AIEJI

Bliv vært for en udenlandsk kollega under kongressen

Kongressen er en enestående mulighed for skabe dit eget internationale netværk. Som vært for en udenlandsk kollega vil du få ekstra gode muligheder for at udveksle erfaringer og få ny inspiration. Måske kan du knytte nye og varige venskaber.

, redaktionen@sl.dk

Vi vil gerne tilbyde privat indkvartering til kongresdeltagere, som ikke har råd til hotelophold og/eller synes, at det kunne være spændende at lære en dansk socialpædagog at kende.

Hvad skal du tilbyde?

En seng at sove i og morgenmad under opholdet hos dig.

Du skal bo i rimelig afstand til DGI-byen, som ligger lige over for Københavns Hovedbanegård.

Du skal hente din gæst, når hun eller han ankommer til København (eller vejlede om transport til din bopæl).

Hvad skal du gøre for at blive vært?

Gå ind på den danske side på kongressens hjemmeside www.aieji2009.dk. Her finder du en blanket, som du skal udfylde og sende til kongressekretariatet.

Vi skal bruge oplysninger om navn, adresse, telefon og e-mail, hvor mange gæster du vil have boende, hvilke(t) sprog du taler og forstår, om du har husdyr og hvordan din husstand er sammensat.

Send blanketten til kongressekretariatet inden den 15. oktober 2008. Herefter vil du høre nærmere fra os.

Hvad får du?

Ud over fornøjelsen ved at være vært kan du også få deltage i kongressen for halv pris.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

 

Den nye AIEJI-bestyrelse har holdt sit første møde efter verdenskongressen i København, og den gode stemning fra kongressen holder, fortæller AIEJI-præsident Benny Andersen – nu skal visionerne gøres til virkelighed via tre projekter

For AIEJIs præsident, Benny Andersen, er der ingen tvivl: AIEJIkongressen er alle SL’eres store chance for at få en faglig oplevelse af dimensioner – en “once in af lifetime”-mulighed for at kikke ud af ande dammen og møde svanerne på den anden side

Norsk forsker slår på tromme for de udviklingshæmmedes ret til selv at bestemme. Men han advarer samtidig mod at føre ideologisk kamp for selvbestemmelsesretten – for det vil ske på bekostning af de udviklings hæmmedes ret til netop at bestemme selv

Australske socialpædagoger kæmper på to fronter i det opsøgende arbejde med landets indfødte folk: De skal hjælpe den enkelte til at bryde sin egen sociale arv, og samtidig bekæmpe systemets nedarvede apartheid-racisme, fortæller socialpædagog Rebecca Lewis

I kølvandet på 2. verdenskrig blev AIEJI stiftet for at styrke indsatsen over for krigens titusinder af hjemløse og forældreløse børn. Siden er AIEJI under dansk ledelse blevet en moderne, socialpædagogisk professions-forening, der favner hele verden

Op til 40 procent af New Yorks unge hjemløse er homo-, bi- eller transseksuelle, og mange har tunge sociale problemer. Socialpædagog Tanino Minneci forsøger at hjælpe de unge på benene

Det er ikke tilfældigt, at det er den vestlige verden, der dræner Jorden for ressourcer, også er ved at tage livet af de mellemmenneskelige relationer. Og det er børnene og de unge, der betaler prisen for den stigende isolation og fremmedgørelse. Sådan siger Martin Brokenleg, der gennem to årtier har arbejdet med udsatte børn og unge med afsæt i sin egen Sioux-tradition

Når AIEJI-kongressen næste år kommer til København, skal det markeres med socialpædagogiske arrangementer over hele landet. En oplagt mulighed for at vise vores fag frem, siger næstformand Benny Andersen

I sig selv er kongressen et levende eksempel på glo­baliseringens fordele: Den grænseoverskridende kom­ munikation og den internatio­nale forståelse og inspiration på tværs af nationer. Men det er på globaliseringens bagside, ver­denskongressen finder sit tema og sine cases, i udstødningen og marginaliseringen.

Se flere