Tema

Pædagogløn -nej tak

Uddannelses institutionerne kan godt i nær fremtid klare efterspørgslen, hvis bare de færdiguddannede ville være pædagoger

, redaktionen@sl.dk

Socialpædagogisk Seminarium Ilulissat er Grønlands eneste, og herfra bliver der uddannet omkring 20 pædagoger årligt, så når den aktuelle pædagogmangel er omkring 300, kan det godt se lidt håbløst ud. Derfor har både seminariet og det grønlandske hjemmestyre tager forskellige initiativer for at få flere gennem uddannelsesmøllen. Seminariet har lavet decentrale pædagoguddannelser tre steder i Grønland med hver cirka 20 studerende, som via lærerkræfter fra seminariet bliver undervist i deres hjembyer. 

Desuden samarbejder Hjemmestyret med Danner Seminariet i Jægerspris i Danmark, hvor der i øjeblikket er et hold på omkring 10 studerende, der gennemgår den danske pædagoguddannelse, dels via undervisning på seminariet, dels via nettet.

Desuden forventes det, at Landsstyret på finansloven i 2009 bevilger penge til at starte endnu en linie med 20 studerende på seminariet, samt en decentral uddannelse i Sydgrønland, oplyser rektor Nuka Kleemann.

- Vores ambition er, at der samlet set årligt i snit bliver uddannet omkring 100 pædagoger, og det skulle være nok til at dække behovet, siger Nuka Kleemann

- Men problemet er, at pædagoglønnen ikke er så  attraktiv, derfor har vi svært ved at beholde dem. Når de er uddannet flytter de til andre områder, som lønmæssigt er mere tillokkende, blandt andet skolen. Så selv om vores uddannelseskapacitet om få år vil modsvare samfundsbehovet, så vil virkeligheden formentlig være, at vi fortsat vil mangle pædagoger, så længe de kan få højere løn andre steder.

Penge til efteruddannelse
Nuka Kleemann kan ikke genkende kritikken om, at pædagoguddannelsen er al for generalistisk, og at de studerende mangler specialviden om handicapområdet:

- Det er en myte. Der sker rigtig meget på uddannelsen, men det er desværre ikke så velkendt. Eksempelvis er der to praktikker: en i normalområdet og en i specialområdet. I august har vi igangsat en professionsbachelor, hvor et af semestrene  udelukkende er fordybelse i specialpædagogikken.

- Men arbejdspladserne har også en interesse i og et ansvar for at efteruddanne deres medarbejdere, Nogle er heldigvis gode til det, men desværre er der mange, som ikke gør noget, og begrundelsen er ofte, at der ikke er råd til at sende medarbejdere på efteruddannelse. Og her halter specialområdet mere bagefter end normalområdet, siger Nuka Kleemann.

Han er glad for, at der de senere år er kommet mere interesse for specialområdet:

- Det har man svigtet i mange år, både politisk og fagligt. Hvis man tidligere havde fokuseret på uddannelse, så havde man måske også i dag haft mandskab til at tage sig af specialområdet.