Arbejdsmiljø

Sygefravær

Højt sygefravær gribes forkert an

Det er fejlagtigt at se medarbejderne som problemet og årsagen til højt sygefravær. Man skal i stedet se på arbejdsvilkårene

, redaktionen@sl.dk

Istedet for at jage den enkelte medarbejder, der har højt sygefravær, skulle politikere og topchefer i stedet fokusere på trivslen på arbejdspladserne. Det mener konsulent i lederuddannelse Erik Parkvald, der interviewes til Nyhedsbrevet A4.

Det er nemlig politikere og ledere, der skaber de vilkår på arbejdspladsen, der gør folk syge. Regeringen vil gerne en større del af langtidssygemeldingerne til livs og har netop offentliggjort en 80-siders handlingsplan for, hvordan man nedbringer det sygefravær, der årligt koster samfundet 37 milliarder kroner.

Men den plan vil nok næppe gøre fra eller til, mener Erik Parkvald, der er selvstændig konsulent med 20-års erfaring i rådgivning og uddannelse  af ledere især inden for den offentlige sektor.

Regeringens plan lider nemlig af den grundlæggende fejl, at den alt for ensidigt fokuserer på at få den syge tilbage på arbejde så hurtigt som muligt – i stedet for at gøre noget ved de forhold på arbejdspladsen, som gør medarbejderen syg.

- De metoder, man hidtil har brugt, ser ikke ud til at virke. Det bliver jo bare værre. Var det så ikke på tide at finde på noget andet? Det er derfor, jeg mener, at i stedet for at skrue på medarbejderne, så skru dog på ledelsen, siger Erik Parkvald.

Han siger videre, at sygefravær på grund af et brækket ben eller influenza er der jo ikke meget at gøre ved. Men sygefravær kan også skyldes pjæk. Og det er for så vidt i orden at pjække, når medarbejderen gør det for at passe på sig selv.

- Pjæk er nemlig ikke nødvendigvis et tegn på, at der er noget galt med medarbejderen. Det er et tegn på, at der er noget galt med arbejdspladsen. For glade og tilfredse medarbejdere vil gerne på arbejde, siger han.

Kilde: Ugebrevet A4 nummer 24.

 

f:nyt - Både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kan frem til den 29. juni indstille kandidater til årets bedste kommunale leder

Det grænser til det uetiske, at socialpædagoger ikke er bedre til at dokumentere deres arbejde – og den går ikke længere, lød det provokerende fra professor John Storm på forbundets lederkonference

Hvilke tanker gør lederne sig om deres faglige organisation, og hvilke behov har de for støtte og service fra Socialpædagogerne? De spørgsmål har kendetegnet landsudvalgets arbejde i 2011

Med hængepartier, der fylder, og strategitanker, der rumsterer, klarer mellemlederne at håndtere hverdagens mylder af møder og kontakter som fagprofessionelle fuldtidsledere, viser ny undersøgelse fra Væksthus for Ledelse

Er hele det sociale område ved at blive bombet i stykker under dække af, at vi skal være fleksible, effektive og innovative?

Hvem skal lederen gå til, når det bliver svært på arbejdet? Nu tilbyder forbundet gratis timer hos en erhvervspsykolog

Får vi ikke i løbet af en overskuelig periode direkte og reel indflydelse, må jeg stille spørgsmålet, om jeg er i den rigtige fagforening?

De voldsomme besparelser i kommunerne gør det stadig sværere at være leder og mellemleder på de socialpædagogiske arbejdspladser, fremgik det af beretningen på lederlandsmødet. Samtidig vil lederne styrke arbejdet i de lokale ledersektioner og søge øget indflydelse i forbundet

Se flere