Kastanielys beboere er en naturlig del af samfundet

Åbenhed

Kastaniely i Svanninge på Sydfyn har sammen med en gruppe åbne og tillidsfulde lokale borgere fået gang i et samarbejde med specialinstitutionens beboere. Det har Kastaniely fået en pris for

, redaktionen@sl.dk

Det er ren H.C. Andersen på Sydfyn ved Svanninge og Fåborg. Smalle snoede veje med krogede vejtræer, stråtækte gårde og huse helt ud til vejkanten og ind imellem vidtstrakte frodige marker.

Lige hvor vejen slår en bugt, er indkørslen til Kastaniely. Det er en 4-længet gård fra 1700-årene. Midt på gårdspladsen med de toppede brosten står et gammelt lindetræ, hvis kæmpestore krone fylder næsten hele gårdspladsen og giver ly får både regn og blæst!

-For vores elever er det bitte små nuancer, der skiller succes fra nederlag. Vi gør en forskel for de børn og unge, som er i Kastaniely. Det tager lang tid at gøre forskellen. Det kræver uendelige mængder af tålmodighed, stabilitet og genkendelighed. Henrik Holst

Gården har i mange år dannet de fysiske rammer for institutioner for voksne.

En minibus holder under træet, og en lille gruppe unge og voksne er i gang med at tømme den efter at have været på tur. Stemningen er høj. Det har været en god dag!

 -Det er vigtigt at have en god institution, men den må ikke være en isoleret verden. Den skal hænge sammen med omverdenen, og derfor er det så væsentligt, at Kastanielys beboere er en naturlig del af samfundet. Men det kræver stor forståelse, plads og åbenhed både i lokalbefolkningen og hos os! I behandlingen skal vi skabe  rum for, at de unge kan opleve virkeligheden på en så naturlig måde som muligt, siger Jørgen Hindkjær.

Han er administrativ skoleleder, og var indtil udnævnelsen ved årsskiftet 2007/08 medlem af Socialpædagogerne. Sammen med Hanne Tolderlund, der er fagpædagogisk skoleleder, udgør han Kastanielys skoleledelse.

Først en Skt. hansaften 
 -Når man ikke rigtig kender hinanden – men gerne vil – kan det være godt at mødes om en praktisk opgave. Efter en del snak med lokale foreningsfolk, gik vi for 4 år siden sammen om at arrangere en Skt. Hans aften. Invitationer skulle ud, og der skulle samles masser af brænde til bålet! Vi er fortsat fælles om den, og efterhånden samles 200 deltagere fra landsbyerne Svanninge, Millinge og Falsled den aften. Og det er i et område med få hundrede indbyggere, fortæller Jørgen Hindkjær.

Åbenhedsprisen Prisen på 250.000 kr. blev uddelt første gang i juni 2008. Modtageren er specialinstitutionen kastaniely ved fåborg. prisen er indstiftet af region syddanmark, og skal uddeles en gang om året til den afdeling eller institution i regionen, der praktiserer de tre begreber: åbenhed, dialog og borgerinddragelse.

Omkring en halv snes pædagoger fra Kastaniely og 20-25 lokale fra området er involveret i samarbejdet.

 -Det hele startede med en lille gruppe borgere, som var åbne, tolerante og parate til at gå ind i et samarbejde med Kastaniely.

I princippet kan en institution som vores leve sit helt eget liv, uden at have noget med det omgivende samfund at gøre. Vi danner os et billede af verden udenfor, og verden danner sig et billede af os – og ingen af billederne er virkelighed. Det fik vi bevis for, da vi havde boret vej gennem uvidenheden og ind til hinanden, siger Jørgen Hindkjær.

Samarbejdet har siden grebet mere om sig, og er også blevet til en Høstfestival, som samler alle gode kræfter. Sammen med Svanninge Skole laver Kastanielys børn og unge et Multimediekunstværk, de sælger kunstlotteri og er med i et projekt: “Pynt dit hus”, hvor de fotograferer og lægger billederne på en hjemmeside, som børnene og de unge også selv har lavet. Nogle af Kastanielys beboere er desuden sammen med lokale borgere om at renovere en legeplads. Blandt meget andet.

En af flere sidegevinster har været mediernes bevågenhed. De fælles aktiviteter er blevet meget positivt omtalt i aviser, radio og tv.

 -Det er ikke uvæsentligt at se og høre sig selv positivt omtalt i medierne. For det smitter ofte af på de nære omgivelser. Det er et godt skulderklap at få, specielt når man ikke har været vant til at få ret meget ros i sit unge liv, bemærker Jørgen Hindkjær.

