Tema

Flere igennem pædagogseminariet

Må sende grønlandske udviklingshæmmede til Danmark, fordi der mangler kvalificerede medarbejdere

, redaktionen@sl.dk

Siden det Grønlandske Hjemmestyre blev indført i 1979, er der sket en voldsom udbygning af de sociale tilbud til udviklingshæmmede. Den politiske målsætning er, at alle skal have mulighed for at blive i Grønland. Alligevel må hjemmestyret erkende, at det fortsat er nødvendigt at sende enkelte til Danmark.

Det skyldes især, at det er umuligt at rekruttere personale med den nødvendige uddannelse, fortæller Martha Lund Olsen, departementschef for Direktoratet for Familie og Sundhed i Grønland.

Det var mangel på fagligt kvalificerede medarbejdere, som betød, at det velrenomerede tilbud Majoriaq for autistiske børn og unge måtte lukke i 2000.  Det samme skete for en institution for omsorgssvigtede børn og unge.

Det er især de meget behandlingskrævende og de kriminelle udviklingshæmmede, som der endnu ikke er tilbud til i Grønland. Med hensyn til den sidste gruppe, forventes det, at Landsstyret i efteråret vedtager en plan om at bygge en sikret institution til børn og unge. Og når den er på plads, ser man så på, hvad der kan gøres for de kriminelle udviklingshæmmede, hvor der intet tilbud er i dag, fortæller Martha Lund Olsen.

Selv om der er sket en voldsom udbygning, så er det svært at imødekomme efterspørgslen. Antallet af ikke mindst udviklingshæmmede er steget markant de senere år. Om det siger Martha Lund Olsen:

- Jeg tror, det skyldes, at fagpersonerne er blevet bedre til at registrere de personer, som har brug for hjælp. Alt andet lige er det simpelthen kommet flere kvalificerede medarbejder i sundheds- og socialsektoren.

På spørgsmålet om, hvornår udviklingshæmmede grønlændere kan regne med at kunne blive hjemme i Grønland, svarer hun:

- Det afhænger af, hvor mange, vi får igennem på pædagogseminarierne. For det skal være forsvarligt at beholde dem, der i dag har brug for et meget specialiseret tilbud, i stedet for at sende dem ned.

- Vi bruger i første omgang kræfter på – i samarbejde med Peter Sabroe Seminariet i Århus – at opkvalificere de uuddannede medarbejdere i tilbuddene.

Dilemmaet
Der er mange dilemmaer forbundet med at finde den rigtige  løsning for udviklingshæmmede borgere, fordi det grønlandske system er langt fra så udbygget som det danske, fortæller Martha Lund Olsen.

- Selv om vi på længere sigt regner med at kunne tage alle hjem, så er spørgsmålet også, hvilken standard man ønsker.

Vi vil ikke kunne tilbyde samme standard som i Danmark, så den handicappede må i samarbejde med sine nærmeste og med rådgivning fra myndighedernes side opveje, hvor han eller hun vil få det bedst.

- Man kan spørge om, hvor grænsen går for, hvor den handicappede vil få det bedst? Hvis vi i Grønland har et tilbud, som vi fagligt vurderer passer til den handicappede, skal han eller hun så have lov til alligevel at vælge at blive nedsendt til Danmark? spørger Martha Lund Olsen.