de faste slider i det med bøgerne

Når man arbejder med syge mennesker, kan man aldrig få en garanti for, at de ikke reagerer uhensigtsmæssigt, siger lederen på Blåkærgård. Hun og medarbejderne føler sig udråbt som de medskyldige, da deres kollega blev dræbt

Se flere