Tema

Vi vil gerne hjælpe

PIP har en god plan, som kan afhjælpe manglen på faglig viden. Myndighederne synes planen er god, men siger, at de ikke har penge til det

, redaktionen@sl.dk

Personalemangel er en væsentlig grund til, at det fortsat er nødvendigt at nedsende grønlandske udviklingshæmmede til danske sociale tilbud. Og det problem vil den grønlandske fagforening for socialpædagoger, PIP, gerne være med til at løse, fortæller Kaaliina Skifte, landsformand for PIP.

- I øjeblikket er pædagogmanglen opgjort til omkring 400, og det er især inden for området med psykisk udviklingshæmmede, at der mangler medarbejdere. Her arbejder mange ufaglærte. Desuden mangler der også specialinstitutioner, så det er ønsketænkning, når vi siger, at psykisk udviklingshæmmede ikke skal flyttes til Danmark, fordi det er bedst for dem at blive i deres eget land, tæt på familien og venner, og hvor det er deres eget sprog, siger Kaaliina Skifte.

I 2006 arrangerede PIP i samarbejde med Socialpædagogerne i Danmark et 10 dages efteruddannelseskursus for medarbejdere på specialinstitutioner. Desuden er der i dag et samarbejde mellem Peter Sabroe Seminariet i Århus og Grønlands eneste pædagogseminarium, Socialpædagogisk Seminarium Ilulissat (Jakobshavn) om at udbyde kurser til medarbejdere uden uddannelse.

- Samarbejdet er blevet rigtig godt modtaget, men medarbejderne bliver ikke pædagoger af det. For mig at se, er det indgangsvinklen til den egentlige pædagoguddannelse, siger Kaaliina Skifte.

Et andet problem er ifølge Kaaliina Skifte, at pædagoguddannelsen er meget helhedsorienteret, og der er ingen mulighed for at specialisere sig. Resultatet er, at de færdiguddannede pædagoger har en meget begrænset viden om handicapområdet. Derfor foreslog PIP i 2006 i samarbejde med Socialpædagogerne, at der bliver udarbejdet en instruktøruddannelse til ledere og pædagoger inden for handicapområdet. Instruktørerne skulle efterfølgende kunne igangsætte udviklingsarbejde og give støtte og vejledning i forhold til de mange problemer, der er på handicapinstitutionerne.

- Forslaget blev godt modtaget af både hjemmestyret og Kanukokas (de grønlandske kommuners landsforening), siger Kaaliina Skifte.

– Men der var ingen penge, lød svaret. Vi har nævnt det flere gange siden, men hver gang strander forslaget på økonomi. Vi har stadig forslaget liggende i skuffen, og det er lige til at hive op og bruge.

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Pædagogik og arbejdsmiljø er to sider af samme sag – og man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet, lyder konklusionen i ny undersøgelse, der også sætter tal på omfanget af konfliktepisoder

Botilbud i Varde vil give unge udviklingshæmmede en hjælpende hånd, så de nemmere kan finde en kæreste. Det sker til stor datingfest i maj

Det kræver masser af inklusion på en arbejdsplads at rumme en borger herfra, fortalte medarbejderne på Bøgeskovgård Aktivitetscenter, da forbundsformand Benny Andersen kiggede forbi

Tendenserne i retning af tilbagevenden til fortidens institutioner er desværre mange: Sammenlægning af dagtilbud og botilbud, genindførelse af industrivask for beboerne på botilbud, blind tiltro til stordriftsfordele. Det er en trist udvikling at være vidne til. Men med fælles hjælp kan vi vende retningen

Se flere