Inspiration
Kunsten at lege
Alle mennesker kan lege, konstateres det indledende i legekunstbogen ‘Den store tommelfinger’. Og så kommer fortsættelsen af den konstatering: Nogle mennesker tror ikke, de kan. Andre ved ikke, at det er det, de gør.
, redaktionen@sl.dk
Alle mennesker kan lege, konstateres det indledende i legekunstbogen ‘Den store tommelfinger’. Og så kommer fortsættelsen af den konstatering: Nogle mennesker tror ikke, de kan. Andre ved ikke, at det er det, de gør.
Men skal der leges – og dermed læres, forskes, undersøges og eksperimenteres – så er moderne kunst et temmelig oplagt sted at starte.
Det mener Naja Pedersen, der nu er selvstændig kurator, gennem en årrække har været kunstformidler på Louisiana, og som har skrevet bogen som en guide til, hvordan man leger sig ind på kunsten og de processer, kunstnerne har været igennem, før deres værker bliver hængt eller stillet op på et museum som Louisiana.
Bogen er – med egne ord – en legebog, hvor børn, unge og voksne kan lege sig gennem de processer, der er kunstnerens.
Det er først og fremmest ideer og metoder fra museets børnehus, der ligger til grund for bogens rejse gennem kunsten. Metoder, hvor der zoomes ind på figur, komposition, farve og andre elementer i det enkelte kunstværk. Og genstandene for den 160 sider lange, gennemillustrerede tur er 16 af Louisianas mange hovedværker.
Èt af dem er Cesár Baldacinnis mandshøje tommelfinger af bronze – den, der også har givet bogen sit navn. Her arbejder man med skygger, forvrængning og forstørrelse: Hvad er det, man kan se, når man for alvor begynder at se på for eksempel sin egen tommelfinger? Og hvad gør det ved vores opfattelse af den, hvis man forstørrer den og oven i købet ændrer materialet fra varm hud, kød og knogle til blankt, koldt metal? illustratoren Simon Bang har udformet ‘opskrifter’ til alle de enkelte dele af bogen, og fotos af de 16 værker afslutter hvert kapitel, så man kan finde dem, hvis turen går til Louisiana.
Uden at være kunstterapeutisk giver det alt i alt gode muligheder for at bruge bogen til at arbejde med alle mulige forskellige børn og voksnes egne udtryk. Netop fordi elementer, metoder og materialer er skilt af, kan man tage én ting ad gangen og alligevel få et værk ud af det. Ens eget.