Multiværksted
Samvær skaber nye ideer, og ikke mindst Åbenhedsprisen har skabt muligheder. En ide er at indrette et tidligere omklædningsrum på Kastaniely til multiværksted.

 -Vi kunne måske bruge nogle af pengene til at indrette et kreativt værksted. I dagtimerne skulle det bruges af Kastanielys beboere, efter  skoletid og om aftenen kunne det bruges af unge og voksne uden for Kastaniely, siger Marianne Laursen. Hun er seminarieuddannet faglærer i kunst og håndværk, SL’er og kom til Kastaniely i 2001.

 -Rummene er ikke voldsomt store, men der kan godt blive plads til billedværksted, syværksted, mulighed for at lave keramik, klippeklistre og lave filt af uld fra fårene i bakkerne. Måske også et sølvværksted, hvor der kan produceres vikingesmykker. Udbudet skal være så bredt som muligt, så værkstedet bliver brugt mest muligt af så mange som muligt. Netop fordi vi fik en pris for åbenhed, er det en god ide at investere i noget, som mange kan få glæde af. Ikke kun til at få afløb for kreative ideer. Men mindst lige så meget for at vores unge kan mødes med andre unge om fælles interesser og knytte venskaber, siger Marianne Laursen.

På længere sigt kunne arbejdet i værkstederne munde ud i udstillinger eller udsmykning af en eller flere bygninger i lokalområdet.

Et par unge fra Kastaniely dyrker sport i den lokale idrætsforening, og der er vist også en spejdergruppe i området, så kontakten er der jo, bemærker hun.

De små nuancer
Henrik Holst er lærer, SL’er og har været i Kastaniely i syv år. De sidste seks år som lærer.

Han siger, at det er et fantastisk job, og derfor er han blevet – selv om det kan være er drøjt. De positive oplevelser sammen med børnene vejer tungt på positivsiden.

 -For vores elever er det bitte små nuancer, der skiller succes fra nederlag. Vi gør en forskel for de børn og unge, som er i Kastaniely. Det tager lang tid at gøre forskellen. Det kræver uendelige mængder af tålmodighed, stabilitet og genkendelighed. De har så mange skuffelser med sig, at deres erfaring siger dem, at de ikke skal stole på nogen, siger Henrik Holst. Han forsøger, at være den samme let genkendelige person ved at vælge tøj, der ikke adskiller sig væsentligt fra dag til dag.

 -Børnene har brug for meget trygge og genkendelige rammer. Der kan så nemt komme flimmer på skærmen, og risikoen for det skal minimeres, hvor det er muligt, siger han.

Blandt Henrik Holsts opgaver er at få de store elever ud i skolepraktik. Som de øvrige kontaktlærere afvikler han også uddannelsessamtaler med de 14-årige. På det tidspunkt begynder de at have forventninger til fremtiden. Samtalerne foregår sammen med en UU-vejleder (Ungdoms Uddannelsesvejleder)

Rustes til virkeligheden
Mange elever er psykisk ustabile. I forhold til andre mennesker virker de både antisociale og asociale. De er tidligt skadede, har ringe identitet, mangler selvværd, og nogle har yderligere lav IQ.

 -Derfor skal vi finde en praktik, der er realistisk i forhold til den enkelte elevs evner og forventninger. I mange tilfælde ville eleven selv afbryde samarbejdet, fordi han ikke magter de relationer, som et arbejde giver til andre mennesker på en arbejdsplads. Det er sket nogle gange, at praktikken er endt som et eftermiddagsjob. For en enkelt elev endte eftermiddagsjobbet i en læreplads. 

I området har vi nogle søde folk, som er åbne, risikovillige og som vil tage imod vores elever. Det er håndværkere, nogle butikker og en enkelt gård, som vi har gjort brug af flere gange.

Vores elever er både søde, tjenstvillige og parate til at yde en indsats, når det går godt, og de føler sig trygge og accepteret.

Vi har et tæt samarbejde med det enkelte praktiksted. Eleverne skal have tid til at finde ud af, hvor ofte de kan klare at være i praktik. Om det skal være 1, 2 eller 3 gange om ugen.

Mange unge tror, at de sagtens kan være meget i praktik. Men i de fleste tilfælde suger den så mange kræfter ud af dem, at de højst magter 1-2 gange ugentlig. Sigtet med praktikken er, at de en gang skal sluses tilbage til det samfund, som de kommer fra.

