Tema

Hellere hjemstavn frem for faglighed

- Det er op til Hjemmestyret selv at definere det serviceniveau, de ønsker for deres udviklingshæmmede borgere, og hvem siger, at det skal være det samme som i Danmark, spørger en erfaren mand

, redaktionen@sl.dk

Det bør være den sidste udvej at sende udviklingshæmmede grønlændere til Danmark, så hellere leve med et tilbud på et andet fagligt niveau, siger Henning Jahn, og han ved, hvad han taler om.

Han har i årevis været tæt på de grønlandske udviklingshæmmede, som er nedsendt til Danmark, og dermed også tæt på alle de dilemmaer, som opstår, når man fjerner mennesker fra deres egen kultur. Han  har blandt andet været leder af en institution for psykisk syge i Grønland og arbejdet på Gudruns Minde, der blev drevet af foreningen “Grønlandske Børn” i Vestsjællands Amt. I dag er han leder af Udviklingsenheden i handicap og socialpsykiatri i Slagelse Kommune, der er en af de kommuner, der efter kommunesammenlægningen har overtaget amtets sociale tilbud til blandt andre udviklingshæmmede grønlændere.

For Henning Jahn er der ingen tvivl om, at det er bedst for de udviklingshæmmede grønlændere at blive hjemme frem for at blive nedsendt til Danmark. Selv om det er mange år siden, husker han i dag tydeligt, da han ledsagede en udviklingshæmmet, autistisk pige hjem på ferie i Grønland. Da hun hørte det grønlandske sprog, begyndte hun at sige lyde. I Danmark havde hun aldrig sagt noget. Det var meget bevægende – og tankevækkende, fortæller han

- Det har store vidtrækkende  konsekvenser for de mennesker, der bliver flyttet til Danmark. De lider afsavn fra familien, de får et sprogligt og kulturelt chok. Og det skal holdes op imod, om der er en mulighed for at blive hjemme, men måske med et andet serviceniveau.

Og i forhold til udviklingen af specialinstitutioner i Grønland er det udelukkende et grønlandsk anliggende, mener Henning Jahn.

- Det er op til Grønland selv at definere, hvad det er for et serviceniveau, de ønsker. Hvem siger, at det skal være det samme som i Danmark?  I dag er det sådan, at de udviklingshæmmede er Grønlands ansvar, og Hjemmestyret har selv nogle klare målsætninger på området. Historien fortæller os også, at det i langt de fleste tilfælde ikke har ført til noget godt, når danskere har blandet sig.

Så vi skal bare holde nallerne væk, men selvfølgelig bidrage med råd og vejledning, når den efterspørges.

Grønland sender fortsat få  udviklingshæmmede til Danmark. Men det sker kun, når alle andre muligheder i Grønland er udtømte, mener Henning Jahn.

- Man er meget bevidst om de menneskelige omkostninger, der er forbundet med at sende udviklingshæmmede til Danmark. Jeg har aldrig oplevet, at motiverne til nedsendelse har været økonomiske. Løsninger i Danmark er generelt også væsentligt dyrere

Men kommunalreformen har efterladt et tomrum i samarbejdet mellem Grønland og Danmark, mener Henning Jahn:

- Der mangler er formaliseret samarbejde omkring rådgivning og uddannelse, så hjemmestyret eksempelvis kan rekvirere konsulentopgaver og supervision fra Danmark. Der var tidligere en aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og Vestsjællands Amt, og det burde måske erstattes af en aftale mellem Hjemmestyret og en eller flere kommuner. Hvis man ellers fortsat føler dette behov i Grønland.