Tidlig indsats

Ballerup Modellen

Ballerup Modellen opstiller retningslinjer for, hvordan hver enkelt faggruppe skal handle, når der er grund til bekymring for risikobørn og unge

, redaktionen@sl.dk

Et af de eksempler på god social praksis, som er lagt ind på Servicestyrelsens hjemmeside www.godsocialpraksis.dk stammer fra Ballerup Kommune, der med Ballerup Modellen vil systematisere og effektivisere eksempelvis daginstitutionernes og skolernes indsats over for børn og unge i risikogruppen.

Målet er at styrke den lokale indsats, så der bliver givet hurtig hjælp til barnet eller den unge i lokalmiljøet. Desuden er målet at hjælpe frontpersonale til at foretage effektive observationer og indsatser. De personalegrupper, der kan lære af den gode praksis er lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, personale i pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) og sagsbehandlere.

Ballerup Modellen bygger på følgende fælles stikord:

• Undren på et tidligt tidspunkt
• Inddragelse af forældre
• Observering af adfærd og skriftlige notater af observation
• Planlagt indsats med tidsplan
• Inddragelse af andre faggrupper, hvis egen indsats ikke virker.

Målgruppen er altså risikobørn og unge – det vil sige den gruppe af børn og unge, hvis adfærd vækker en vis bekymring blandt de fagpersoner, der er i kontakt med dem. Det vil sige, at der er bekymring for, om deres fysiske, psykiske og/eller sociale udvikling er truet.

Modellen angiver konkrete retningslinjer for hver enkelt faggruppes indsats. Sammen-sat kan retningslinjerne stykkes sammen til følgende fremgangsmåde:

Når en medarbejder – oftest en lærer eller pædagog – bliver bekymret for et barns udvikling og trivsel, skal der følges en procedure og iværksættes følgende proces, der for punkterne 1-3 ikke må overskride 3 måneder:

Medarbejderen drøfter sin spæde bekymring med forældrene og personaleteam, og situationen afdækkes i fællesskab

Observationspunkterne vedrørende børn og unge benyttes. Observationspunkterne er: Barnets styrkesider, følelsesmæssig tilstand, evne til at indgå i sociale relationer, intellektuelle og fysiske tilstand og eventuelle særpræg. Observationspunkterne er beskrevet i et særligt observationsskema.

På et møde med forældrene fremlægges observationerne, og der konkluderes. Ved fortsat bekymring aftales handleplan med forældrene. Indsatsens varighed og mødefrekvens aftales.

Den samlede indsats evalueres og vurderes sammen med forældrene. Såfremt indsatsen ikke har været tilstrækkelig, inddrages andre faggrupper.

På alle tidspunkter i forløbet kan medarbejderen eventuelt sammen med forældrene kontakte den lokale tværfaglige rådgivningsgruppe for råd og vejledning. Problemstillingen kan fremlægges anonymt eller med forældrenes tilladelse, men oftest er forældrene selv med under rådgivningen.

Andre faggrupper kan inddrages
Ballerup Modellen er altså en køreplan for medarbejdere, der bliver bekymrede for et af de børn, som de er direkte i kontakt med. I sådanne tilfælde skal de tale med kolleger og forældre og foretage en systematiseret observation. Ved tvivlsspørgsmål skal de kontakte leder eller rådgivningsgruppe, samt lave en samlet vurdering og drøfte handleplan med forældrene. Tidsrammen for denne indsats er tre måneder.

I mange tilfælde vil denne fælles indsats fra daginstitution, skole og hjem være tilstrækkelig til at hjælpe barnet, så bekymringen aftager.

Men i andre tilfælde kan det være relevant og nødvendigt at inddrage specialindsats fra eksterne personalegrupper – for eksempel pædagogisk psykologisk rådgivning eller fra Familieafsnittet.

Ballerup Kommune har brugt mange ressourcer på at implementere modellen. De fleste steder fungerer modellen, og medarbejderne har rapporteret, at modellen har været brugbar for dem og har været overskue-lig og nem af gå til.

Andre steder har det været vanskeligere for medarbejderne at ændre hidtidig praksis. Det har stillet og stiller store krav til ledelsesniveauet, der på en række områder er kommet ind i tættere samarbejde og har opnået større fælles forståelse på tværs af de forskellige forvaltninger.

Konklusionen er, at det er væsentligt, at der en klar ledelsesmæssig opbakning til projektet fra såvel topledelsen som de enkelte institutionsledere. Endelig er det nødvendigt at holde gryden i kog og introducere nye medarbejdere til modellen, gentage retningslinjerne og holde hinanden fast i, at det er den model, vi bruger her i kommunen.

På kommunens hjemmeside www.ballerup.dk kan man under børn og unge med særlige behov se Ballerup Modellen.