 -Det skal vi ruste dem godt til. Vi kan ikke redde dem, men vi kan hjælpe dem og give dem  en ballast, så de forhåbentligt får et tåleligt liv. Derfor er det så vigtigt, at stedet her er åbent og en tryg ramme for dem, siger Henrik Holst.

Mange projekter...
På landsplan viser undersøgelser, at de fleste børn  og unge med så negativ en ballast, ofte ender i kriminalitet, når de som 18-årig forlader den trygge institutionsbase.

Kastaniely har ikke tal på, hvordan det er gået dem, der har forladt stedet inden for de seneste 3-4 år.

Et hurtig blik på de 5, der har nået skelsår og alder inden for det sidste år, viser, at alle er gået ud i job eller en form for uddannelse.

Skoleleder Jørgen Hindkjær bemærker, at det  kun ne være en interessant opgave at lave en opgørelse over effekten af at have boet i Kastaniely. Der med antyder han, at der ikke er langt fra ide til handling i Svanninge, når et projekt bærer et klart formål, som kan komme institutionens beboere til gode.

Han tager en lille tænkepause: – At skrive ansøgningen om Åbenhedsprisen har egentligt også været lidt af et projekt for mig. Vi har mange projekter i gang, og er undervejs med meget. Derfor er det godt at få et overblik. Det har processen med at skrive ansøgningen givet. Jeg har skullet beskrive vores samarbejdsprojekter og dokumenteret effekten af dem....

Ude på gårdspladsen går en ung fyr og fejer.

Det er tydeligt, at det ikke er noget, han selv har fundet på. Han virker sur, standser op og ser vredt på gæsten, der er på vej hen mod sin bil.

 -Jeg håber, du laver en rigtig lorterapport, siger han...

 

Ansøgningen Jørgen Hindkjærs kolleger grinte lidt af ham og syntes, at han var vel vidtløftig, da han skrev ansøgningen om Åbenhedprisen. Han mente, at kastaniely var den naturlige modtager.  -jeg sagde, at de bare kunne grine. jeg var ikke et sekund i tvivl om, at vi ville få den, siger han med stor selvfølgelighed.  -kollegerne sagde da godt nok, at jeg af hensyn til børnenes forventninger skulle have en plan B parat. det havde jeg nu ikke. Hvis man ikke selv tror på sit projekt, skal man ikke gå i gang med at skrive en 6-siders ansøgning. tror man ikke selv på det, kan man ikke forvente, at andre gør det!, siger han. kastaniely fik prisen, fordi en målrettet indsats de sidste 4-5 år har skabt gensidig forståelse, indsigt og åbenhed mellem to meget adskilte verdner: anbragte børn og unge i kastaniely og det omgivende samfund. kastanielys beboere og personale har flere ideer til, hvad de dejlige 250.000 kroner skal bruges til. det kunne blandt andet være motionsudstyr, computere og smartboard til skolen.

 

Kastaniely Kastaniely er en døgninstitution for 30 behandlingskrævende børn og unge mellem 6 og 18 år. 90 procent kommer fra det tidligere fyns amt, og hovedparten er drenge. kastaniely er dog ikke samlet et sted men fordelt på fem adresser i fåborgMidtfyn og svendborg kommuner. den største afdeling er kastaniely på Brahesvej 14 i svanninge ved fåborg. Her er 13 pladser for de skrøbelige og angste børn/unge med en psykiatrisk diagnose.  afdelingen langemarken med 6 pladser til indadvendte, skrøbelige og angste børn og unge. nørremarken har plads til 9 udadreagerende børn og unge. i udslusningen bor 2-4 unge, og så er der netop åbnet et projekt i Åbylund med to pladser. kastaniely har 4 interne skoleafdelinger, hvor alle børn er indskrevet til vidtgående specialundervisning. tre af skoleafdelingerne er på Brahesvej og en på langemarken. Behandlingsarbejdet foregår i en miljøterapeutisk referenceramme. kastaniely er en af få døgninstitutioner under region syddanmark, og har et personale på cirka 80 personer.

 

Børnene og de unge Når børnene og de unge kommer til kastaniely, har de typisk gået på flere skoler. en enkelt havde nået 8 skoler, inden han var fyldt 13 år. en del har været i familiepleje og/ eller på andre institutioner. Flere og flere kommer imidlertid direkte hjemmefra og er ældre end 12-13 år, når de anbringes på kastaniely.