Globale stemmer

"Vi kan ikke læse og regne -men legepladser, dét kan vi lave"

Unge sentudviklede fra Nordjylland har bygget naturlegepladser ved rumænske børnehjem – det giver selvtillid og succesoplevelser

, redaktionen@sl.dk

De første skridt er vaklende usikre. I starten går børnene lidt søgende efter sikkert fodfæste. Hånd i hånd med hjælperen.

For når balancebomme og -stolper, armgang og klatre-stammer aldrig har været del af en verden, hvor fysisk og psykisk handicappede var gemt væk uden hensyn til motorisk og mental udvikling, så er det rart med et par støttende hænder.

Børnene er rumænske. Hænderne er nordjyske og sidder på tretten unge sentudviklede elever fra PMU (Praktisk MedhjælperUdvikling) i Sindal og deres seks faglærere.

Sammen med en halv snes medlemmer af fagforeningen HK Nordjylland og Arbejderbevægelsens Internationale Forum i Nordjylland (AIF) tog de midt i september til den rumænske by Tirgu Mures for at opføre legepladser ved seks børnehjem for fysisk og psykisk handicappede børn.

– De nye legepladser kan være med til at stimulere børnene og styrke deres motorik. Det håber vi kan være en vej til bedre resultater i børnenes udvikling Maria Kalakatroni

Initiativet til legeplads-projektet er taget af HK Nordjylland og AIF, der i flere år har arbejdet sammen med den rumænske ‘HK’-fagforening Hermes 7 i Tirgu Mures; blandt andet om humanitær støtte til lokale børnehjem. Den rumænske fagforening er kanalen, hvorigennem den danske hjælp flyder direkte til børnehjemmene.

– Vi har set, at børnehjemmene har et stort behov for at kunne aktivere og udvikle børnene motorisk, siger formand for AIF Nordjylland Susanne Vrdlovec, der også er leder af HK Nordjyllands internationale arbejde.

– Derfor var det oplagt, at vi gik ind og hjalp med at etablere legepladser, fortæller hun.

Siden er der indsamlet penge gennem LO’s “Gør Noget”-kampagne. Og PMU i Sindal, der netop har et par års erfaring med at bygge naturlegepladser, tilsluttede sig projektet med en donation af materialer og praktisk arbejde.

– Det betyder, at børnehjemmene har fået meget mere, end vi selv havde magtet at give dem, siger Susanne Vrdlovec.

Tændte lys
Hjemme på træværkstedet hos PMU i Sindal har de unge i alderen 18-25 år forberedt legeredskaberne. De har afbarket stammerne af lærketræ. De har savet, tildannet og behandlet træet. Og i Tirgu Mures har de målt, gravet, slæbt og brugt kræfter på at gøre legepladserne til virkelighed.

Nu er højdepunktet endelig nået. Legepladserne er taget i brug, og i takt med børnenes henrykte smil og spontane hvin vokser PMU’ernes stolthed over deres værk.

– Det her er noget, jeg aldrig, aldrig nogensinde glemmer, udbryder 18-årige Patrick fra Nykøbing Mors, da han ser børnenes glæde.

– Det er helt vildt, så glade de er. Det gør mig selv meget glad, siger han.

Sammen med sine kammerater havde han tidligere på dagen besøgt børnene inde på børnehjemmet, hvor den materielle mangel er åbenlys. Legetøjet består helt tydeligt mest af tilfældige donationer fra udlandet og er ofte hverken alderssvarende eller udfordrende. En del af børnene sidder uvirksomme på gulvet og rokker frem og tilbage.

– Jeg fik et chok, fortæller 18-årige Anders fra Hjørring.

– Jeg tror, at børnene mangler noget at lave. Vi fik at vide, at en fyr på 19 år kunne komme rigtig langt, hvis han bare fik de samme muligheder, som vi har på PMU. Det er grimt at tænke på, at han ikke har det, siger han.

Med legepladsen oplever PMU’erne, at de har gjort en forskel.

Det var ligesom at tænde et lys, synes 18-årige Jesper fra Klim i Nordvestjylland:

– Inde på børnehjemmet føltes det mørkt. Men da børnene kom ud på legepladsen, var det lissom lyset blev tændt, siger han.

– Det kan godt være, at vi ikke kan læse og regne. Men at bygge legepladser er vi altså bare mestre i, siger Jesper tydelig stolt over at have udrettet noget godt for de rumænske børn.

