Synspunkt

Krop og Psyke

De senere års mantra har været “Motion og velvære”. Aldrig før har vi været så fikserede i forhold til den fysiske sundhed.
Omdrejningspunktet er kost og motion, hvor vi bombarderes med sundhedskampagner. Den ene dag skal man spise chokolade, grønsager og derefter sluge det med min. 3 liter vand om dagen. Næste dag får man at vide at det er bedst at leve af kaffe, fed fisk og brændenælder. Der bliver slået hårdt ned på at behandle fede børn og voksne i forhold til at være profylaktisk med hensyn til følgesygdomme.

, redaktionen@sl.dk

De senere års mantra har været “Motion og velvære”. Aldrig før har vi været så fikserede i forhold til den fysiske sundhed. 

Omdrejningspunktet er kost og motion, hvor vi bombarderes med sundhedskampagner. Den ene dag skal man spise chokolade, grønsager og derefter sluge det med min. 3 liter vand om dagen. Næste dag får man at vide at det er bedst at leve af kaffe, fed fisk og brændenælder. Der bliver slået hårdt ned på at behandle fede børn og voksne i forhold til at være profylaktisk med hensyn til følgesygdomme.

Man kan finde statistikker der viser, at der er en god succesrate mht. behandlingen af disse problemer, men hvor finder man så statistikker der viser den gode succes i behandlingen af alkoholikere, hvor man har kost og motion som en del af behandlingen?

På mange institutioner gennemføres behandlingen af alkoholiker udelukkende via  samtaleterapi og workshops med terapeutiske emner.

Vi mener, at krop, psyke og dermed også identitet hænger sammen, i behandlingsarbejdet med alkoholmisbrugere.

Social identitet
Ordet “identitet” betyder overensstemmelse og for at kunne afgøre om noget er det samme, kræver det en sammenligning hvorefter der fastsættes en potentiel overensstemmelse. I en personlig identitet er personen på visse tidspunkter i overensstemmelse med sig selv men samtidig forskellig fra tidligere tidspunkter. Personlig identitet er en blanding af erindringer og påvirkninger af ydre udtryk som andre mener om personen. Den sociale identitet bygger på sammenligninger af personen selv og andre, for derefter at finde de punkter, hvor man er fælles og hvilke der adskiller, så personen herigennem afgrænser sig selv som menneske i forhold til andre.

De sociale identiteter opstår i forskellige grupper, såsom familien, skolen, arbejdet etc., vi bevæger os i. Her dannes samhørighed, og der siges “vi” over for de ”andre”. Dette giver  et råderum for sociale aktiviteter, hvor man gør ting sammen. Men jo mere lukket en gruppe er, des større er risikoen for, at ens egen personlige identitet viger for gruppens identitet eller som psykolog Jerome Bruner siger det ”Den oplevede sociale verden skaber vores selvopfattelse, men vores selvopfattelse skaber også vores oplevede sociale verden.”

Som pædagog er det derfor vigtigt at kunne støtte og vejlede brugere i deres sociale identitet, hvormed man kan være med til at forebygge en marginalisering og stigmatisering af dem.

I denne identitetsdannelse kommer motionen ind da den netop er med til, ikke kun at reetablere kroppen, men også som et meget vigtigt led i det sociale netværk fremover. Dette bekræftes igen af Ringgårdens resultater.

Højere succesrate
Igennem Ringgårdens forskningsprojekt har vi erfaret, at når kropsarbejde implementeres i behandlingen højnes succesraten og medvirker til mindre tilbagefald. Forløbet har også virket som et terapeutisk redskab, der har højnet kontakten  mellem brugere og behandlere. Vi undrer os over, hvorfor denne viden ikke er mere udbredt i den daglige behandling i Danmark.

Er der sket en selvstigmatisering af institutionernes pædagogik?

Hvor mange kopier af Strandvænget findes der indenfor behandlingsområdet?

Hvor er udviklingen?

Hvad er udvikling?

Holistisk menneskesyn
Som adjunkt Karen Rasmussen mener, så udvikles menneskets adfærd som resultat af hjerneaktivitet opstået på baggrund af interaktion med menneskets fysiske, psykiske og den sociale kontekst. Psykomotorikken er en udvidelse af neuromotorikken og sansemotorikken, som gør at krop og psyke forbindes. Ergo, opnår vi det holistiske menneskesyn som skal være i fokus, i modsætning til det dualistiske der er det mest fremherskende i behandlingsverdenen. Gennem bevægelse genopdages kroppen, både på det fysiske og psykiske plan.

Apropos udvikling er det vigtigt at undgå en stigmatisering både af pædagogik og os selv som pædagoger. Det er tvingende nødvendigt ofte at reflektere og udvikle vores arbejde i forhold til pædagogikken. Det kunne føre til forskningsprojekter som Ringgårdens, der ligger meget i tråd med den evidensbaserede pædagogiske metode. Vi er nød til at synliggøre vores kvalifikationer for opnåelse af en større faglighed og udvise en større faglighed for at højne pædagogens status.

Er vi pædagoger endt i en selvstigmatisering fordi vi er ved at gå i stå, få stress, utilfredshed med rammerne i institutionerne m.m. og kan dette i værste fald udmønte sig i en eksklusion af os selv i overført betydning? Lad os komme ud over begrebet plejer i vores dagligdag!

Vi kunne forestille os en meget større udbredelse af at arbejde med motion indenfor alkoholmisbrug, førende til en højere succesrate, end den man ser nu. Er man nu blevet interesseret, så kan vi anbefale Ringgårdens forskningsprojekt.