Socialpolitik

Socialpolitik

God ide med social dom til unge

Regeringen vil bryde med de grundlæggende principper i serviceloven og idømme unge sanktioner, når de laver noget ulovligt. God ide, siger Socialpædagogernes formand

, redaktionen@sl.dk

socialpædagogernes formand Kirsten Nissen er positiv over for elementer i regeringens forslag om, at det skal være muligt at give sociale domme med kontante sanktioner over for unge, som eksempelvis begår hærværk.

-                       Forslaget om, at unge, der begår hærværk skal være med til at rydde op efter sig, giver jo god mening, synes jeg. Ligesom der  er masser af fornuft i forslaget om, at børn og unge skal hentes hjemme, hvis de ikke dukker op i skolen

Det er velfærdsminister Karens Jespersen (V), der står bag regeringens lovforslag om sociale domme til unge. Det er et opgør med principperne i sociallovgivningen, at man kan idømme børn og unge sanktioner.

Der skal være flere forskellige former for sanktioner - hærværksmænd skal således selv være med til at rydde op efter hærværk, der skal indføres obligatorisk deltagelse i opdragelsesprogrammer med håndfaste psykoterapeutiske metoder, unge skal hentes i hjemmet af socialarbejdere, hvis de ikke møder op i skolen. Sanktionerne er fortrinsvis tiltænkt børn under 15 år.

Ifølge velfærdsministeren er det regeringens ønske at gøre  op med den laden-stå-til-pædagogik, der har været fremherskende i mange år. Hun mener, at der er brug for en insisteren over for unge bandelignende grupper. Disse unge skal lære, at deres handlinger har konsekvenser, og kommuner og sagsbehandlere skal derfor have en ny værktøjskasse med kontante sanktionsmuligheder.

Straf til forældrene

Velfærdsministeren vil også straffe forældrene, hvis de ikke medvirker til at få deres børn på ret køl. En af sanktionsmulighederne kan være at trække dem i børnechecken. Men den fremgangsmåde er Socialpædagogernes formand ikke med på:

- Når Karen Jespersen taler om at indføre økonomiske straffemuligheder over for forældrene, hvis deres børn ikke opfører sig ordentligt, så springer kæden altså af. Der er ikke  noget, der tyder på, at det giver nogen som helst effekt i forhold til de unge. Jeg tror derimod, det ville give mere mening at inddrage forældrene og klæde dem bedre på til at magte forældrerollen, siger Kirsten Nissen, der peger på omkostningerne:

- Det kommer til at koste penge. For eksempel at have socialarbejdere til at hente de unge hjemme og køre dem i skole hver dag, siger Kirsten Nissen.

Også formanden for socialcheferne, Ole Pass, er positiv over for regeringens planer om sociale domme. Han er dog specielt interesseret i at høre, hvad regeringen foreslår, hvis tingene ikke lykkes. For det store problem er, når de unge lader hånt om sanktioner, mener Ole Pass, der heller ikke tror på modellen med at straffe forældrene økonomisk.

 


 

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Unge med nedsat funktionsevne skal også kende deres rettigheder som unge og spillereglerne for dem som borgere. Der er meget, de kan klare selv, hvis de får lov. Og lov får de på STU-linjen på Lyngå, fortæller socialpædagog Benedicte Kristensen, der er ressourceperson på medborgerskabsforløbet

Se flere