Høster selvtillid
– Der er ingen tvivl om, at det er nogle andre unge mennesker, vi får hjem, siger forstander på PMU, Conrad Andreasen.

Den udfordring, de har fået ved at køre lastbiler og busser de godt 2.200 kilometer fra Sindal til Tirgu Mures for at opføre legepladser har givet selvtillid.

– Og at skabe selvtillid hos de unge er en del af vores pædagogiske projekt. Derfor falder Rumæniens-projektet godt ind i vores virke, siger Conrad Andreasen.

Som selvejende institution kan PMU deltage i den slags projekter uden at skulle spørge om lov. Projektet står således virksomheden selv i mere end 200.000 kroner. Ud over det indsamlede beløb.

– Vi har heldigvis en økonomi, der gør det muligt at gå ind i et sådan projekt. Det, vi får til gengæld, er, at vores elever og medarbejderne får en kæmpe succes-oplevelse samtidig med, at vi som institution henter erfaring med, hvor store opgaver vi kan påtage os, siger Conrad Andreasen.

– Men vi vil selvfølgelig også bruge denne og andre succes-historier til at sætte politisk fokus på arbejdet med sentudviklede, pointerer han.

PMU mærker nemlig, at økonomien strammer til ude i kommunerne. Pengene til arbejdet med sentudviklede sidder ikke så løst, som de har gjort.

– Vi oplever, at hvor kommunerne tidligere gav bevillinger et år ad gangen, så bliver bevillinger nu oftere givet for kun et halvt år. Og kommunerne stiller stadig større krav til detaljerede beskrivelser og dokumentation, siger Conrad Andreasen.

Derfor kan institutionens deltagelse i bland andet Rumæniens-projektet sætte fokus på mulighederne i arbejdet med sentudviklede.

– Hvis kommunerne trækker de unge hjem til deres egne systemer, får de unge jo aldrig sådan en erfaring og succesoplevelse, som vores unge mennesker har fået med sig fra Tirgu Mures, siger Conrad Andreasen.

Planen er at vende tilbage til Rumænien næste år for at se, hvordan legepladserne har det. En tur, der måske kombineres med et lignende legepladsprojekt i nabolandet Ungarn, hvor PMU allerede har kontakter.

Inspirerende
– Det er meget inspirerende at opleve, hvordan PMU arbejder, siger leder af børnehjemmene i Tirgu Mures, Maria Kalakatroni.

– Jeg håber, at vi en dag kommer så langt i Rumænien, at vi får tilsvarende muligheder for børn og unge med indlæringsproblemer, siger hun.

Maria Kalakatroni er uddannet børnelæge og stod tidligere i spidsen for et stort børnehjem med 214 børn.
– Hver ansat havde mellem fjorten og tyve børn at tage sig af. Det var umuligt at gøre et ordentligt arbejde, fortæller hun.

For otte år siden begyndte de store institutioner at blive splittet op i mindre enheder.
– Omkring halvdelen af vores børn blev flyttet til private plejefamilier. Resten kom på mindre institutioner med mellem tolv og atten børn under 18 år, siger Maria Kalakatroni, der i dag leder ni mindre børnehjem i Tirgu Mures.

Men selvom forholdene nu er meget bedre end tidligere – og der i dag er to voksne til seks børn – er der stadig problemer.

Især er det den materielle mangel, der begrænser arbejdet med børnene.
– Det bliver mest til pasning, konstaterer Maria Kalakatroni.

– Vi har ikke haft muligheder for at aktivere børnene og for eksempel styrke dem motorisk. Udendørs har børnene ikke vidst, hvad de skulle lave. Og inden for er tv en stor del af tilbudet, siger hun.

– De nye legepladser kan være med til at stimulere børnene og styrke deres motorik. Det håber vi kan være en vej til bedre resultater i børnenes udvikling, siger Maria Kalakatroni.

– Men vi savner uddannet personale, påpeger hun.

I Rumænien findes ikke en egentlig pædagoguddannelse, og ingen af de ansatte på Maria Kalakatronis børnehjem har derfor uddannelse på området.
Næste skridt er, at Arbejderbevægelsens Internationale Forum og SL Nordjylland laver et to-årigt uddannelsesprojekt for de ansatte på børnehjemmene i Tirgu Mures.
Projektet gennemføres sammen med danske uddannelsesinstitutioner og forventes sat i gang i starten af 2009.